Parttime Perfectionist

Efterårsmarked på Kabbel Hovedgård

Fra i dag kan man besøge det traditionsrige efterårsmarked på Kabbel Hovedgård i Lemvig, arrangeret af Dansk Husflid Lemvig og Kabbel Hovedgård.

Som man kan se, er der meget spændende at kigge på og evt. købe!

Forårsforandringer

I begyndelsen af marts fik jeg endelig lidt inspiration til at flytte rundt på nogle af mine utallige nipsgenstande. Her på de to Moppe kommoder havde jeg haft den samme opstilling i flere år. Men nu syntes jeg, at der skulle noget andet til.

Og jeg må da sige, at det blev meget bedre sammen med plakaten for udstillingen med Grete Jensens keramik, som jeg var så heldig at se på Johannes Larsen museet i sommeren 2018.

Hun hørte til i kredsen af Fynbo malerne, hun var datter af Peter Hansen, kusine til Anna* og Fritz Sybergs børn - og så var hun gift med Johs. V. Jensens ældste søn Jens.

Hun grundlagde, sammen med fætteren Hans Syberg, firmaet Hans og Grete. Det blev senere overtaget af Hans' bror Lars og det er stadig hans navn man forbinder med det farverige keramik, som jeg har noget stående af på kommoderne.

I sagens natur er det ikke nemt at finde Grete Jensens keramik. Hun blev kun 29. Det kan man godt begræde, når man ser, hvor god hun var til både at lave og dekorere keramik, tegne og male akvareller.

I 2018 var jeg, som sagt, så heldig, at jeg så udstillingen om hende på Johannes Larsen museet. Jeg havde tænkt, at jeg skulle lave et blogindlæg om det dengang, men det blev ikke til noget. Nu kan jeg passende vise nogle af de billeder jeg tog.

Keramikken, som er produceret efter Lars Syberg overtog firmaet, er fin, men som man kan se, så var det nogle helt andre motiver, som var på det, som Grete Jensen dekorerede.

Akvarel med junglestemning.

Firmaet Hans og Gretes logo og en blok med en akvarel med påskelilje. Man kan virkelig få en fornemmelse af, hvad man er gået glip af, fordi Grete Jensen døde så ung.

Plakaten fra udstillingen, som jeg købte, er en akvarel malet af Jens Jensen.

Forskellige kander med smukke, naturlige kvinder.

Forlægget til en krukke og det færdige produkt.

Og jeg ville da så gerne eje en tallerken med en giraf! :-)

 

* Hun døde også alt for ung.

 

Ud på tur

Det skal vi også i 2022. Og to ture er allerede klar. Den første i februar, hvor vi ikke skal køre så langt. Kun til Harboøre til Nørregade 18b, hvor der nu er en fantastisk spillested/kulturhus/B&B, men hvor der tidligere var en Brugs. 

Som man kan se, så skal vi høre Niels Hausgaard. Det var min søster og svoger, som syntes, at det kunne være en god julegave. Hun spurgte, hvad vi syntes om det og vi snakkede lidt frem og tilbage om det, men så blev det afgjort, da jeg sagde, at man jo ikke kunne være sikker på, at han bliver ved at turnere. Han er jo efterhånden ved at være en fuldvoksen mand.

Min søster og svoger fik også julegave fra Nørregade 18b. Et gavekort, som jeg hentede d. 21. december. Da jeg havde vendt bilen havde jeg denne fine udsigt og jeg måtte have et billede. Jeg tænkte straks, at det skulle slås op på Instagram. Men så kom jeg i tanke om, at jeg hellere måtte vente, for hvis min søster så det, så ville hun nok ikke have problemer med at gætte, hvad jeg havde været i Harboøre efter.

De to containerhuse er der, hvor man kan overnatte.

Vi skal, på et tidspunkt, overnatte i noget, som er af mere ærværdig alder end en container. Vi fik nemlig også et gavekort til overnatninger i Sælhunden i Ribe. Det glæder vi os også til. Hvornår det skal være, har vi ikke helt bestemt, men det afhænger jo også af, hvornår der er ledigt. Men jeg tænker, at det skal være i foråret (og der skal jo være Broderibe i år. ;-) Noget, som min mand sikkert ikke har den store interesse i. Men jeg behøver sådan set bare kigge på boderne på Markedspladsen ved Danhostel. Det kan nu godt være, at der allerede er fuldt booket hos Sælhunden).

Nå ja, og så har vi jo også mulighed for at spise kaviar med en passende ske, hvis det skulle være. Jeg fik øje på den, da jeg skulle kigge efter noget andet på Hornvarefabrikkens hjemmeside. Men jeg havde ikke tænkt på, at sådan en ske er temmelig lille. Og det er jo også umuligt at se, hvor stor den egentlig er. Så jeg blev lidt forbavset, da jeg pakkede gaven op juleaften. :-)

Ny forbedret "udsigt"

fik jeg i fredags, fra min symaskine, over mod min bedstemors gamle kommode. 

Jeg bestemte for et stykke tid siden, at i år ville jeg have en hortensia. Det havde jeg ikke sidste år, men nu skulle det være igen. Og ganske typisk, så var det umuligt at finde en, og fandt jeg dem, så var det nogle små, skæve nogen, som havde brune rande på kanten af højbladene (forekommer det mig, at jeg kan huske, at de hedder, dem, som man normalt kalder for blomster).

Det skulle dog vise sig, at det var fordi, jeg kom det forkerte sted, for i fredags fandt jeg dette pragteksemplar hos Kvickly i Lemvig. Det var den flotteste af dem, de andre var noget mindre. Så jeg syntes, at jeg havde gjort et helt kup.

Vi var på en af de ture, hvor der er flere stop undervejs. Første stop var Holstebro, min mand skulle scannes. Efter et par ærinder der i byen, fortsatte vi mod Struer, hvor min mand fik indløst sit gavekort til en boghandel og fik den julegave, som han skulle have af Emil og Tobias. Der blev også handlet lidt - hos Rema, hvor de heller ikke havde hortensiaer. :-)

Sidste stop var Lemvig, hvor vi egentlig bare skulle have været hos slagteren. Men mens min mand var der, tænkte jeg, at jeg kunne prøve lykken hos Kvickly, så længe og det lykkedes altså at finde en hortensia. Nu skal jeg bare sørge for at holde liv i den. Det kommer altid lidt bag på mig, hvor meget vand de kræver. :-)

I går

sad jeg bænket foran TV'et sammen med millioner af andre verden over for at se, at Joe Biden blev indsat som USA's 46. præsident. Og jeg blev, som rigtig mange andre, også betaget af den unge digter Amanda Gorman, som reciterede sit digt, The Hill We Climb, skrevet til lejligheden. 

Der er bred enighed om, at den 22-årige kvinde stjal showet og at det er hende, som især vil blive husket fra indsættelsen af Joe Biden.

Min mand læste et sted, at før hendes optræden havde hun 50.000 følgere på Instagram. På daværende tidspunkt var det steget til 900.000. Da jeg gik i seng var der 1,2 millioner og nu er der 2,2 millioner, som følger hende. Jeg venter stadig på, at hun skal lægge den selfie op, som jeg så hende tage før alle "spidserne" var kommet på plads på podiet ved Capitol bygningen. :-)

Man kan se eller gense det fantastiske indslag lige her.

Bedre sent....

I løbet af december tænkte jeg et par gange, at i år ville jeg have årets u-landskalender. For det var jo et dukketeater (som det hed i min barndom) og det har jeg altid været lidt fascineret af.

Jeg kan stadig huske, at der en overgang var figurer, som man kunne klippe ud og sætte fast i en korkprop, forsynet med en pind, så man kunne bevæge figurerne hen over scenen, på bagsiden af pakkerne med Foska gryn (tror jeg det var, eller måske var det Guldkorn. Måske var figurerne fra Flintstone tegnefilmen. Dem kunne man i hvert fald også klippe ud på et tidspunkt). Jeg kan dog ikke rigtig huske noget om et teater til at spille på.

Men u-landskalenderen gik i glemmebogen, indtil sidste weekend, hvor jeg blev mindet om den efter at have set dette billede på Instagram. Jeg googlede, for at finde ud af, om man overhovedet kunne købe kalenderen efter jul. Det kunne man, hos Saxo, hvor jeg fluks lagde en bestilling. Og samtidigt kunne jeg, på Ekstrabladets hjemmeside, læse mig til, at det faktisk havde været temmelig svært at købe kalenderen i almindelig handel. Den var simpelthen udsolgt, så folk havde efterlyst den via de sociale medier. I hele Solrød kommune havde den f.eks. ikke været til at opdrive!

Jeg havde tænkt, at jeg skulle have den samlet, når den nåede frem, men det ser lidt mere kompliceret ud end som så, så jeg pakker den bare ned igen, så kan den blive samlet til næste jul.

Selve kalenderprogrammerne har jeg ikke set. Bolette og jeg forsøgte, for en uges tid siden, at se første afsnit, men vi gav op ret hurtigt. Selv med en udmærket hørelse, så havde hun svært ved at følge med i, hvad der blev sagt. Og jeg kunne slet ikke. :-D Min hørelse er nemlig alt andet end udmærket.

Men apropos TV, så genudsender DK4 fra på tirsdag Historien om et teater. Det er nogle helt usandsynligt fantastiske programmer (11 i alt) om Martin Spang Olsen og hans families arbejde med at restaurere et gammelt dukketeater (eller modelteater, som det hedder nu. For det skal åbenbart også være politisk korrekt. Eller noget...) De kan varmt anbefales, hvis man kan se den kanal!

Gå en tur i Det kongelige teater

Nu hvor der ikke er så meget ved at gå udenfor pga. af vejret og vi i det hele taget helst skal blive indendørs, så kan man f.eks. gå i Det kongelige teater hjemmefra. Til og med i morgen kan man, ganske gratis, se balletten Nøddeknækkeren. Lige her.

Man kan også se og høre Nicolaj Hübbe give en introduktion til forestillingen. Den finder man her.