Er jo allerede godt i gang, men jeg kom lidt bagud fra start. :-) Her er det billede, som var min #monthlymarker på Instagram.
Jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke har lagt mærke til, at R'et ligger ned. Jeg må bare konstatere, at det gør det på alle de billeder jeg har taget. Men det kan jo være, fordi det vil være solidarisk med den nye gamle nissestage, som jeg købte hos Fransk Livsstil i sidste weekend.
|
For syvende år i træk har Kongehuset en digital julekalender på de sociale medier og hjemmesiden.
Hver dag klokken syv åbnes dagens låge, som vil indeholde en fortælling om juleforberedelserne i hele huset, selv de firbenede medlemmer af familien vil bidrage. :-)
|
Vi er kun så småt begyndt at pynte til jul. Men jeg har syet en julet mug rug. Inspirationen kommer fra Kathy Tracy quilts.*
Hendes er i blå og hvide stoffer. Og betydeligt større end min. 60 rektangler har hun brugt. Jeg gik i gang med at skære løs, men på et tidspunkt gik det op for mig, at jeg absolut ikke ville lave så stort et projekt. Jeg havde dog allerede skåret så meget, at der var næsten nok til to mindre versioner.
Og den første er endelig blevet helt færdig. Jeg havde den med, da vi mødtes i Vesterhavs-gruppen i oktober, hvor jeg fik den quiltet. Men så gik jeg i stå. For nogle dage siden kom ånden over mig igen og jeg fik syet lukkekant på den.
Siden er jeg også kommet videre med nr. 2, så hvem ved, måske er der en til os hver, før vi når d. 24. december? :-)
*Har man en Instagramkonto og interesse for patchwork, syet i reproduktionsstoffer, så er her masser af inspiration at hente!
|
Er navnet på dette lille sjal eller tørklæde, designet af Susie Haumann.
Via Instagram havde jeg fulgt med i hendes teststrik og kort efter opskriften var blevet udgivet, købte jeg den. Jeg havde også en plan om hvilket garn jeg skulle bruge.
Yaku garnet fra CaMaRose, som jeg havde købt til mit strandede Hortensia sjal, og som jeg langt om længe har indset, at jeg aldrig får færdigt.Jeg havde gemt det stykke, som jeg havde nået at strikke, før jeg, modstræbende, måtte erkende, at det var alt for besværligt for mig at strikke.
I mellemtiden var jeg faktisk begyndt på at planlægge andre projekter med garnet, og i et tilfælde også begyndt at strikke af det, men ideerne var blevet forkastet én efter én, på nær det, som jeg var begyndt på.
Det var jeg dog også gået i stå med, fordi det krævede en omgangstæller, da jeg ellers ikke kunne holde styr på ind- og udtagninger.
Jeg begyndte i første omgang på Highline i et andet garn. Men efter et stykke tid fandt jeg ud af, at jeg havde lavet en fatal fejl (ikke samme antal masker på begge sider af midten) og da man strikker nedefra og op, så var der ikke andet at gøre end at trævle op.
Samtidig fandt jeg ud af, at der muligvis ikke var garn nok og så var det jeg greb til Yaku. Og jeg er ganske godt tilfreds med resultatet. Jeg synes, det er så fint, men desværre bliver det nok kun til det ene, for det er rædsomt kedeligt at strikke. Det tager en evighed, inden man får taget så mange masker ind, at det begynder at gå lidt hurtigere at strikke en pind og i det sidste stykke med "lusene" skal man strikke tre vrangpinde i træk. Det er jo ikke til at holde ud! :-D
|
I hvert fald hos Bolette og Jakob, som nu er flyttet tilbage til Odense.
Denne gang var vi på en lille bytur. Jeg skulle nå at besøge Fabrikanterne. Og særligt Møbelstoflageret. Det viste sig dog, at der var der ikke åbent. Men man kunne kigge på deres stoffer, for butikkerne ligger i åbent plan i samme bygning.
Jeg havde håbet, at de havde nogle stoffer, designet af Josef Frank, for Svenskt Tenn. Det har de tidligere haft. Men der var desværre kun det, som man kan se på billedet herover. 🙂
Der var meget at kigge på i begge butikker, men jeg blev særligt betaget af afdelingen med lampeskærme, som Lampeværkstedet står for. Kvinden bag, Lone Pedersen var i butikken, så hende fik vi en længere snak med.
Jeg er så ærgerlig over, at jeg ikke tog flere billeder end jeg gjorde. Men jeg fik et af den skærm, som jeg allerhelst ville have haft, hvis jeg havde haft en fod, som passede til den.
Jeg fik også helt lyst til at få fat i en Heiberglampe. 😊 Og efter jeg skrev kladden til dette indlæg, kiggede jeg på DBA og fandt ud af, at det sandelig nemt kan lade sig gøre at købe en Heiberglampe. Endda meget billigt.
Men også i Fabrikanternes afdeling fandt jeg noget, som jeg næsten ikke kunne leve uden. Disse frie broderier af Rita Ballegaard. Særligt det til venstre, synes jeg, er utroligt fint!
Men der var meget andet at blive fristet af. Vi holdt os dog i skindet. Men efter besøget hos Fabrikanterne besøgte vi Bolettes yndlingsgarnbutik, og der købte jeg lidt garn med hjem.
|
Er jo et obligatorisk indlæg på bloggen. Men i år bliver det faktisk en sommer uden Ernst. Han har valgt at holde en pause fra programmet - eller måske er det helt slut. Det vides vist ikke med bestemthed endnu. Han lavede dette opslag om det på Instagram.
Jeg kan egentlig kun være enig med ham i det valg, for de sidste par år, især, synes jeg, at der har været brug for fornyelse. Det er dog absolut ikke udelukkende hans skyld, at det har været lidt småkedeligt.
Coronavirussen har jo også spillet ind der, og jeg synes, det har været en stor mangel, at der ikke har været den sædvanlige omgang med andre håndværkere eller ejere af huset, som bliver sat i stand, sådan som det ellers har været kutyme.
Men kan man se TV2fri, så kan man stadig få sit Ernst-fix. Her er man allerede begyndt at vise de gamle programmer. Det er lidt i en salig blanding og man skal stå tidligt op (eller gå sent i seng) hvis man skal se det hele. Medmindre man altså ikke har et apparat af en slags, som kan optage det.
|
Sammen med en masse andre.
I mandags begyndte en såkaldt Make-along (MAL), hvor det fælles syprojekt er Finch Bucket. Der vil, som sædvanlig, være et par gevinster undervejs, men denne gang vil der også være noget så moderne som et Zoom møde, hvor man kan snakke med hinanden om, hvordan det går.
Det første var i mandags, men der er endnu et næste mandag. Da designeren Jade Prosser bor i Vancouver, så skal man dog være tidligt oppe (eller gå sent i seng) for at kunne følge med. Det foregår klokken 10 om formiddagen...
Er man på Instagram kan man følge med i hvordan det går med alle de andre, som syr, via hashtagget finchbucketmal2022. Og man kan selvfølgelig også vise sit eget.
MAL'en varer de næste tre uger, og i den periode er mønstret til denne fine projekttaske, gratis. På et tidspunkt vil der desuden komme et nyt forslag til, hvordan man sy en del af tasken i patchwork.
Jeg har også tænkt, at jeg skal være med, selvom jeg allerede har syet to, men det bliver først fra næste uge. Jeg har noget stof liggende, som jeg havde tænkt, at jeg ville bruge til netop dette mønster, men det er ikke blevet til noget. Før måske lige om lidt.
|
Maj måned fløj lige så hurtigt, som april og marts. Og nu er det allerede d. 4. juni. Min monthlymarker på Instagram så sådan ud i onsdags.
Rhododendronblomsterne stammer fra Emils have. Jeg gik en tur derude Kristi Himmelfartsdag, men havde ikke min telefon med, så jeg kunne tage billeder. Det fortrød jeg, men lørdag var vi forbi igen. Da havde jeg heller ikke telefonen med, men jeg fik min mand til at hente den i bilen. ;-)
Og derfor kunne jeg tage de følgende billeder.
Den smukkeste, synes jeg, er den meget sartrosa, men den var, som man kan se, allerede fuldt udsprunget, så den fik jeg ikke plukket af Kristi Himmelfartsdag, hvor jeg havde min saks med, men ikke telefonen...
Det var ikke kun mig, som var begejstret for blomsterne. Der var flere humlebier på besøg, mens jeg tog billeder. I år er det virkelig gået op for mig, hvor dejligt det er at have adgang til en have, hvor alt kan gro - hvis det vil og hvor det ikke er svedent af blæsten, næsten før det når op af jorden.
Det er en skam, at det er så dyrt at køre, for ellers ville jeg godt køre en tur til Nissum og sidde i haven en gang i mellem. Men der er ca. 30 km, så det gør man jo ikke bare lige. I disse tider...
Dette er jo juni måneds første indlæg. Jeg håber, at det bliver til lidt flere fra nu af. Jeg har nemlig fået en ny harddisk til min computer (den gamle kan ikke følge med, så derfor går det alt for langsomt at starte de forskellige programmer og jeg taber tålmodigheden). Jakob skal lige have den sat i, engang i næste uge.
|
I år har vi fået pyntet til påske i ret god tid.
Det er nu også begrænset, hvad vi har af pynt og i år har jeg endda ladet noget blive i kassen.
Alligevel var det egentlig svært at få de få ting det blev til, placeret rundt omkring i hytten. Jeg gik længe og småbrokkede mig over, at der er meget mere julepynt, som skal sættes her og der, så det burde være nemt at finde plads til den smule påskepynt. Indtil det pludselig gik op for mig, at forskellen er, at til jul er der mange af de ting, som normalt står fremme, som bliver gemt af vejen. Og det giver jo automatisk mere plads.
Det lykkedes mig dog at få det hele "fordelt" uden at skulle pakke noget andet ned.
"Samlingen" på det øverste billede er jeg særligt godt tilfreds med, fordi det var en tilfældighed, at det blev de ting, som kom sammen, men jeg synes, de passer så fint sammen.
Æggene er fra Bungalow. Og jeg synes de er så fine. Men det viser sig, at de også er ret uholdbare. Jeg har fire - de to af dem kunne jeg ikke samle. De er gået fra hinanden i limningen og på det ene af dem virkede magneten, som holder det hele sammen, ikke.
Så i stedet for at blive hængt på grene, kom de to, som var til at folde ud, til at ligge på kommoden. Egentlig på vej et andet sted hen, men så kunne jeg pludselig se, at de overhovedet ikke skulle flyttes.
Jeg vil gerne have nogle flere, men for eftertiden skal de i hvert fald gemmes i samlet tilstand.
Dette er nogle af de andre træ-æg, som vi fandt forleden. De ser jo yndige ud her, men de så meget finere ud op ad væggen, da jeg tog billedet til min monthlymarker. Så jeg overvejer, som jeg skal flytte dem. Der er nemlig lige et stykke væg, som kan være baggrund for dem.
Krukken med låg fandt vi også i den store skål øverst på reolen. Den havde jeg helt glemt. Jeg fik den af en veninde til min 60 års fødselsdag. Hønen kunne kun være her. Dens prikker er jo mage til dem på krukken.
Ellers er der ret enkelt pyntet i både dette vindue og det andet i spisestuen.
Det er der egentlig også i resten af huset.
-
Sybergkeramikken har fået selskab af en lille kanin - og jeg har (gen)fundet mit ravfarvede saltkar, som har en fodboldspiller i bunden. :-D
Kaninen her er købt hos Seaside Living (instagramlink) . Det er noget af det sidste nye påskepynt jeg har købt. Der er ikke så meget, som falder i min smag længere.
Men så er det jo godt, at man kan finde noget gammelt og lime det sammen igen. Dette æg fra Royal Copenhagen blev i sin tid smadret af en kat (jeg tænker, det er omkring 10 år siden). Jeg blev noget knotten over det, men gemte skårene, for en dag skulle det minsyv limes sammen igen - og det blev det sidste år. Da var der heller ikke nogen som helst fare for, at katten skulle komme forbi, for den er nemlig desværre død.
Jeg ville have haft det til at ligge i en skål, men der var ikke en, som egnede sig til det, så det blev på denne lidt alternative måde i stedet for.
Rigtig god påske, alle sammen!
|
Jeg ved godt, at jeg har sagt det mange gange før, men tiden flyver stadig alt for hurtigt, og jeg synes særligt marts var ovre, før jeg fik set mig om.
Og nu har det allerede været april i over en uge. Min monthlymarker på Instagram så sådan ud, sidste fredag. Der skulle selvfølgelig noget med, som kunne symbolisere, at påsken, i år, falder i april.
Det kunne næsten ikke være andet end nogle af de træ-æg, som vi genfandt for nogle uger siden, da vi ledte efter noget helt andet. Jeg siger vi, normalt er det mest mig, som leder efter et eller andet. Men denne gang skulle der ledes i højden, så min mand var indforskrevet til at kravle op på en trappestige.
Vi skulle have lokaliseret en krukke, som jeg ikke havde set siden jul. Jeg var nået frem til, at den måske stod i en stor skål, som står oven på bogreolen. Det gjorde den ikke. Men til gengæld fandt min mand nogle længe savnede træ-æg.
Så sent som aftenen før, havde jeg klaget over, at jeg ikke kunne forstå, hvor de var blevet af. Jeg kunne nemlig lige se, hvor fint nogle af dem ville passe sammen med min nye Kähler vase.
Det passer så fint sammen. Vasen er jo nyfremstillet, men har bestemt et vist retrolook. Mens æggene er ægte retro, for dem købte vi, som noget af det allerførste påskepynt, i P. P. Madsens blomsterbutik i begyndelsen af 80'erne.
|
Forleden tog jeg mig sammen til at sætte min lille quilt, som skal forestille et udsnit af en større, i en ramme. Jeg var nærmest i chok i flere dage efter. Inden da havde den ligget på spisebordet i over halvanden måned - og færdig har den været i snart et år. D. 31. marts sidste år har jeg taget billede af den.
Det blev noget ferskt, det kan jeg godt se. Men jeg havde lige et stykke fint karton, på mit lille lager, bag et skab. Så det tog jeg - rammen er arvet fra Bolette og Jakob. Jeg havde planer om at bruge en anden, men så skulle jeg først til at have det billede ud, som var i den. Og det var lukket inde med brun tape, så det gad jeg slet ikke gå i gang med. Denne ramme har desuden den meget store fordel, at der er en passepartout. Derfor bliver quilten ikke mast flad.
Nu lader jeg det hænge, for om et par måneder skal badedamen op og så kan jeg lave om på det, som jeg synes er forkert.
Den lille collage med fuglen har jeg købt hos Hanne Wind-Hansen for nogle år siden. Det er også første gang den er kommet op at hænge. Det har dog været i ramme i flere år, det har stået på gallerihylden over vores spisebord. Det ser ud, som om den sidder skævt i rammen. Men det er synsbedrag. Det er det til gengæld ikke, hvis man synes, at quilten sidder skævt i sin ramme. Men det bliver også først rettet om et par måneder.
På lageret fandt jeg også denne plakat, som jeg helt havde glemt, at jeg ejer. Jeg har en større skat af gamle plakater (gamle i den forstand, at de er købt for 45-50 år siden.) En dag vil jeg tage mig sammen til at kigge på dem, for der skal også nok være nogle imellem, som jeg har glemt, at jeg ejer.
En af dem kan jeg svagt huske og den vil jeg meget gerne have op at hænge igen. Motivet er af Saul Steinberg og det er muligvis dette her. Det er nok ved at være 30 år siden jeg sidst har set plakaten, så jeg er ikke fuldstændig sikker. :-D
Overskriften kan jo også hentyde til, at det er temmelig længe siden jeg sidst har skrevet. Jeg VIL blive bedre til det...
|
