Ud på tur

IMG_20220121_095834

Det skal vi også i 2022. Og to ture er allerede klar. Den første i februar, hvor vi ikke skal køre så langt. Kun til Harboøre til Nørregade 18b, hvor der nu er en fantastisk spillested/kulturhus/B&B, men hvor der tidligere var en Brugs. 

Som man kan se, så skal vi høre Niels Hausgaard. Det var min søster og svoger, som syntes, at det kunne være en god julegave. Hun spurgte, hvad vi syntes om det og vi snakkede lidt frem og tilbage om det, men så blev det afgjort, da jeg sagde, at man jo ikke kunne være sikker på, at han bliver ved at turnere. Han er jo efterhånden ved at være en fuldvoksen mand.

IMG_20211221_142956

Min søster og svoger fik også julegave fra Nørregade 18b. Et gavekort, som jeg hentede d. 21. december. Da jeg havde vendt bilen havde jeg denne fine udsigt og jeg måtte have et billede. Jeg tænkte straks, at det skulle slås op på Instagram. Men så kom jeg i tanke om, at jeg hellere måtte vente, for hvis min søster så det, så ville hun nok ikke have problemer med at gætte, hvad jeg havde været i Harboøre efter.

De to containerhuse er der, hvor man kan overnatte.

Vi skal, på et tidspunkt, overnatte i noget, som er af mere ærværdig alder end en container. Vi fik nemlig også et gavekort til overnatninger i Sælhunden i Ribe. Det glæder vi os også til. Hvornår det skal være, har vi ikke helt bestemt, men det afhænger jo også af, hvornår der er ledigt. Men jeg tænker, at det skal være i foråret (og der skal jo være Broderibe i år. ;-) Noget, som min mand sikkert ikke har den store interesse i. Men jeg behøver sådan set bare kigge på boderne på Markedspladsen ved Danhostel. Det kan nu godt være, at der allerede er fuldt booket hos Sælhunden).

Nå ja, og så har vi jo også mulighed for at spise kaviar med en passende ske, hvis det skulle være. Jeg fik øje på den, da jeg skulle kigge efter noget andet på Hornvarefabrikkens hjemmeside. Men jeg havde ikke tænkt på, at sådan en ske er temmelig lille. Og det er jo også umuligt at se, hvor stor den egentlig er. Så jeg blev lidt forbavset, da jeg pakkede gaven op juleaften. :-)


29 July 2021

05 July 2021

04 July 2021

18 June 2021

11 June 2021

10 June 2021

09 June 2021

24 May 2021

19 May 2021

07 April 2021

">
My Photo
Instagram

Enter your email address:

Delivered by FeedBurner

Some Crafty Craftiness!
Diary of a Quilter
Moda Bake Shop

Flere fristende forretninger

Blog powered by Typepad