I år er jeg tidligt ude i forhold til alle de forudgående år. Men dengang jeg skrev hver dag, var der ikke så meget mening i at skrive et "glædelig jul" indlæg før d. 24.
Der er mange, som får en alternativ juleaften i år. Som det ser ud nu, bliver vores sikkert lige så hyggelig, som den plejer at være. Til gengæld har vores december været alt andet end hyggelig.
For at gøre en lang historie lidt kortere, så havde jeg gæster d. 2. Vi havde en rigtig hyggelig aften, men glæden over det, blev overskygget af, at en af mine gæster næste dag, sendte SMS til os alle, om at hun og hendes mand var testet positive. Det satte os i et særligt dilemma, for min mand skulle på sygehus, både mandag og tirsdag.
Vi fik bestilt tid til PCR test søndag formiddag (egentlig en dag for tidligt i forhold til, hvornår vi havde været udsat for potentiel smitte. Men det var der ikke noget at gøre ved!) Vi nåede heldigvis at få svar, inden vi kørte mod Holstebro. De var begge negative. Tirsdag satte vi kurs mod Herning, klokken midt om natten (det syntes min mand i hvert fald! 😊). Han skulle stødes, så hans hjerte kunne komme i normal rytme. Jeg skulle med som chauffør, for man er kortvarigt i narkose og må derfor ikke køre bil lige efter.
Det gik desværre ikke efter planen. Efter et par timer hoppede hjertet nemlig ud af takt igen. Så i stedet for at hente ham, måtte jeg køre alene hjem. Jeg må indrømme, at jeg blev både skuffet, ked af det og frustreret. Vi havde i måneder set frem set til, at få det ordnet, så min mand kunne komme tilbage til sin normale form. Og hver gang vi så pressemøder om corona-situationen, var jeg nærmest ved at skrige, når der blev snak om pukler og udsættelser af behandlinger, for nu var vi så tæt på målet.
De beholdt ham, fordi han skulle af med en masse væske. I løbet af en eftermiddag og nat tabte han sig 4 kg. Hvilket var temmelig fantastisk, men han havde skullet stoppe med sin vanddrivende medicin, før behandlingen. Oven i skuffelsen over det mislykkede første forsøg, gik en tur til Vejle, til Jakob og Bolette, også i vasken. Vi skulle have besøgt dem for første gang i et år, og Jakobs forældre skulle også komme, så det havde vi set meget frem til.
Efter et par dage kom min stakkels mand hjem igen - og blev dårligere og dårligere, både fysisk og psykisk - humøret var i hvert fald virkelig dårligt. Han havde fået en ny tid, d. 21. og det var selvfølgelig dejligt, men da han ikke havde fået nogen reel forklaring på, hvorfor det ikke gik, som det skulle, var vi selvfølgelig også ret nervøse for, at det heller ikke gik næste gang. Det var tredje gang, det skulle gøres. De to første gange, for år tilbage, var det gået helt uden problemer, så derfor kom det jo så meget bag på os, at det ikke var sådan tredje gang.
Men det gik - anden gang var lykkens gang. Så nu ser vi frem til et par delvist rolige dage sammen med vores familie. Vi skal allerede holde jul i dag. Min mor kommer ikke længere hjem til nogen af os til jul, så Tobias foreslog, at vi skulle tage hjem til hende til frokost. Det syntes vi var en god idé, vi ændrede det bare fra d. 24. til d. 23. (som varhans oprindelige forslag).
Det hører for øvrigt med til historien, at mens vi stod i hele tabernaklet, faldt Emil på sit arbejde og brækkede en knogle i hånden. Så han måtte have assistance til indkøb og indbæring af varerne. Min mor havde også lidt problemer undervejs.
Min test nr. 2 var også negativ. Min mand nåede at blive testet fire gange i løbet af en lille uge. Der var nemlig også en smittet patient på afdelingen. Men der var gevinst hver gang. Han var negativ.
Alt i alt tør jeg godt sige, at dette er den værste december jeg har oplevet indtil dato. Og indtil d. 21. var mødet i syklubben d. 2. det eneste hyggelige i en måned, som ellers traditionelt opfattes som årets hyggeligste!
Mens jeg, i går aftes, har været i gang med at skrive dette indlæg, har jeg snakket med Bolette. Jakob var taget til stationen, for at rejse hjem til jul. Fire minutter før toget gik, fik han besked om, at hans bror er testet positiv, og da hans forældre har været sammen med ham, så vendte Jakob næsen hjemad igen.
Han har selv haft lidt ondt i halsen. Indtil videre har han taget tre hjemmetests og en kviktest, som alle har været negative. Jeg ved godt, at de ikke er helt pålidelige nogen af dem, men jeg synes nu alligevel, ikke det kan passe, at fire tests ikke skulle vise bare én gang positiv, hvis man var smittet. I skrivende stund er situationen stadig ikke helt afklaret.
Billederne, som ledsager denne roman, er af de værtindegaver, som jeg modtog d. 2. Sjældent har jeg været så begejstret. Jeg fik også et strikkekit til en klud, som skal strikkes i hørgarn. Det var en vellykket aften. Indtil den ikke helt var det længere.
Jeg håber, at I alle får en rigtig hyggelig, men måske utraditionel juleaften. Jeg har læst om flere, som må undvære familiemedlemmer eller som skal fejre aftenen alene.
Glædelig jul, alle sammen!
