Parttime Perfectionist

Glædelig jul!

Jeg vil gerne ønske alle mine læsere en rigtig glædelig jul!

Jeg havde egentlig tænkt, at jeg skulle skrive "mine få tilbageværende læsere", men i dag (d. 17.12.  klokken ca. middag) har der allerede været 426 besøgende. I alt har der, indtil nu, været over 12.000!* Jeg har altid flere besøgende i december, men dette slår vist alle rekorder!

Billedet viser en nyanskaffelse. Dem har der heldigvis ikke været så mange af i år, tvært i mod er der blevet smidt langt mere ud end der er kommet ind. Men hyacintglasset er nyt. Købt hos Fransk livsstil. Jeg havde nogle ting, som jeg ikke behøvede at eje længere, så dem solgte jeg til Anne Mette og købte i stedet det fine glas.

Jeg håber, at I alle får en rigtig god og fredelig jul sammen med dem, som I helst vil fejre højtiden med! 

 

* D. 20. havde der været 28.869 besøgende i alt. 27.898 af dem havde været forbi inden for de sidste syv dage! Men nu er det daglige besøgstal faldet til 29.

Æsker her og æsker der

Jeg har en meget stor svaghed for æsker, hvilket vores hjem også bærer præg af. :-) En gang lavede jeg dem selv af pap, bogbinderlim og enten bogbinderlærred eller papir. De blev gode og solide.

Det kan man ikke sige om disse. Men de er så fine, synes jeg og jeg er så glad for, at jeg har dem. Designet stod Rie Elise Larsen i sin tid for. Nu om dage har hun kastet sig over noget helt andet, så der kommer ikke flere æsker, lampeskærme eller bare fint papir fra hendes hånd.

Indtil for en god uges tid siden stod de lidt gemt væk, i et hjørne af stuen. I de første år, efter jeg havde købt dem, stod de i vores badeværelse (og det kan man faktisk stadig se, hvis man taget låget af dem!), men så fik vi en ny hylde derude, hvor der ikke var plads til dem.

Forleden kom jeg til at se rigtigt på dem og blev med det samme enig med mig selv om, at de skulle frem i lyset igen. Og det er de da kommet.

Nu skal jeg bare have puttet et fyrfadslys i det fine Kastehelmi lysglas. ;-)

Glædeligt gensyn

Under en af vores utallige oprydninger genfandt jeg den lille pose til højre på billedet. Den blev vasket og strøget og så fik den nyt bånd. Og nu hænger den der og ser så fin ud sammen med posen med mine natkjoler og min svigermors fine gamle vaskebræt. Selve brættet er af glas.

Jeg gad egentlig godt vide, om hun også har arvet det. Det kunne godt være.

Jeg blev så glad, da jeg fandt den, for stoffet med roserne, som er Kaffe Fassett, har været et af mine allermest yndlings. Foreløbig er posen tom, men jeg skal nu nok finde noget at putte i den.

Pæoner!

I sidste uge lykkedes det mig endelig at finde et bundt pæoner, som var passende stort og som ikke kostede en mindre formue.

I år synes jeg, at det har været lidt småt med dem. Jeg så et nogenlunde stort bundt i Kvickly for noget tid siden, til 70 kr. og så har Rema haft nogle små forkølede nogle med tre til 30 kr. Men i Dagli'Brugsen i Harboøre (af alle steder! Det er et af de dyreste steder man kan handle i Lemvig kommune, tror jeg. :-D) fandt jeg et bundt med fem stk. til 45 kr.

Og de ser jo smukke ud i selskab med Laurits Tuxens badedame.

Malkekransen er en gammel sag, som jeg har købt i det hedengangne kollektivbutik Porten, som lå i Søndergade (nr. 5, så vidt jeg husker) i Lemvig, i begyndelsen af 80'erne. De havde mange fine ting, bl.a. altså også denne malkekrans, som er lavet på den traditionelle måde med stof som indmad og ikke over en styroporkrans, som det blev så populært at lave dem med.

Jeg fandt den i en kommodeskuffe for noget tid siden og nu har jeg tænkt, at den skal op at hænge et eller andet sted. Men indtil videre ligger den her på det gamle skab fra Lemvigbanen og passer så smukt sammen med pæonerne og den lille vase fra LoPe, som dukkede op, da jeg, for en måneds tid siden, ryddede op i skabet.

 

(Som altid, når jeg tager billeder af skabet - som jeg ville redde, hvis der gik ild i huset (det ville dog kræve, at jeg havde en fiks og handy lille kran) - bliver jeg helt "forskrækket", når jeg ser, hvor ramponeret det er. Men - i virkeligheden, altså uden kamera for øjet - ser det slet ikke nær så slemt ud. Synes jeg. Og det bliver ALDRIG malet.

Jeg kan stadig blive helt dårlig ved tanken om, at da jeg fik det, havde jeg planer om at male det i en eller anden fimset pastelfarve. Mintgrøn eller noget lignende hæsligt (i den forbindelse altså, for ellers har jeg ikke noget i mod mintgrøn). Jeg er så glad for, at jeg lod den sindssyge plan fare! Det var vist mest fordi, at man ville skulle slibe på det i flere uger, før det blev helt glat. Og godt det heller ikke blev det...)

Ryd op i dit rod! Igen igen!

For et par uger siden ryddede vi op i et "skab", vi har i badeværelset. Det har i sin tid været  pusleplads, da vores børn var små. Da det ikke længere var nødvendigt at skifte bleer, hævede vi bordpladen og satte lidt flere hylder ind og fik et glimrende opbevarings"møbel".

Men i de sidste, efterhånden mange år, har der været et syndigt rod på hylderne med bl.a. tøj, håndklæder, viskestykker (som vi ikke har plads til i køkkenet) og alle min mands plastre, stomiposer og hvad vi har.

Det gav også et syndigt rod, mens der blev ryddet op, men nu, hvor vi er blevet helt færdige, er det blevet så dejligt.

Og selvfølgelig dukkede der ting op, som var blevet glemt. Bl.a. det ternede viskestykke, som man kan se et hjørne af på billedet øverst.

Det var godt og grundigt krøllet. Jeg prøvede først at sprøjte lidt vand på med min fine sprayflaske fra Quipa, men jeg måtte sande, at der skulle lidt mere drastiske metoder til. Det måtte vaskes. Og det var da også knapt så krøllet efter en tur i vaskemaskine og tørretumbler. Det fik en god omgang med sprayflasken, så det blev fugtigt og det hjalp da på det. Nu hænger det på ovnlågen og signalerer sol og sommer.

Det er for øvrigt en gave fra Marit, som har givet mig adskillige viskestykker i årenes løb. Nu, hvor vi har et køkken med en krog, som "hænger fremme", er jeg blevet rigtig glad for dem. Før hang vores viskestykker nemlig på indersiden af en skabslåge, i det skab, som "indeholdt" skorstenen. Det var jo vildt praktisk, for de blev snart tørre der, i årene før vi fik fjernvarme. Men de pyntede ikke noget særligt i køkkenet...

Smukt rod

I denne uge skulle der gøres rent her og der. Bl.a. trængte vindueskarmene til en ret grundig afstøvning.

I spisestuen blev diverse nips samlet på et bord, mens vindueskarm (og Finn Juhl bakken) blev befriet for støv og skidt. Da jeg skulle i gang med at sætte på plads igen, syntes jeg, at det så så fint ud, med alle tingene mellem hinanden. Så der måtte et billede til.

Nu er nøglehulsvasesamlingen for længst tilbage på bakken, sammen med buketten, og de øvrige ting er "fordelt" i vindueskarmen.

Juli!

Jeg har sagt det før, men jeg vil sige det igen! Tiden går alt, alt for hurtigt i år. Måske er det, fordi det er i kontrast til sidste år, hvor det måske føltes, som om det gik knap så hurtigt (jeg kan ikke huske, om jeg havde det sådan, men det kunne jo godt være derfor).

Men det er jo i hvert fald et faktum, at vi nu allerede er nået til juli. Min monthlymarker på Instagram ser sådan ud i dag. I tirsdags fik jeg de første kaprifolier med hjem, fra mit sædvanlige sted på Stausholmvej ved Harboøre. Og de signalerer i højeste grad sommer.

Jeg tog også et billede af buketten uden de gamle klodser fra Lego. Jeg er så utrolig glad for min grønne hospitalsvase fra Holmegaard. Jeg har også en klar, som jeg har tænkt, at jeg vil sælge, for jeg behøver ikke have to.

Jeg har en liebhaver til den, men det er lidt bøvlet (og dyrt!) med forsendelse til Norge, så vi må vente til det en dag bliver til at rejse frem og tilbage mellem vores lande. Så kan det nemlig blive muligt at sende vha. kurér! :-)

Det er rosernes tid

De første roser er begyndt at blomstre i vores have. Jeg ved egentlig ikke, hvad nogen af dem, som blomstrer lige nu, hedder. Dvs. denne har jeg kendt navnet på, men det er gået i glemmebogen.

Den blomstrer kun kort og holder heller ikke længe i vaser. Jeg plukkede de her ind fredag aften og nogle af dem er allerede begyndt at falde (de står bagerst i vasen, så de er ikke umiddelbart til at se). Men den dufter helt utroligt, man kan næsten fornemme den, når man kommer ind i et rum.

Navnet på denne har jeg til gengæld aldrig kendt. Den voksede i haven, da vi overtog huset, så den er ved at være en gammel svend, vi har boet her i snart 36 år.

Den dufter fantastisk og har nogle flotte blomster, men, som man kan se, så er det også et problem. Stilken kan simpelthen ikke holde hovedet. Så nu vil jeg klippe stilken kort og lægge den i en skål, det bliver vist pænere. :-)

Lørdag med lagkage og andet godt

I lørdags fejrede vi Emils fødselsdag, lidt forsinket i forhold til selve dagen. Men han var for sent ude med at bestille mad, så det blev ikke til noget i pinsen.

Efter en aldeles glimrende menu fra Fiskehallen i Thyborøn fik vi Othellolagkage til kaffen og så var vi alle mætte - godt og vel.

Ud over den gode mad og det ikke mindre gode selskab, hvor alle var med - også Jakob, som skal til afsluttende eksamen om en lille uge, så var der den ekstra bonus, at jeg lige nåede at få en buket syrener med hjem fra haven.

Jeg synes, at sæsonen har været så kort i år, jeg ved ikke om det har noget på sig eller om det bare er noget jeg bilder mig ind. Men det bliver i hvert fald nok kun til denne ene buket, for det varer ikke længe, inden syrenerne er afblomstret for i år.

Men min buket står stadig nogenlunde fint - billedet er fra søndag - i selskab med min svigerfars gamle kamera (det til venstre) og et, som vi købte i en blandet landhandel i Fåborg, for nogle år siden. Jeg har sommetider tænkt på, om vi skulle have en samling af dem, men - det skal vi nu nok ikke. Men de er utroligt dekorative og man kan faktisk stadig få film til dem.

Hurra!

Sør'me om ikke det er blevet rigtigt forår nu. Jeg fik skiftet fra efterår/vinterbetræk til sommer/forårditto i går.

Jeg har længe haft planer om at få det gjort, men det er noget af det mest trælse jeg ved, fordi jeg (endnu....) ikke syr lynlås i mine puder  Men jeg er begyndt at ri åbningen sammen med små sting, for der er alligevel ikke nogen, som ser, hvordan det ser ud dernede. Så nu går det meget hurtigere at få det ordnet. Nu skal jeg dog have købt puder til efteråret, så jeg slipper for det evindelige skiften frem og tilbage. 

I vindueskarmen kan man lige skimte min nye pelargonie, en rosenknop fra Bornholm, som jeg købte i fredags, da vi var på udflugt, bl.a. til Retroplanter i Ry.

Jeg synes, den har de smukkeste blade (og blomsterne er fint røde), men for at bevare dem, så skal den stå i et øst- eller vestvendt vindue, for ellers bliver de bare almindeligt grønne.

Jeg havde noget bøvl med at finde en skjuler, som den kunne være i. Heldigvis passede den lige som fod i hose i en af mine gamle Walther & Co.* skjulere. Desværre tænkte jeg ikke på at vende den "rigtigt", da jeg skulle tage billedet, så jeg har lige præcis fået det sted, hvor der er rust, med på billedet. :-D

 

* Det kunne se ud til, at et af denne blogs traditionsrige indlæg, ikke bliver til noget i år. Man kan i hvert fald ikke, lige nu, se billeder af julekollektionen fra sidste år. Det har altid undret mig, så lidt det firma gør det i reklamer på sociale medier. Og nu er det tilsyneladende også slut på hjemmesiden...

Udsigten

fra mit sybord er blevet grønnere. 

Engang i sidste uge fik jeg pludselig den idé, at min plakat med William Morris motivet, skulle hænges op over min gamle kommode. Planen var ellers, at den skulle hænge over vores sofa, men det kunne godt have lidt lange udsigter, før det blev til noget. Så var det meget nemmere her, hvor der i forvejen hang et billede, så der var også en skrue.

Billedet som hang der, kan man se et udsnit af her. Det hang oprindeligt i vores køkken, men da vi fik nyt derude, var der ikke længere plads til billedet. Derfor blev det flyttet ind over kommoden. Men det gjorde sig ikke nær så godt på den plads, som det gjorde i køkkenet, hvor væggene ikke var hvide.

Siden jeg tog det første billede er der blevet lidt grønnere endnu. Jeg er dog stadig ikke sikker på, at det skal være sådan her. Jeg synes, at der er lidt for mange ting. Men hvad der skal væk, ved jeg ikke, for de klæder hinanden så godt, alle sammen, synes jeg.

Plakaten stod på gulvet foran reolen. Da jeg fjernede den, opdagede jeg, at vi havde glemt et stykke julepynt. Koglen, som står på hylden, får nu lov at blive stående, måske skubber jeg den om bag bøgerne.

Jeg beklager billedkvaliteten. Den er ikke, som før den kommer gennem Typepads "makulator". I det hele taget har det taget så lang tid og der har været så mange benspænd undervejs, at jeg seriøst begynder at overveje, om bloggens dage er talte...