I januar fik jeg slet ikke lavet en monthlymarker til min Instagram konto. Jeg ville gerne have taget et billede, hvor der bare stod 2022 på, men så mange 2-taller findes der ikke på de gamle Lego træklodser. :-))
Jeg har syet. Seks styk coastere til en af mine gamle studiekammerater fra seminariet. Jeg mangler at sy lukkekanten til på bagsiden af en enkelt af dem.
Jeg har strikket. Siden billedet blev taget har jeg nok tre gange så mange masker strikket patent. Jeg kunne godt huske, hvordan man gør, og var vældig imponeret, fordi jeg bildte mig ind, at jeg ikke havde prøvet det siden 1988 eller deromkring, hvor jeg strikkede en sweater med hætte til Tobias.
Men jeg er siden kommet i tanke om, at jeg for et par år siden forsøgte at strikke en klud i patent. Der var ikke noget i vejen med at strikke i patent som sådan, men kluden fik en sær facon, så jeg opgav. Det var et kit med garn og opskrift og jeg er faktisk begyndt forfra flere gange, med andre teknikker. Men det er stadig ikke blevet til en klud....
Jeg har lyttet til bøger. I stor stil. Alle James Herriot bøgerne (som var grundlaget for TV-serien Folk og fæ) læst op af Christopher Timothy, som spillede hovedrollen i den gamle serie. ITV har lavet en nyindspilning, som er meget smukt filmet og også vældig hyggelig. Men som ikke har så særlig meget med historierne i bøgerne at gøre. Det er lige før det kun er navnene, som er de samme. Jeg tror sågar, at de har ændret telefonnummeret! Jeg fandt bøgerne på YouTube og jeg begyndte at lytte i slutningen af januar.
D. 4. februar fandt jeg ud af at den nyeste roman om Dr. Ruth Galloway var udkommet og jeg fandt den på Audible. Købte den med en af mine credits og var så opslugt af den, at jeg ret hurtigt kun manglede at lytte til knap to timer. Så jeg gemte dem til dagen efter, for det skulle trækkes lidt længere ud.
Historien - altså kriminalgåden - er måske ikke den mest ophidsende. Men alt i alt synes jeg, at den var rigtig god, særligt, fordi den foregår lige da corona bliver noget, som man skal tage sig af. Selv om man syens, at man sagtens kan huske, hvordan det var, så opdagede jeg i hvert fald, ved at lytte til den, at der var meget jeg havde glemt. Situationen i Storbritannien var selvfølgelig også lidt anderledes end hos os, fordi de er belemret med en premierminister, som i begyndelsen ikke tog corona alvorligt, overhovedet.
Jeg har også været ved at "sætte ild" til en bøtte med julesmåkager. Vi har vores brød i en af de moderne klapkasser i ovnen. Det er en rigtig god idé. Man skal bare huske at tage den ud, når man tænder for ovnen.... Jeg havde faktisk været ved at glemme det nogle dage før, men jeg nåede at komme i tanke om det, lige da jeg havde tændt.
Til mit forsvar vil jeg sige, at den kasse tilbringer mere tid udenfor ovnen end den gør derinde. Vi bruger utroligt tit vores ovn til madlavning. Så at jeg kunne glemme, at kassen for en gangs skyld var derinde, er der egentlig ikke noget mærkeligt i. :-)
Kagerne fejlede ikke noget, de fleste af dem lå i den ende, hvor låg, bøtte og plastpose ikke var smeltet. Og kassen tog ingen skade overhovedet. Men der var en pose brunkager, som ikke "overlevede".
Jeg blev også klippet - i tirsdags. Det skulle have været torsdag i sidste uge, men min frisør fik corona. Jeg havde forudset, at det ville vare et stykke tid, før det blev min tur, for hele sidste uges bookinger var aflyst. Det var helt underligt, at der igen var et ugeblad at kigge i. Det er man egentlig blevet helt vænnet af med, at der skal være.
Og så har vi prøvet at tage en hjemmetest. Det var slet ikke så slemt. Nærmest til min overraskelse, for jeg er SÅ dårlig til at blive PCR testet. Lad mig nøjes med at sige, at jeg har meget overaktive reflekser (og dem har man selvfølgelig ikke i næsen).
Heldigvis er det ikke gået rigtig galt, men det bliver aldrig min yndlingsdisciplin, og jeg synes det er pinligt, når jeg står der og tager på vej. Men nu kan vi måske snart slippe helt for at blive testet.
