Parttime Perfectionist

Rigtig godt - og knap så godt...

Stykkerne, til de to nye puder, er kommet op på designvæggen. Dette her er jeg rigtig godt tilfreds med. Bortset fra, at jeg skar og syede nogle af stofferne sådan, at der blev en lap til hver pude. Og på denne her har jeg fået placeret to på den samme (det blå småblomstrede i anden og femte række fra venstre). Men pyt med det!

Til gengæld er der lidt, som skal arbejdes med her. Det er som om rækkerne "tipper", når man ser på dem og så har jeg også været lidt for glad for en kombination af to bestemte stoffer.

Denne her. Men de er da også pæne sammen! :-) Jeg vil sprætte denne række fra hinanden midt på og så vende de to nederste om, så de kommer fra hinanden, de to to yndlingsstoffer.

Alice skal også ind på midten. Det er det, som jeg umiddelbart kan se, skal laves om. Jeg satser på, at det måske kan være nok til at det hele bliver bedre. Men jeg kan godt se, at de stribede Kaffe Fassett også må flyttes så. Så det bliver vist et helt nyt layout, som skal til.

Og så er der jo også lige rækken helt til højre. Den skal naturligvis laves lige så lang som de andre. Igen. Jeg skar forkert - eller rettere - jeg må have kigget forkert på linealen, da jeg skar, for den er kun 43 cm i stedet for 45.

Men jeg er meget godt tilfreds med, hvordan det ser ud indtil nu. Jeg mangler bare at vælge et bagsidestof.

I går

fik jeg, med min mands hjælp, lagt blokkene til min (formindskede) version af Breaking Rules quilten fra Karen Lewis' bog Wabi Sabi Sewing, ud på gulvet.

Det tog selvfølgelig lidt tid, men det var egentlig ret hurtigt gjort og der skulle ikke flyttes på så meget, da vi var færdige (dvs. jeg dirigerede og min mand flyttede. Han har absolut ingen sans for farver, mønstre og deres indbyrdes forhold i en quilt).

Jeg var meget godt tilfreds med fordelingen af de, lidt for mange, mørkeblå midterkvadrater, som nogle steder, på billedet, ser sorte ud, men det er de altså ikke.

Der var kun et sted, hvor jeg ville have flyttet noget. Det var de to turkis-agtige i anden række til højre. Der blev byttet om på den nederste i højre hjørne og så var det fint.

En af de sidste blokke jeg syede.

Jeg synes, som tidligere nævnt, at det er svært at få øje på "hele billedet", når man lægger blokkene ud på gulvet. Jeg foretrækker, at det kommer op på en væg, så man ser "ind" på det i stedet for. Men der var ikke plads til dette her på reolen. Det hjalp da min mand kravlede op på en trappestige og tog billedet her. For så kom det mere på afstand.

Jeg fandt også min dørspion frem, men jeg ved ikke, måske er mit syn blevet for ringe, for jeg syntes i hvert fald, at det var lidt for svært at få et billede af, hvordan farverne var fordelt. Det er ellers et ret smart trick at bruge den. Det hele kommer virkelig på afstand, når man kigger gennem sådan en. :-)

Jeg nåede kun at sy en række sammen. For dagen i går blev lige så forstyrret og fuld af afbrydelser som søndag, hvor jeg ville have været i gang. Nu håber jeg meget, at det kan blive til noget effektiv syning i morgen. I dag bliver der absolut ingen tid til det.

FPP i VHG

I går havde vi det første kursus i Vesterhavsgruppen. Vi skulle (gen)lære at sy FPP, Foundation Paper Piecing - eller på "dansk", stamps.

Vi var 7 i alt. En af deltagerne ville ikke lære at sy stamps igen. Det er ikke min yndlingsdisciplin, som jeg har omtalt et par gange, mens jeg syede denne quilt.

Men der var 5 andre damer, som var flittige og nåede et godt stykke på vej med deres arbejder. På billedet her over kan man se, hvad Tove nåede at sy i løbet af eftermiddagen.

Lillian fik begyndt på dette, som ser rigtigt lovende ud.

Margit syede disse juletræer efter et mønster af Karin Østergaard (gratis ved quiltrallyet i 2015). Det ser også meget spændende ud.

Og endelig er der Elses gen-modificerede tulipan. :-D Jeg synes da egentlig, den er meget fin. En fortolkning af en tulipan, kan man også kalde den.

Der mangler jo et billede. Men Bitten var mindre tilfreds med det, hun havde fået syet, hun kom til at lave en fatal fejl med sin udgave af træerne fra Karin Østergaard, så hun ville ikke have noget fotograferet denne gang. :-)

Lidt show and tell blev det også til. Tove har syet denne flotte version af en quilt, som Anne Hejl har designet, og hvor blokkene blev bragt i Kludemagasinet i løbet af sidste år.

Det er virkelig nogle fine farvekombinationer med masser af pang.

Ikke helt så meget pang er der over Lillians juletæppe. Hun havde fundet en masse "kedelige røde og grønne stoffer" frem, for at få dem udryddet. Vi synes faktisk, det var blevet en fin quilt, hvor der også indgik nogle af stofferne fra en "arv", jeg modtog i sommer.

En hyggelig eftermiddag, hvor jeg fik syet fire(!) knapper mere på skjortequilten. Og navnebånd. Det blev knap så lige, som jeg gerne ville have haft det...

Fremskridt at spore

Jeg kom i gang med at skære i går, men det blev ikke i stofferne, som skal blive til de nye puder. I stedet gav jeg mig, ret fornuftigt, til at skære mine Log Cabin blokke til. Nu er jeg nemlig endelig langt om længe blevet færdig med at sy dem.

De sidste 5-7 stykker tog en farlig tid, syntes jeg. Da jeg skulle have dem talt (og nåede frem til, at jeg havde 28, altså lidt flere end 25, som det var meningen, at jeg skulle have) fandt jeg en blok i mellem de helt færdige, som ikke var det. Helt færdig.

Men det gjorde ikke noget. For da jeg kom i gang med at skære blokkene til (de skal være 12 tommer) viste det sig, at der var en del, som ikke kunne holde det mål. Så var det jo heldigt, at der var tre for mange.

Det gik dog kun den vej hønsene skraber, for på et tidspunkt havde jeg så mange "for små", at de tre, som var til overs, ikke kunne nøjes med at blive kasseret.

Det endte med at jeg skar dem 11 3/4 i stedet for. Efter endnu en fintælling viste det sig, at jeg "kun" har 26 blokke. Jeg har en enkelt, som jeg må have gjort noget ved, hvis jeg vil bruge den (og det vil jeg gerne) for den kan ikke blive 11 3/4. Så jeg overvejer, om jeg ikke bare skal skrotte den (jeg tænker, at jeg kan lave den til et pudestykke) og bruge de 25 jeg har, og som holder målet.

Efter al skæringen syede jeg et par blokke sammen. Bare fordi jeg ku'. Men de skal selvfølgelig lægges op, så jeg får farver/mønstre ordentligt fordelt. Det skal jeg bare have lidt assistance til, for jeg gider ikke hænge min designvæg op på reolen, for de 25 blokke skyld. Men skal de lægges ud på gulvet, så må jeg have en til at hjælpe, som kan kravle rundt der.

Jeg foretrækker dog at have dem på væggen. Der er helt utrolig forskel på at kigge på noget, som hænger oppe i forhold til noget, som man skal kigge ned på. Synes jeg. Men når det ikke er et større projekt, så gør det ikke så meget. Det er nemt at overskue, når blokkene er så store.

Jeg har tænkt, at jeg vil bruge en Kona cotton som bagside. Mosters stoffer har efterhånden et fint lille udvalg og der er to af dem hun har, som jeg tænker kunne være fine.

Jeg må ned i butikken en dag og finde ud af, om det skal være den ene eller den anden farve. Jeg vil kun købe en længde (quilten bliver omkring 140 x 140) og så finde på noget at skare til, til det sidste stykke. Kona cotton er kun 110 cm i bredden.

Nye puder

skal denne bunke stoffer blive til. Nu skal sommerpuderne i vores kurvestole skiftes ud med noget mere årstidssvarende. Men jeg har tænkt at sy dem efter samme "opskrift" som de sommerlige, for de blev faktisk meget vellykkede, hvis jeg selv skal sige det. Jeg bliver i hvert fald altid glad for resultatet, når jeg kigger på dem ovre fra min plads i sofaen.

I går fik jeg de fleste af stofferne, som jeg fandt frem, strøget, så jeg satser på, at jeg kan komme i gang med at skære i dag. Jeg har valgt nogle stoffer, som går igen i mit projekt med sekskanterne. Og også fra nogle af mine prøveposer, så der kan blive ryddet lidt mere ud i det.

Det er jeg også nået lidt videre med, så nu skal jeg snart til at finde ud af, om jeg har fået lavet nok af dem. Men jeg synes, at det er noget sværere at samle dem til et stykke, som kan blive en pude, end det var, da jeg bare syede nogle sekskanter, som blev tilfældigt syet sammen.

Utroligt!!

Dette indlæg burde være ledsaget af både trompetfanfarer og trommehvirvler! I går blev jeg nemlig - langt om længe - færdig med at strikke sokkerne til Bolette, som jeg begyndte på i januar!!

Jeg ved ikke helt, hvorfor det tog så lang tid, bortset fra, at jeg bøvlede med at holde på de glatte tynde strømpepinde. Og så bøvlede jeg også noget så gevaldigt med at lære mønstret udenad. Det lykkedes faktisk først rigtigt, da jeg var i gang med skaftet på sok nr. 2! Det er ikke fordi det er svært overhovedet, men det er lidt ulogisk, så det er sikkert derfor jeg for vild i det, gang på gang.

Desværre opdagede jeg, da jeg var næsten færdig med nr. 2, at jeg ikke havde lavet hælen rigtigt på nr. 1. Det var næsten til at tude over, at jeg skulle trævle hele skaftet op og få strikket det, som jeg havde sprunget over i første omgang. De er strikket fra tåen og op, så det var ikke så slemt, som hvis jeg havde strikket dem på normal vis. Men så havde jeg nu nok heller ikke lavet den fejl, for så var hælen strikket med en af de gode gammeldags metoder.

Nu skal der hæftes ender i løbet af weekenden, så Bolette kan få dem med hjem på søndag, hvor hun skal retur til Vejle. I dag skal hun klippes i Holstebro og vi skal hente hende der sent.

G-uld!

I lørdags kom jeg endelig en tur til G-uld i Ravning ved Vejle. Vi skulle have besøgt Bolette og Jakob weekenden før, men det blev udsat til den netop overståede. Og det var held i uheld, for jeg opdagede, at der var åbent i butikken hjemme på gården hos G-uld. Her i efteråret er det ikke så ofte der er åbent, så det var virkelig heldigt, at det lige passede med, at vi var der. Det var også heldigt, at vi havde en GPS med, for det ligger langt ude på landet og jeg tror ikke, at jeg ville kunne finde derud igen, uden GPS.

Da vi nåede frem, bestemte jeg, at jeg skulle tage masser af billeder. Det blev til 7 i alt... Jeg tror, at det er fordi man glemmer det, fordi man bliver så betaget og overvældet af alt det smukke, der er at kigge på.

Men nogle blev det jo da til.

Poser med guldklumper. Broderegarn (kamgarn) i alle regnbuens farver. De kan bl.a. bruges til at strikke Susie Haumanns Horisontsjal, som er meget populært. Det kan man forvisse sig om, ved at kigge på hashtagget horisontsjal på Instagram, hvor der er mange flotte versioner af sjalet.

Der kan også købes slåede knapper i plantefarvet silke og uld.

Bolette og Jakob var også med, og hun tog dette billede af et "farvehjul". Det er da fantastisk!

Det er også Bolette, som har taget billedet af reolen med New Zealandsk lammeuld. Her ligger noget garn, som nu er mit. For selvfølgelig købte jeg noget.

Hjemme fra var jeg blevet opmærksom på tørklædet Slyngrose, som også er designet af Susie Haumann. Og det købte jeg garn og opskrift til. Jeg valgte et ufarvet garn, noget som jeg egentlig synes er fjollet, nu hvor der er så mange flotte farver at vælge mellem. Men jeg sparede nogle penge og så blev jeg også sparet for at skulle vælge.

De to små dukker broderegarn vil jeg eksperimentere med til et broderi på et par fingerløse vanter.

Jeg havde nok valgt den blå, som ligger i midten på øverste hylde, hvis jeg havde valgt en farve.

Det kan varmt anbefales af aflægge et besøg i den flotte butik, hvor der næste gang er åbent d. 17. og 19. oktober.

Man kan se masser af billeder på Instagram. Men man kan godt se, at de fleste nok også er blevet "distraheret" af garn og andet i butikken, for der er ikke mange billeder fra den, de fleste er af et færdigt projekt eller de indkøb man har gjort. :-)

En god bog!

Selv om jeg kun er nået til kapitel 4 i Tracy Chevaliers nyeste roman A Single Thread, så tror jeg godt, at jeg allerede kan forudsige, at det er en god bog. Det synes jeg i hvert fald, at den er indtil nu. Jeg er også stor fan af Tracy Chevalier.

Historien handler om Violet Speedwell, som flytter hjemmefra, til Winchester, i en moden alder. Vi er i 1932, så Violet er en af de "overflødige" kvinder fra den generation, hvor så mange af mændene blev slået ihjel i Første verdenskrig.

Ud over, at historien er godt skrevet, så er emnet også interessant, det handler nemlig om håndarbejde, nærmere bestemt broderi.

Jeg er netop blevet færdig med Mycroft and Sherlock af Karem Abdul-Jabbar (som har en fortid i amerikansk basketball) og Anna Waterhouse. Den fangede mig faktisk overhovedet ikke, selv om emnet var spændende og historien var udmærket fortalt. Den handler om brødrene Holmes, før de blev til Mycroft og Sherlock Holmes. Men jeg har netop opdaget, at der findes en forgænger, som bare hedder Mycroft. Den skulle jeg nok have læst først. :-)

En god bog!

Før jeg hørte The Doll Factory læste jeg Old Baggage af Lissa Evans. Og det er også en rigtig god bog, som jeg har læst to gange. Lissa Evans er mest kendt for Their Finest, som blev filmatiseret med Lone Scherfig som instruktør. Både film (som jeg også har set to gange) og bog er virkelig gode, værd at se og/eller læse. 

Old Baggage handler om Mattie Simpkin og hendes veninde The Flea. De har begge været suffragetter og medlemmer af Women's Social And Political Movement. I 1918 fik kvinderne i Storbritannien stemmeret, men det var med visse restriktioner. Man skulle være over 30 (mens mænd kun skulle være 21) og være formuende (altså eje f.eks. et hus). Bogen foregår i 1928, hvor kvinder endelig fik almindelig stemmeret på lige fod med mænd. Indtil da, havde The Flea ikke haft stemmeret, for hun bor hos Mattie, som ejer huset de bor i.

Mattie drager rundt og holder lysbilledforedrag om sine oplevelser som suffragette, med The Flea, som en vigtig medhjælper. Hun har dog brug for mere at beskæftige sig med og opretter derfor en klub for piger, hvis formål er både at oplyse og motionere dem. Det går strygende til at begynde med, men så sker der noget uheldigt. Og mere skal jeg ikke røbe.

Jeg har netop læst, at bogen Crooked Heart, som udkom i 2014, er en "efterfølger" til Old Baggage, den foregår under Den anden verdenskrig, hvor Matties barnebarn er helten i fortællingen. Den glæder jeg mig til at læse, for jeg er ikke i tvivl om, at den også er god.

i dag

går det meget bedre. Så meget, at jeg har tænkt mig at sy lidt. Jeg er dog ikke så meget i hopla, at jeg gider give mig i kast med at gøre Broken Rules blokkene færdige.

Det er ellers ved at være tæt på, men jeg skal have skåret lidt flere strimler og dem vil jeg skære, så de passer til hver enkelt blok - og det kræver lidt for meget tankevirksomhed, så derfor vil jeg nøjes med at sy en lille nålepude inspireret af teenytinypinnieparade på Instagram. 

Jeg ved ikke, hvordan min nålepude skal se ud. Men der skal være en Folkevogn på den!

Dette stof, designet af Heather Ross i 2005, er fra kollektionen Lightning Bugs, og det er helt umuligt at købe i dag, så i virkeligheden burde jeg slet ikke bruge det til at sy af, men lægge det i en bankboks til når tiderne bliver rigtigt sløje. :-) Jeg har næsten en komplet halv yard, for jeg har næsten ikke brugt af det.