Parttime Perfectionist

Det var bedre!

For et stykke tid siden fandt jeg mit broderi med kornblomster og aks frem igen. Jeg syede lidt på det, men opdagede, at jeg, tidligere, havde syet et af aksene med den forkerte farve. Der var ikke mere tilbage i pakningen, af den rigtige farve, men jeg har siden fundet den i mit udmærkede lager af Dansk blomstergarn. 

Jeg havde overvejet, at få diagrammet forstørret, men var blevet enig med mig selv om, at det ikke var nødvendigt, når jeg manglede så forholdsvis lidt i at være færdig. Men det var før jeg kom til at kigge nøjere på de to kornblomsters midte. Som jeg ikke har syet på nogle af dem.

Det er et værre gnidder af halve korssting, både lodret og vandret og stikkesting i forskellige farver. Så jeg besluttede, at skulle det være færdigt, så måtte der en forstørrelse til. Og det fik jeg!

Nu burde det ikke være et problem at kunne se, hvad man skal gøre og hvor!

Om bøger og en bi

Da jeg blev færdig med broderiet med solsorten og særligt efter at jeg bloggede om Erica, bestemte jeg, at nu skal jeg også have broderiet med bien færdigt. Det er efterhånden længe siden jeg købte det, jeg tænker, at det er tæt på 10 år siden. Også det er fra fru Zippe.

Som man kan se, så mangler jeg jo efterhånden ikke så meget af selve bien. Men al den baggrund tog på forhånd lysten fra mig. Derfor gik jeg, for alvor, i gang med det for nogle dage siden. I går fik jeg virkelig gjort noget ved det, og fik også begyndt på kanten, også den har jeg haft mine tvivl om, hvor morsom der bliver at sy. Det viste sig, at det egentlig ikke er så galt.

Men det viste sig også, at mit broderi ikke bliver helt mage til forlægget. Jeg skal have nogle flere rækker baggrund (suk!!) under bien, for at få det til at passe med borten. Men skidt, nu er jeg i gang og det går egentlig fint med en lydbog i ørerne.

For tiden læser og lytter jeg skiftevis til Dorothy L. Sayers' romaner om Lord Peter Wimsey. Dem kan jeg ikke blive træt af, jeg har dem alle som paperback, købt i hvert fald nogle af dem, er jeg ret sikker på, på Holstebro station, i 70'erne.

Jeg skifter også mellem dansk og engelsk, for det er ikke dem alle, som er indlæst på dansk. Five Red Herrings, som på dansk hedder Peter Wimsey finder fem falske spor, er ikke, så den skulle jeg egentlig læse som e-bog. Jeg var begyndt, men den er jeg, indtil videre, sprunget over. Dels fordi jeg næsten lige har hørt den i en dramatiseret version på BBC Radio 4 Extra og dels, fordi det er den, som jeg synes er den mindst spændende af dem. DLS gik meget op i detaljer og i den er der en farlig masse kedelig læsning om togtabeller og hvordan det kunne hænge sammen for, at morderen kunne nå at komme med et tog efter sin ugerning. :-)

Erica the Prawn

Jeg har forelsket mig i en reje! Hun hedder Erica. Jeg så hende først på Instagram i et opslag fra Broderi Moderne. Og troede, at hun sad på et penalhus. Men hun er større end som så, for hun sidder, som man kan se, på en pude.

Jeg har vældig lyst til at blive ejer af hende, men jeg venter lige lidt. Måske damper forelskelsen af. Desuden kunne jeg passende gøre et andet broderi færdigt, før jeg evt. investerer i rejen. Det er ikke så stort, men der er baggrund, som skal udfyldes og det er ikke det mest interessante jeg ved. Og det er der jo rigtig meget af her. Egentlig over det hele, for det er jo store flader overalt.

Men hun er da fin, ikke? Hun er designet af Emily Peacock, som også har lavet Virginia Woolf og Oscar Wilde i korssting.

En solsort - sør'me så!

Inspireret af indslaget om dronningens broderier (og ellers ingen sammenligning i øvrigt mellem hende og mig! Jeg kan kun finde ud af at brodere efter et givet mønster.) besluttede jeg, at nu skulle jeg være færdig med fru Zippe broderiet af solsorten, som jeg fik af Bolette og Jakob i julegave i 2019. Det gik strygende, lige da jeg havde fået det. Men så gik jeg i stå. Og det var ikke bare, fordi jeg tabte interessen.

Jeg nåede til de sting, som skal "danne" vingerne og give liv til fjerene i halen. De to farver garn ligger utroligt tæt op ad hinanden og på et tidspunkt opdagede jeg, at jeg havde byttet om på dem. Den mørkeste af dem, var der ikke så meget af og det endte med, at jeg måtte købe en dukke af det, for at kunne gøre broderiet færdigt. Og det var da, jeg gik i stå. 

På billedet er det ikke så svært at se forskellen, men, tro mig, det er det i virkeligheden.

Som man kan se, så manglede jeg ikke meget, da jeg gik i gang igen. Denne gang gjorde jeg det nemmere for mig selv, med de to næsten ens farver. Jeg tegnede signaturerne på de papirbanderoler, som sidder på garndukkerne, så jeg ikke behøvede at være i tvivl om, hvilken farve jeg skulle bruge hvor. I forvejen havde jeg desuden skrevet et L og et M på dem, for lys og mørk. Så der var ikke så meget at tage fejl af og det gik da også fint. :-D

Nu skal det så "bare" monteres. Jeg har købt et meget smukt stykke mørkeblåt hør, som skal bruges. Det skal blive til en pude. Men jeg har tænkt, at broderiet skal sættes ind, så der skal måles ud og ries og - sidst men ikke mindst - klippes et hul, så man kan se solsorten. Jeg har prøvet det før, for år tilbage, så jeg ved, i teorien, godt, hvordan man gør, men det er nu alligevel noget skræmmende. På samme måde, som det er at klippe op i et stykke strik, for at lave en knappestolpe eller sy en lynlås i.

Nu har jeg to færdige broderier af de fire i alt, som jeg ejer fra fru Zippe. Jeg vil finde kornblomsten frem og også få den gjort færdig. Den er jeg gået i stå med, fordi det er lidt kedeligt at sy det, som jeg mangler, nemlig kanten med de sort/hvide tern. Og så vist også lidt baggrund, så vidt jeg husker.

Dronningens broderier

I fredags åbnede udstillingen med Dronningens private broderier på Koldinghus. Den håber jeg meget at komme til at se, for bare ud fra det indslag, som var i Nyhederne på TV2, fik man indtryk af, hvor fantastisk den er. 

Der er heldigvis også god tid, for den løber helt til d. 2. januar.

Billedet er lånt fra TV2, man kan se flere her og samme sted kan man se indslaget fra Nyhederne, hvor Dronningen selv fortæller om sin store interesse.

Betrækket til denne taburet er syet siden nytår, så man kan se, at også Dronningen har haft god tid under den seneste nedlukning.

I dette indslag fra TVSyd kan man høre den tale, som Dronningen holdt i anledningen af åbningen af udstillingen. Her er der desuden, et stykke nede, billeder af nogle af broderierne, som de er udstillet på Koldinghus.

Broderi og moderne teknologi

For noget tid siden, før jeg fandt det broderi, som jeg brugte til mit, nu slagtede, etui, tænkte jeg, at jeg da kunne brodere et lille motiv til det formål, at sætte det ind i et etui. Jeg fandt min udgave af Vor tids korssting frem og fandt også noget, som ikke var for "indviklet" eller stort (jeg skulle jo helst have været færdigt med det, dagen før jeg fik idéen!).

Men der var jo lige det med at se til det. Også diagrammet. Jeg havde fået flere gode idéer, via Instagram, da jeg klagede over, at jeg ikke kunne se til at brodere billedet med kornblomsten. Den gang var der stadig lukket de fleste steder og derfor kunne jeg ikke bare gå ned til den lokale trykker og få ham til at forstørre det.

Et forslag gik ud på, at jeg kunne tage et billede af diagrammet (eller et udsnit af det) og forstørre det og derefter printe det ud. Det kom jeg i tanke om, da jeg fandt Vor tids korssting frem og også havde fundet motivet, jeg ville brodere. Det skulle være en marguerit, fra motivet til en tehætte. Den skulle broderes på groft hørlærred, men jeg vidste, at jeg havde en stump tilbage fra puden jeg broderede til Bolette og Jakob. Det var med 10 tråde pr. centimeter, så det egnede sig bedre.

Men uanset hvor mange krumspring jeg gjorde, for at finde stumpen (som jeg sågar syntes, at jeg lige havde set i en æske) så fandt jeg det ikke. Jeg har en større samling rester af hørlærred, som jeg har købt gennem årene og i den var der desværre kun en ubleget med 8 tråde pr. centimeter. Jeg gik i gang med det, nu hvor jeg ikke havde andet, men fandt ret hurtigt ud af, at det blev for stort og for groft til at sætte ind i et "lille" etui. Så jeg måtte ud at købe og fik endelig stoffet i hus, så jeg kunne komme i gang med at brodere.

Som man kan se, så er der jo gevaldig forskel i størrelse på diagrammerne. Jeg tænkte, at jeg da ikke behøvede printe ud, den smule kunne jeg brodere vha. min tablet alene.

Men - til min overraskelse - så gik det faktisk slet ikke. Jeg havde alt for svært ved at vænne mig til at tælle ud på skærmen (med en nål, som man jo gør) i forhold til at gøre det samme på papir. Det var noget med det taktile og berøring af skærm i forhold til papir, selvom berøringen foregik gennem en nål - eller måske netop derfor. På skærmen "skred" den lidt, papir holder jo en lille smule igen. Så jeg måtte sande, at det skulle printes ud.

Nu kan jeg komme i gang for alvor. Printet er ikke helt så skarpt som på billedet her, det er gråt i baggrunden, men det er i hvert fald nemt nok at "læse". En anden fordel er, at jeg har kunnet skrive, hvilken farve, der skal broderes med til de forskellige symboler.

Bogen er forresten slet ikke ringe. Skulle man have lyst, kan man faktisk brodere den utroligt smukke ribs pude.

Jeg må dog sande, at det får jeg aldrig gjort, særligt ikke, fordi diagrammet er over to sider. Det gør det lidt mere besværligt, synes jeg. Men jeg ville da ønske, at jeg kunne lave bare ét motiv.

Så lykkedes det

at få et billede sat ind. Men ikke det, som jeg helst ville have haft (jeg tager altid et par stykker af hvert motiv). Det kunne jeg stadig ikke, efter fem forsøg*, få til at "hænge ved". Virkelig mystisk, må man sige. Jeg kan ikke se, at der er noget anderledes ved filnavnet.

Men nu er det da muligt at lave et blogindlæg MED billede. Af de sørgelige rester af etuiet fra forleden. I mandags sprættede jeg det fra hinanden.

Jeg blev spurgt, om ikke det var synd at gøre, nu når det var færdigt, men det synes jeg ikke, tværtimod. Det ville bare være kommet til at ligge ugleset i en skuffe eller kurv. Og det synes jeg, er mere synd, for broderiet. Havde det bare været et etui syet af stoffer "hele vejen", så havde jeg nok ikke gjort mere ved det. Men jeg syntes bestemt, at det skulle gøres mere "vildt".

I weekenden fandt jeg nogle andre og mere sprælske stoffer, som jeg vil bruge til at sætte omkring broderiet. Jeg vil ikke nødvendigvis bruge dem alle, men nok de fleste. Der bliver godt nok et lille problem, når jeg skal bruge af det ternede til højre.

Det passer formidabelt og skal da med, men jeg kan næsten ikke nænne at pakke det ud! Det er købt hos Marianne Knorborg, så det er sikkert 25 år gammelt. Jeg synes stadig, at det er så fint. Det er blandt nogle af de første stoffer, som Kaffe Fassett designede. Det stribede lige over, er fra samme periode, men det har jeg brugt af. Jeg har en pakke mere af et ternet stof, det får lov at ligge urørt lidt endnu. :-)

 

*Det sker af og til, at jeg ikke får andet billede end det, som kom op i går. Men det lykkes som regel efter et par forsøg, at få det billede frem, som jeg vil have. Så af den grund blev jeg ved med at prøve, for det er helt tilfældigt, om det virker eller ej.

Tænk!

At det snart er et år siden jeg skrev dette indlæg. Det forekommer helt absurd og surrealistisk, synes jeg, at det allerede er så længe siden.

Men heller ikke i år bliver der broderi-festival i Ribe. Der var nok ikke mange, som dengang forestillede sig, at alt ikke ville være helt tilbage til normale tilstande et år frem i tiden. Indlægget fra sidste år er skrevet den dag, hvor landet lukkede første gang. 

Man siger jo, at tredje gang er lykkens gang, så måske bliver der BrodeRibe i 2022... Det kunne være fantastisk, for som man kan se, så skal der jo være rigtig mange spændende undervisere og butikker til stede.

Valmuer og ikke flere kornblomster lige nu

Forleden fortalte jeg om et broderi, som jeg havde fundet frem. Og jeg skrev nok så optimistisk, at med mine nye lupper til at sætte på brillerne, så skulle jeg nok få det gjort færdigt.

Men jeg var lidt for optimistisk. Det gik nemlig op for mig, at grunden til, at jeg gik i stå med det, for mange år siden, ikke udelukkende var, fordi jeg ikke kunne se til at sy stingene.

Jeg havde helt sikkert også besvær med at se symbolerne på diagrammet, i selve blomsterne, hvor der, som man kan se, er et virvar af forskellige farver og halve korssting, både lodret og vandret.

Jeg kigger ikke altid på diagrammet gennem luppen, så derfor har jeg brug for, at det bliver forstørret. Lige nu kan man jo ikke gå nogen steder hen og få det gjort. Jeg "klagede min nød" på Instagram og fik flere forslag til, hvordan jeg kunne gøre det selv. Det vil jeg prøve senere, for nu har jeg fundet et andet frem, som er nemmere at gå til. Og som - alt andet lige - ikke burde tage så lang tid at få gjort færdig.

Det er også designet af Vibeke Olris i 1986. Der mangler faktisk kun en hel blomst i venstre side. Og så lidt der i blomsten til højre.

Blomsten til højre er stort set færdig. I går gik jeg i gang med den til venstre. Og kunne hurtigt konstatere, at jeg har lavet en fejl, engang for 100 år siden. Den blev jeg enig med mig selv om, at jeg ville rette, for det var ikke så besværligt, og jeg havde lidt svært ved at gennemskue, om fejlen kunne blive et problem senere.

Det er egentlig helt fantastisk, som jeg er blevet bidt af broderi igen. Da jeg var teenager var strik og broderi mine hovedinteresser, men så, for ca. 35 år siden, blev det patchwork, som tog over og det var omkring samme tid, at jeg ikke længere kunne se godt nok til at brodere, i hvert fald ikke på så fint hørlærred som dette.

I går blev jeg en overgang helt fortabt i at kigge på hjemmesider, hvor man kunne købe gamle broderibøger. Jeg købte nu ingen, for efterhånden som jeg "bladrede" mig igennem diverse webshops udvalg blev jeg mindet om, at jeg selv ejede flere af dem, som man kunne købe.

Kornblomster og valmuer

I mandags skulle jeg lægge noget på plads i en æske. Og fandt dette broderi, som jeg, i nogle dage, har tænkt på, at jeg ville have fundet frem. Jeg troede bare, at det lå et andet sted. :-)

Nu hvor jeg har fået Peters jul gjort færdig, har jeg fået blod på tanden, så nu skal nogle af mine gamle broderi-UFO'er gøres færdige.

Dette har ligget i mange år. Modellen er designet i 1986, af Vibeke Olris, og jeg vil gætte på, at det nok er 20 år siden jeg opgav at komme videre, fordi jeg ikke længere kunne se godt nok til det. Særligt blomsterne er "besværlige" fordi der er brugt tre farver (jeg er kun nået til de to af dem) og der er halve korssting, både lodrette og vandrette. Men med min lup til at sætte på brillerne, så skulle det nok kunne lade sig gøre at blive færdigt med det.

Jeg begyndte lidt småt i dag, med at tælle ud til en ramme med ri-sting, rundt om motivet. Jeg er sikker på, at det vil gøre det lidt nemmere at sy det. Der kommer f.eks. et kornaks ind fra oven, som det bestemt må være nemmere at få placeret, inden for rammen. Der skal selvfølgelig stadig tælles ud til det, men jeg har bestemt en fornemmelse af, at det er en fordel med den ramme.

Jeg har også et med valmuer, som man kan se i dette indlæg. Det skal også gøres færdigt, for der mangler virkelig ikke ret meget. I det omtaler jeg også kornblomsterne. :-) Og det var før jeg købte lupperne til at sætte på brillerne.

Jeg er færdig

med Peters jul. Det har jeg faktisk været to gange. Dvs. første gang tænkte jeg, at nu var jeg færdig. Jeg havde lavet de tre stager nederst, men ikke rækken af stjerner øverst. Det sidste var jeg særligt godt tilfreds med at jeg "slap" for, for det var nok at sy de fem, som hænger ude til højre. Der skulle have været 20 langs gardinet. Men jeg havde overhovedet ikke rød tråd nok til at sy dem, så det var jo så nemt med det.

Jeg slog billedet herover, op på Instagram. Der var en, som spurgte, om det var et broderi fra Håndarbejdets fremme. Det er det ikke, men jeg tænkte, at jeg da ville prøve at finde ud af, hvor det så kommer fra. For man kan stadig købe det, bl.a. hos Ribes broderi og garn.

Det er fra Højskolernes håndarbejde, fandt jeg ud af. Og så opdagede jeg også, at på de modeller man kunne se der, var der ikke stjerner langs gardinkappen, men den var blevet "lukket" med en række stikkesting. Så det gjorde jeg også og nu er den rigtig færdig.

Der blev også en vældig diskussion om ophæng, for jeg luftede min frustration over, at man ikke kan købe en simpel messingstang med en kugle i hver ende, som man kan binde en "snor" på og hænge det op på den måde.

Der kom mange gode forslag om at besøge en genbrugsbutik og finde et gammelt broderi, som er monteret med noget lignende. Det har jeg også tænkt på. Jeg har også kigget på Den blå avis, men der er heller ikke noget, der ligner. Og man har kunnet få sådan en, som jeg tænker på, det er nemlig brugt til modellen i bladet med mønstret. Men jeg må konstatere, at det er en udgået model. Nu om dage er der alt for mange krummelurer og den messingstang man kan købe er monteret med en kæde. Det vil jeg ikke have...

Til gengæld fandt jeg en træpind, først hos en svensk butik, som jeg fik link til, af en af Vesterhavsgruppens medlemmer, som også havde set opslaget. Med forsendelse (og gebyr for at bruge Visa kort til betaling) ville den sølle træpind til 25 svenske kroner, komme til at koste 240 svenske kroner (176,73 danske kroner)!! Af uransagelige årsager gjaldt forsendelsen for lande uden for EU. Hvis Danmark har forladt EU, så tror jeg ikke, det ville være gået min opmærksomhed forbi, med tanke på alt det bøvl, som Storbritanniens udtræden har skabt. :-D

Nu har jeg også fundet "pinden" hos et dansk firma, så jeg skal bare have det bestilt. Der kommer det til at koste omkring 90 kr. Også lidt dyrt for en rundstok med et par "dutter" i hver ende. Men jo alligevel nærmest rørende billigt i forhold til den svenske butiks pris!