Onsdag var vi på en lille rundtur til Lemvig, Harboøre og vi sluttede på havnen i Thyborøn, hvor vi skulle se de tre sejlende kunstværker Life Boats af den norske kunstner Marit Benthe Norheim.
Det var temmelig svært at tage billeder, det blæste vældigt og solen skinnede, så jeg baksede med flyvende hår og på telefonskærmen kunne jeg kun set mit eget fjæs. Men selv om billederne blev taget "i blinde", så blev de overraskende gode.
Ser man bort fra blæsten, så var det ideelt vejr til at tage billeder. Himlen var utrolig flot med de mange skyer. Blæsten betød også, at skulpturerne blev liggende to dage længere i Thyborøn, end det var planen. De sejlede først videre mod Jegindø d. 12.
Det øverste billede er af båden Minder.
Båden som symboliserer kvinden midt i livet, den hedder da også Liv.
Dette er selve kroppen. Man kan jo tydeligt se, hvorfor skulpturen hedder sådan.
Her et "samlet" billede.
Båden som repræsenterer den yngste kvinde, fik jeg ikke taget nogle rigtigt gode billeder af, så dette er det bedste af Længsel.
Man kan læse om alle de tre både og deres symbolik her.