Parttime Perfectionist

En kop te (eller to) tak!

Siden november forrige år har jeg haft en annonceagent på Den blå avis, som skulle finde Julerose tekopper, fordi jeg gerne ville have nogle, som supplement til de fire kaffekopper jeg købte for godt et år siden.

Men jeg måtte sande, at det ikke var det nemmeste at skaffe. Så derfor blev jeg vældig begejstret, da jeg, i begyndelsen af december, fik besked, om en sælger, som havde den vare, til 75 kr. Det var billigt, så jeg skrev og spurgte, om koppen stadig var til salg.

Af annoncen fremgik det ikke, om der var mere end et sæt til salg, så da jeg fik at vide, at der ikke var udsolgt, spurgte jeg efter, hvor mange der egentlig var. Der var 10 par. Jeg havde skrevet, at hvis der var flere, så ville jeg godt have to par. Men 10 var lige rigeligt nok. Hvilket jeg skrev til sælger, men jeg ville da gerne aftage to par, hvis det var muligt. Det var det tilsyneladende ikke, for jeg hørte ikke en lyd mere.

Indtil et par dage før jul. Hvor jeg pludselig fik en besked fra sælger, som spurgte, om jeg stadig var interesseret. Og det var jeg da. Efter megen skriveri frem og tilbage og venten, kom de endelig i mandags. Så næste jul kan vi også drikke te med stil.

En hyacint, et R og en engel

Lige præcis på dette stadie, synes jeg, at en hyacint er finest. Så det skulle foreviges i går. 

Den er i det bedste selskab, med min engel, som jeg arvede efter min bedstemor. Hun fik den, da hun var 5 år, så den er 102 år i år.

R'ets alder ved jeg ikke noget om. Jeg kan ikke engang huske, hvor længe jeg har ejet det, men det må være over 10 år, for jeg fik det i julegave, mens jeg gik på seminariet. Det var, mens Lone stadig havde sin lillebitte fine butik i Holstebro. Jeg kan blive helt nostalgisk ved tanken om det.

Jeg husker tydeligt et år, hvor jeg kom fra Herning, hvor jeg var i praktik. På vejen hjem skulle jeg lige forbi butikken (det var efter lukketid) for at se vinduet, som var pyntet til jul. Det var aldeles betagende.

Jeg har stadig et billede i mit hoved af glaspynt (af "rent" glas) som hang i trængsel i fine brune velourbånd. Jeg købte et af dem, men det kommer ikke op til jul længere. Det tror jeg, at det skal i år.

Men i disse tider er det nu godt nok, at hun ikke længere har den lillebitte butik, for der var kun plads til 2½ kunder. I dag ville der kun kunne lukkes en ind ad gangen.

Jeg savner faktisk dette her...

Jeg er meget glad for vores nye køkken. Men forleden faldt jeg over dette billede på Pinterest, som jeg havde lagt ind der via et blogindlæg fra juli 2011.

Jeg synes stadig, at det er så fint. Det skal dog siges, at dette billede er taget lige efter, at de to bogkasser fra Trævarefabrikkernes udsalg var blevet hængt op og "stylet" for at bruge et (træls) nyt udtryk. Senere kom der lidt for meget til, og det kom til at se vældig rodet ud. Så meget, at jeg faktisk var helt glad for at slippe af med dem, da vi skulle have nyt køkken.

Når jeg ser på billedet, kan jeg se flere ting, som jeg stadig har, men ikke behøver huse mere. Typisk nok står det også på de øverste hylder i de nye køkkenskabe, hvor jeg ikke har en kinamands chance for at nå dem. De tre skåle nederst til højre bl.a. De skal bestemt videre i systemet.

Kanden på hylden ovenover (ikke Sonja) gider jeg heller ikke eje længere. Til gengæld vil jeg utroligt gerne have de fine krus fra Marco Friis mere frem i lyset. I dag står de nærmest gemt væk.  Men jeg har ikke fundet ud af, hvor de skal være.

Krukkerne med knive, skeer og gafler er flyttet ind hos Bolette og Jakob. Så der er i grunden ikke så meget tilbage fra de hylder. Mens det meste af det, som står på den øverste reol stort set stadig er i køkkenet. Bortset fra sovseskålen fra Blå Olga stellet. Dengang var jeg så glad for, at jeg havde fundet et blivende sted til den, for jeg havde flyttet frem og tilbage med den utallige gange. Nu er den slet ikke i køkkenet længere.

Jeg savner også at have det her stående på denne måde. Det syntes jeg også var særligt vellykket, dengang.

Sådan en...

tekop, har jeg ønsket mig siden søndag, hvor jeg så lørdagens afsnit af Badehotellet, som TV2 for tiden genudsender. Jeg er stadig ikke så imponeret over hverken manuskript eller skuespillerpræstationer, men jeg er vild med scenografien. Jeg synes, det er så fint, det hele. 

Og i søndags opdagede jeg så, at Max Berggren, spillet af Ander Juul, drak te af en ualmindelig pæn kop. At det var Aluminia var jeg med det samme klar over. Lidt googling gav resultatet, at det er stellet Guldregn designet af Harald Sloth-Møller i 1902.

Jeg kunne også samtidig se, at det ikke bliver nemt at finde en tekop, så det bliver måske til et ønske, som ikke kan opfyldes. Men fin, det er den da! Og jeg vil da oprette en annonceagent på Den blå avis. Så må vi se, om det på et tidspunkt giver pote. :-)

Lige nu er der en kaffekop til 400 kr., så det kan også være, at det bliver prisen, som sætter en stopklods for mit ønske, hvis der skulle dukke en tekop op.

Mere nyt gammelt

Jeg købte som nævnt et par ting, da jeg var på tur i søndags. Jeg havde set billede af denne fine gamle krukke på Anne-Mettes Instagram-konto, og den var stadig i butikken. 

Måske skyldes det, at den ikke var solgt, at den er temmelig ramponeret. På den side, som man ikke kan se her, er der en stor revne, som er gammel, den er helt brun. Jeg vidste godt, at den havde set bedre dage, men den talte alligevel meget højt til mig. Og da jeg fik noget rabat, så slog jeg til.

Jeg tænkte, at jeg skulle have et eller andet i den til jul, men kunne ikke lige med det samme beslutte mig for, hvad det skulle være. Indtil jeg, på vejen hjem var i Rema for at handle og så at de havde juleroser.

Det skal der da i den. Men ikke endnu. De er jo lidt sarte at have inde, så der skal først skaffes en plante, når vi når et stykke ind i december. Til den tid har alpeviolen sikkert også takket af, for dem duer jeg virkelig ikke til. Jeg lider nærmest af ulykkelig kærlighed til dem, for jeg synes de er så fine, navnlig de hvide.

Ja, og så de helt mørkerøde. Sådan en fik jeg, foruden mælk, champignoner og tomater også med hjem fra Rema.

Vi har to uopvarmede steder i huset, så den står ude i vores kolde forgang. Hvor der dog ikke er så meget lys, der hvor den står, så jeg er bange for, at den ikke klarer det, medmindre den en gang i mellem bliver stillet ind i stuen eller op i vindueskarmen i gangen.

Men indtil videre ser både den og dens hvide ven bare fine ud.

I fredags, mens min mand blev klippet, besøgte jeg bl.a. Popkorn i Holstebro. For et års tid siden var Bolette og jeg derinde, og jeg forelskede mig vældigt i nogle gamle porcelænsskilte (sikkert fra en købmands- eller apotekerdisk) men da jeg hørte prisen forduftede betagelsen lige så hurtigt, som den var kommet. 

Men jeg havde ikke glemt dem og derfor havde jeg bestemt at skulle skiltet med kvillajabark stadig være til at købe, så ville jeg have det. Og det var det. Jeg fik det desuden til en lidt bedre pris end den oprindelige, så jeg kunne jo ikke lade det være.

Jeg synes, det er så fint. Men ordet er stavet forkert, fandt jeg ud af, da jeg googlede det, for at få en præcis beskrivelse. Jeg vidste nemlig godt, at man har brugt det til at vaske med, men hvorfra det stammer osv. vidste jeg ikke så meget om.

Men Den store danske encyklopædi har svaret.  Og man kan faktisk stadig købe det.

Måske synes man, at man har hørt ordet før. Og det har de fleste danskere, for det nævnes i afsnittet Skyggetanten af Matador, hvor Elsabeth Friis på et tidspunkt siger til Agnes: Ja, det (et gulvtæppe) skal vaskes i kvillajabark.

Franske fund i Fabjerg

I går blev det til en lille tur til Fransk livsstil. Som altid var det smukt og inspirerende at gå omkring i butikken.

Jeg fik et gavekort i julegave af min mand og det havde jeg planer om at få omsat. Jeg havde også en idé om, hvad det skulle omsættes til, inden jeg tog hjemmefra, men som det så ofte går, så syntes jeg alligevel ikke, at det var den helt rigtige idé.

Det eneste jeg vidste med sikkerhed, var, at det ikke skulle være en eller anden pyntegenstand, for den slags har vi efterhånden mere end rigeligt af.

Jeg havde tænkt, at hvis denne grønne skammel stadig var at købe, så skulle det være den. Den har jeg længe været forelsket i. Men jeg havde ikke nogen helt stensikker plan om, hvor den skulle stå. Jeg var nok påvirket af dette billede, som jeg fandt på Instagram og blev vildt betaget af. Vi har bare ikke et sted, hvor vi kan stille en skammel op mod en væg med en stor plakat. Så skal vi i hvert fald flytte noget andet... :-)

Efter et par runder i butikken blev det i første omgang bare til tre fine grønlige æg. Men jeg havde fået øje på en ting, som jeg begyndte at overveje for alvor.

Nemlig en af de to stole her.

Men jeg kunne ikke bestemme mig, så jeg nøjedes med æggene og satte kursen tilbage mod Lemvig. Det skulle efter planen foregå via Nr. Nissum kirkeby. På vej dertil fik jeg øje på et sted, hvor der groede vintergækker i vejkanten. Jeg så det for sent, så jeg måtte vende om, for at få plukket en lille buket.

Da bilen nu igen vendte med næsen mod Fabjerg, gav jeg mig til at fundere på, om det ikke var lige så smart at købe den stol med det samme, når jeg nu i grunden syntes, at det var en god idé. For min fine gamle havestol, som står i stuen har fået et knæk. Da min mand en dag af vanvare kom til at køre ind i et af dens ben med støvsugeren, knækkede der et stort stykke af forneden. Den er simpelthen blevet så mør, at det tålte den ikke. Så den skal væk fra sin plads.

I mellemtiden var Anne-Mette selv kommet tilbage til butikken. Den ene af stolene var lidt for vakkelvorn, men da jeg nævnte det, så sagde hun, at det kunne ordnes. Jeg ville nemlig ikke have en stol, som skulle stå til pynt, som havestolen hele tiden har gjort, men en, som kunne bruges som ekstrastol.

Så nu er vi en "ny" stol rigere og jeg fik brugt mit gavekort. De sidste 50 kr. blev brugt til en enkelt lille pyntegenstand. Jeg havde i forvejen et turkis glas, som kan bruges til fyrfadslys og der var lige et enkelt tilbage i samme farve og størrelse, så det købte jeg også.

En glemt blomst

I det foregående indlæg glemte jeg, at jeg til sidst ville have haft endnu et billede med af Ernst/Hermes med, for nu er perlehyacinterne ved at springe ud.

Men så bliver der to indlæg i dag. Det er ved at være længe siden det sidst er sket til hverdag.

Ernst i forårshumør

Trofaste læsere af denne blog vil måske tænke på en helt bestemt Ernst, når de læser overskriften. Men det er ikke den Ernst, det skulle angiveligt være et stel ved navn Ernst fra Gustavsberg, som sovsekanden her stammer fra. Jeg har dog kigget under bunden af den og der står Hermes.

Jeg fik den i værtindegave for nogle uger siden. Hvor den husede krokus. De er for længst afblomstrede, så nu har jeg sat perlehyacinter i den i stedet for.

De så ikke ud af så meget, da jeg tog billedet for en uge siden. Men det skal nok blive fint!

I fredags skrev Bolette til mig, at jeg da måtte en tur til Popkorn, når vi senere på dagen skulle til Holstebro. De havde nemlig lagt billeder ud på Facebook af bl.a. en lille samling af Bing og Grøndahls krydderikrukker.

På billedet hun sendte kunne jeg ikke se nogle, som jeg ikke havde, men da jeg gik tilbage i albummet, opdagede jeg en med Salt og en med Dild. Ingen af dem har jeg, Salt-krukken kan jeg nærmest ikke mindes at have set før.

Vi var i god tid, da vi kom til Holstebro, så jeg kunne også godt nå at komme forbi Popkorn og da prisen kun lå 5 kr. højere end de dyreste jeg har set, og jeg var så heldig, at krukken med dild stadig var der, så købte jeg den.

I lørdags, hvor vi havde årsmøde i Vesterhavsgruppen, havde Bitten en buket ærteblomster med til mig, i anledning af min fødselsdag.

Det hele stod på spisebordet, lidt tilfældigt "rodet sammen", men det så egentlig så fint ud, så jeg stillede det ordentligt op. Nu kan det stå der til ærteblomsterne er faldet, det varer jo desværre ikke så længe.

Når de er færdige skal krukken ud på hylden i køkkenet og min Eames House Bird skal ind på sin (måske) blivende plads oven på vores gamle skab fra min svigerfar.  

Gem