I dag er det nøjagtigt et år siden, at jeg besøgte Helle Troelsens have i Grønnegade i Troense. Det var en stor oplevelse, selv om vejret ikke var det allerbedste.
Helle Troelsen er havearkitekt, og det kan man godt se, når man bevæger sig rundt i den smukke have. Lad os tage en tur. Billedet øverst er fra gårdspladsen, som man kommer til, når man kommer fra gaden.
Alle, både mennesker, biler og høns (det kommer vi til!) bor smukt. Her ser man et hjørne af carporten og det lille hus er Helle Troelsens værksted, hvor hun bl.a. sår nyt hvert forår.
Dette er enden af det samme hus.
Og her er enden af beboelsen, som er en tilbygning til det oprindelige bindingsværkshus.
På trappen pyntede fadet med roser.
Når man går til venstre for huset ser man dette. Der er roser langs huset og bede indrammet af buksbom.
Der er desuden også en terrasse.
En af de meget livskraftige roser, i selskab med bl.a. pæoner.
På vej ud i haven. Flere pæoner.
Og der er selvfølgelig også løvefod...
og stjerneskærm, astrantia, her i en hvid udgave. Begge hører til mine absolutte yndlingsblomster.
Nu er vi nået til køkkenhaven.
Som huser helt traditionelle planter, som ærter og løg.
Men der er også blomster i køkkenhaven, bl.a. digitalis, som ikke er spiselig, i hvert fald ikke i sin naturlige form.
Der er lathyrus og studenternelliker.
Og artiskokplanter, som er endnu større i år, har jeg set på Instagram. :-)
Køkkenhaven er indrammet af pæretræer (så vidt jeg husker) i espalier.
Nu nærmer vi os hønsehuset. Normalt går hønsene frit i haven, men de er lukket inde, når der er Åben have. Bag et smukt hegn af kastanjer.
Og som tidligere nævnt, så bor hønsene også smukt. Det er i hvert fald nok de færreste, som bor så "herskabeligt", som hønsene her.
Her er udsigten fra hønsegården.
På vej tilbage mod huset kommer man igen forbi et område, med gamle frugttræer, hvor der i dagenes anledning var indrettet en lille café.
Så er vi tilbage på gårdspladsen, med en lille planteskole, hvor man kan købe planter af egen avl. Jeg købte to, en slangeurt og en porcelænsblomst, men kun slangeurten har overlevet vinteren.
Jeg måtte også have et billede af den ualmindeligt smukke dør.
Og ude på vejen var det ikke slut endnu, for denne fasankok spankulerede rundt og viste sig også fra sin smukkeste side.
Alt i alt var det en meget fin oplevelse at se haven, som jeg har fulgt på Instagram i et par år, i virkeligheden.
Man kunne forresten forledes til at tro, at der ikke havde været så mange gæster, eftersom det er lykkedes mig at undgå at få nogle af dem med på billederne. Men der havde været mange. Jeg var bare en af de sidste, jeg kom, da der kun var en time tilbage af åbningstiden.
I denne weekend er der igen åbent i haven, men det er jo selvfølgelig lidt sent at fortælle det. Der vil dog være åbent igen allerede om 14 dage og derefter to gange i august (jeg kan fejre min fødselsdag der, hvis det skal være!) og september. Man kan læse meget mere om den spændende have på hjemmesiden. Og se billeder en masse på Instagram.
Mens jeg lavede indlægget lagde jeg flere billeder ind ad gangen. Det er meget praktisk, når der er så mange, men det giver desværre et temmelig rodet indlæg med forkert afstand mellem tekst og billede (sommetider!). Det irriterer mig selvfølgelig, men jeg kan ikke gøre noget ved det, så sådan er det. I tilfælde af, at nogen skulle undre sig over, hvordan perfektionisten kan udgive sådan et "uens" indlæg.