Parttime Perfectionist

D. 26. oktober

afholdt vi det første møde i Vesterhavsgruppen, efter årsmødet i september. I arbejdsgruppen var vi ret spændte på, hvordan fremmødet ville blive, for d. 26. oktober var jo en onsdag. Vores møder har altid ligget lørdag eller søndag.

Men til årsmødet, hvor vi var fem deltagere, var der ingen, som kunne i de weekender, som var til rådighed i oktober. Så derfor blev vi enige om, at nu skulle det prøves, om det var en god idé med et møde en hverdag. Ingen af vores medlemmer har nemlig længere tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det viste sig faktisk, at det slet ikke var en dårlig idé. Vi var ikke så mange flere end til årsmødet, kun 2, men da deltagerantallet til vores møder, længe har ligget omkring 4-5 stykker, så syntes vi faktisk, at dette var helt fantastisk!

Emnet var jul. Det er længe siden vi har haft et arrangement med det tema. Vi skulle ikke have undervisning i noget specifikt, men bare medbringe noget af det, som vi har syet gennem årenes løb, så det kunne være til inspiration.

Det betød et hyggeligt gensyn med flere gamle modeller, specielt fra Dorthe Jollmanns bøger. Lillian har syet englen her. Løberen i baggrunden er Else Marie mester for, ligesom det også er hende, som har syet det lille ophæng med grantræer på billedet ovenover.

Et lille show and tell var der også. Jeg havde mine juleophæng med, som jeg har vist før. Så det var kun Margit, som havde større ting med, som hun viste frem. Ophænget med nissen i skoven har hun selv komponeret.

Mens løberen her er en ældre model fra et tysk patchworkblad.

Alt i alt havde vi en hyggelig eftermiddag, hvor alle kom i gang med at sy en eller anden lille ting til at pynte op med i juletiden.

Det var så stor en succes, at vi, i arbejdsgruppen, blev enige om, at vi, i den nye sæson, godt kunne lægge nogle af vores møder på en hverdag. Tidligere var det i løbet af ugen man ikke kunne, nu er det næsten omvendt, det er i weekenderne man er mest optaget.

Sy en Finch Bucket

Sammen med en masse andre. 

I mandags begyndte en såkaldt Make-along (MAL), hvor det fælles syprojekt er Finch Bucket. Der vil, som sædvanlig, være et par gevinster undervejs, men denne gang vil der også være noget så moderne som et Zoom møde, hvor man kan snakke med hinanden om, hvordan det går.

Det første var i mandags, men der er endnu et næste mandag. Da designeren Jade Prosser bor i Vancouver, så skal man dog være tidligt oppe (eller gå sent i seng) for at kunne følge med. Det foregår klokken 10 om formiddagen...

Er man på Instagram kan man følge med i hvordan det går med alle de andre, som syr, via hashtagget finchbucketmal2022. Og man kan selvfølgelig også vise sit eget.

MAL'en varer de næste tre uger, og i den periode er mønstret til denne fine projekttaske, gratis. På et tidspunkt vil der desuden komme et nyt forslag til, hvordan man sy en del af tasken i patchwork.

Jeg har også tænkt, at jeg skal være med, selvom jeg allerede har syet to, men det bliver først fra næste uge. Jeg har noget stof liggende, som jeg havde tænkt, at jeg ville bruge til netop dette mønster, men det er ikke blevet til noget. Før måske lige om lidt.

Posedamer i Vesterhavsgruppen

Det var vi for knap 3 uger siden, da vi havde et kursus i at sy to forskellige poser. Den ene en indkøbspose og den anden, som tidligere nævnt, en pose til f.eks. strikketøj.

Indkøbsposen er syet efter denne tutorial, hvor man så bare har forstørret målene.

Som man kan se, så var der ikke så mange tilmeldte, faktisk kun en til hver model, men vi havde det nu hyggeligt. Bitten har syet den fine Abies projekttasche med garnnøgler og pinde og Lisbeth har syet den forstørrede Lunch Box Bag til venstre.

Projekttasche Abies

Efterhånden er denne blog, når der bliver postet noget, kommet til at handle mest om strik. Det skal der da ændres på.

For 2 uger siden havde vi kursus i Vesterhavsgruppen, hvor emnet var poser i forskellige afskygninger. Den ene slags var en indkøbstaske med en snorelukning foroven, hvilket jo er meget praktisk.

Den anden var en projekttaske. Jeg underviste i den sidstnævnte. Modellen jeg havde valgt, og som ligner de fleste andre til forveksling, var Abies projekttasche, designet af østrigske Steffi, hvis firma og Instagramkonto hedder Fabelwald.* Mønstret er gratis og selv om det er på tysk, kan de fleste nok finde ud af at sy den.

Til kurset havde jeg syet en version af noget af mit lagerstof. Endda temmelig gammelt lagerstof. Jeg vil gætte på, at begge dele er et sted mellem 10 og 15 år gammel.

Jeg lavede en lidt fancy afslutning på snorene i stedet for bare en almindelig knude. Det var egentlig ikke nødvendig på denne her, men jeg har syet endnu en Finch bucket i den mellemste størrelse, og snoren, jeg købte til den, var noget tykkere, så derfor valgte jeg den løsning til det. Og syntes i grunden det blev så pænt, at jeg også lavede det på denne her.

Der er lommer indvendigt. En stor i den ene side og to små i den anden. Næste gang, hvis jeg laver en til, bliver det med to store lommer. Jeg har delt dem ind, så de er lidt mere anvendelige.

 

*Det kan anbefales at kigge begge steder. Det er nogle meget smukke ting, Steffi syr!

Et etui med lidt forhindringer

I den sidste tid har jeg syet flere små projekter bl.a. et par etuier. Dette er et af dem. Designet af Minki Kim. Jeg er meget begejstret for hendes designs, men jeg har opdaget, at hun godt kunne bruge en korrekturlæser (som gerne må være god til matematik) til sine mønstre.

Jeg fulgte selvfølgelig mønstret. Og blev derfor temmelig overrasket over, at det var aldeles umuligt at få lukkekanten, som skulle skæres 20 tommer lang, til at nå hele vejen rundt.

Knapperne kom til at sidde lidt skævt, men det var jo ikke designerens skyld, det var udelukkende min egen skyld.

Senere slog det mig, at der var flere unøjagtigheder, som ville give et helt forkert resultat, hvis man helst vil sy i centimeter og kun har en lineal med centimeter.

Kig på udregningen for 13½ tomme og den for 13 tommer. Jeg er ikke særligt god til matematik, men selv jeg kan se, at der er noget helt galt der. Regner man efter bliver det kun værre!

 

Poser til snavsetøj

I ugen der er gået har vi været på ferie i Juelsminde sammen med Bolette, Jakob og hans forældre. Inden vi tog af sted svor jeg, at nu skulle jeg have syet de poser til at komme vasketøj i, når vi er ude på tur. Jeg tænkte på det, da vi var i Arrild i april, men det blev også kun ved tanken.

Tåbeligt egentlig, for der var nok et kvarters effektiv sytid pr. pose. Stoffet er næsten vintage. Det er købt på Fanø i 2004, så vidt jeg husker, hos Speich design. Også så vidt jeg husker. :-) Jeg har aldrig rigtigt kunne finde ud af, hvad jeg skulle sy af det (poser til vasketøj stod åbenbart ikke så langt fremme i min hjerne...) så derfor er det blevet liggende. Jeg var meget begejstret for det, så jeg har haft over 1½ meter af det!

Jeg er blevet vældigt godt tilfreds med dem. Sådan da. For den ene af dem er dum i proportionerne. Det betyder sådan set ingenting, så kan der jo bare være mere i den. Den er skåret ud fra målene på en pose, som jeg har hængende i badeværelset med mine natkjoler.

Om jeg vil lave om på det, ved jeg ikke helt. Men der skal laves om på båndene. Jeg ville gerne have syet bånd til dem, men det var der trods alt ikke tid eller overskud til, før vi tog af sted, så derfor måtte jeg finde et alternativ. Det fandt jeg og blev svært begejstret for det.

Under en oprydning i en bøtte med bånd og den slags, fandt jeg en vindsel med det fineste grosgrainbånd i den smukkeste farve. Det skulle bruges.

Men - ud over at der ikke var nok til, at jeg kunne få til to bånd til hver pose, så viste det sig også, at det slet ikke egner sig som bånd i en pose, hvor det skal trækkes igennem en løbegang. Så uanset, om jeg havde haft nok til 4 x bånd, så ville det slet ikke fungere, hvis de også skulle trækkes mod hinanden.

Så jeg må have lavet syede bånd, når jeg får tid til at sidde ved symaskinen igen. Det håber jeg, at jeg gør i denne weekend, for vores ferie fortsætter et stykke tid endnu. :-)

Små firkanter

Som ikke umiddelbart har et formål. Men jeg blev meget fascineret af konceptet.

Posten har været gemt som kladde siden september sidste år. Da jeg genså den sidste onsdag fik jeg straks en helt genial idé, som gjorde, at jeg havde lyst til at gå i gang med det samme. Jeg ville sætte dem på en baggrund og indramme dem. Med lidt luft i mellem hver firkant. Uha, det kunne blive fint. Det er jo et oplagt projekt til den aller allersidste stump af et særligt elsket stof (jeg er vel ikke den eneste, som har det?!?).

Men hvis man har andre - måske endda endnu bedre - idéer, så kan man, via videoen, se, hvordan de små kvadrater bliver syet.

Og kig lige på HandyMum Lins YouTube kanal. Der er utrolige mængder af fine, finurlige og sjove projekter. Fælles for dem er, at mange af dem er syet i hånden og i mange tilfælde er der brugt, endog meget, små rester.

Glædeligt gensyn

Under en af vores utallige oprydninger genfandt jeg den lille pose til højre på billedet. Den blev vasket og strøget og så fik den nyt bånd. Og nu hænger den der og ser så fin ud sammen med posen med mine natkjoler og min svigermors fine gamle vaskebræt. Selve brættet er af glas.

Jeg gad egentlig godt vide, om hun også har arvet det. Det kunne godt være.

Jeg blev så glad, da jeg fandt den, for stoffet med roserne, som er Kaffe Fassett, har været et af mine allermest yndlings. Foreløbig er posen tom, men jeg skal nu nok finde noget at putte i den.

Pocket Mending Book

via fabricmutt.blogspot.com

Det er muligt, at denne tutorial allerede har været på denne blog før, eftersom den oprindeligt blev lagt på bloggen Fabric Mutt i 2015. Men jeg kan faktisk ikke mindes, at jeg har set den før.

Der er masser af billeder, som understøtter teksten, så man burde ikke kunne blive i tvivl om noget. Og ud over at den lille nålebog, som også har plads til f.eks. en broderesaks, er praktisk, så er den da også ualmindeligt fin med den lille patchworkblok på forsiden. 

Beskrivelse osv. findes via linket under billedet!

Wattle and Loop

På Instagram følger jeg Wattle and Loop. Bag det lidt spøjse navn gemmer sig de mest fantastiske håndsyede kunstværker, som man selv kan give sig i kast med. Man kan nemlig købe kits til de forskellige smukke billeder. 

Selv blev jeg vildt betaget af denne træpæon, som er det nyeste kit, som man kan købe. Og jeg var fristet. Meget. Men jeg kender mine begrænsninger og jeg ved, at jeg sandsynligvis aldrig ville få det færdigt. Og hvis jeg gjorde, så blev det ikke nær så smukt som originalen.

Kvinden bag design og firma er Kylie Wright, som er australier. Langt det meste af stofferne, som er brugt til de forskellige kits, er gammelt, vintage, som det jo hedder nu om dage. Hun får fat på det over hele verden, men køber fortrinsvis det, som andre ikke kan bruge, pga. huller eller pletter. Er der brugt nye stoffer er det Liberty stoffer.

På Instagram er der bl.a. hashtagget wattleandloop, hvor man kan se billeder af de kits, som bliver syet rundt omkring i verden.

Man kan se mere (og købe) på hjemmesiden. Her kan man også, hvis man kører et stykke ned, se en lille video, som viser, hvordan man syr et billede. Og det ser bestemt ikke svært ud. :-) Så måske....

En lille nem pung

Lige for tiden har jeg ikke så meget lyst til at sy patchwork eller større ting i det hele taget.

Det er så småt ved at vende, men som sædvanligt, når jeg ikke rigtigt gider at sy, så går jeg i gang med mindre ting, tit etuier af forskellig slags, eller med at gøre gamle ufærdige projekter færdige, hvilket man vist godt har kunnet få en fornemmelse af her på bloggen.

Her er endnu en kandidat, som jeg måske vil have afprøvet. Svetlana Sotaks små nemme "fold over" punge, som man kan se, hvordan man laver, ved at følge dette link.