At jeg blev færdig. Det er næsten også det eneste gode, som kan siges om min Granny Square quilt.
Og dog! Selvom det er en prøve, som nærmest burde kaldes en prøvelse, så er jeg stadig meget glad for min lille quilt, som har rynker og folder både her og der. Men det har de fleste bedstemødre jo også, ikke?

Jeg ved godt, at det er en dårlig håndværker, som skyder skylden på sit værktøj eller det han/hun har at arbejde med, men jeg er nødt til at skyde meget af skylden på det hvide stof fra Peter.
Det har været frygtelig svært at arbejde med, ikke så meget mens jeg syede blokkene, men mere i forbindelse med monteringen og altså ikke mindst, mens jeg har quiltet. Det kunne ikke forliges med 505 limen, som nærmest forsvandt med det sammen man havde sprayet et stykke med det. Jeg kunne nok have fået midten, hvor der er flest rynker og folder, gjort mere glat, men efter to forsøg på at lægge top, vat og bagside sammen, med ny omgang lim mellem første og andet forsøg, så gav jeg op.

Quiltningen er jo absolut ikke smuk - men set fra ryggen af en galoperende hest, så ser det sikkert fint ud.
Nu skal der så en lukkekant på. Den skal være blå, tror jeg. Men den skal ikke skæres af noget af mit allersmukkeste og mest elskede stof...
Den skal også op at hænge et eller andet sted. Men nok et sted, hvor der ikke så tit kommer folk forbi, andre end os selv. Og hvis jeg syr et blybånd i forneden, så kan det måske også nok komme til at hænge pænt glat.

Og så alligevel... Nu, hvor jeg har fået kanterne skåret til, så er jeg måske lidt mere i tvivl om, om jeg gider gøre den færdig. Jeg vil tænke over det. I morgen skal jeg ud af huset - hele to gange - så jeg får ikke lavet mere alligevel. Det kan godt være, at det er godt nok at komme væk fra den et øjeblik.
Mens jeg quiltede kom jeg til at tænke på Amy Simms, som havde en konkurrence om The Worst Quilt in the World. Konkurrencen skulle promovere bogen How Not to Make a Prize Winning Quilt. Turde man stille op til fotografering fik man en papirpose til at tage over hovedet, når billedet af makværket og den stolte(?) vinder skulle fotograferes sammen.
Første kapitel i bogen hedder Don't worry It'll Quilt Out. :-D Prøv endelig at køre hen over quilten på billedet på siden med konkurrencen. Den er bevis på, at det ikke altid kan lade sig gøre at quilte sig fra alt for meget sløseri!