Parttime Perfectionist

Nu er dette den eneste gravhund vi har i huset. I går fik vi vores Oskar aflivet.

Han havde desværre udviklet en rigtig dårlig vane, som ikke nemt lod sig udrydde. Han var begyndt at bide - eller true med det - når han ville have sin vilje. I begyndelsen skete det ikke så tit og det var kun mig det gik ud over, men i forrige weekend var han også ude efter Bolette og i mandags gik det, næsten, helt galt, to gange og da indså vi, at nu måtte vi gøre alvor af vores beslutning om, at aflivning var den eneste løsning.

Vi havde den samme dyrlæge, som da vi sagde farvel til Rumle og det var vi vældig glade for, men det var ikke det samme at skulle sige farvel til en ung, rask hund fremfor en gammel og syg.

Nu ligger han også ude i udhuset, men denne gang venter vi ikke så længe på begravelsen, for min mand skal på arbejde fra i morgen, så det er for længe at vente til mandag.

Og trods mange genvordigheder med ham, så savner vi ham selvfølgelig meget! Han skulle have heddet Henry eller Edward! :-)

I dag er det et år siden

at vi hentede Oskar. Vejret har faktisk været næsten lige så fint i dag, som det var den dag sidste sommer. 

Det har været et begivenhedsrigt år og vi har flere gange været ved at give op, men lige for tiden går det rigtig fint med ham, så måske får vi alligevel en ordentlig hund ud af ham.

I juli var han i pension i Vester Skerninge, da vi skulle hjælpe Bolette og Jakob med at flytte Det tog han tilsyneladende i stiv arm, han var i hvert fald helt sig selv, da vi kom hjem igen.

Det øverste billede er taget i bilen, da vi kørte hjem d. 6. august sidste år. Dette er taget i mandags, også sammen med Bolette, som han er særligt glad for - og følelsen er helt gengældt fra hendes side.

Spændende!

Hvad siger du? Må jeg ikke komme til dem?

Det var ellers lige så lækkert!

Så må jeg jo nøjes med at snuse til dem...

I år har jeg bevidst ikke købt vildt ind til mine potter. Jeg har nemlig allerede flere gange erfaret, at det gik, som jeg havde forestillet mig.

Vi har fået en hund som er meget glad for planter. Ikke til at kigge på, men til at smide op i luften, gribe dem igen, bide og ruske dem lidt, før de får endnu en lufttur... Men lidt skal der dog til, særligt fordi vi senere i dag får gæster fra Norge, så pænt skal der se ud rundt omkring i gård og have.

1 år!

I modsætning til gårsdagens fødselar, har vi kun kendt dagens i 10 måneder af dens liv. Men de har praktisk taget også været lige så "indholdsrige", som hele Bolettes liv. Denne her hund er i hvert fald ikke lige så velopdragen, som hun er.

På trods af, at han er en gravhund, er han en utrolig lærenem hund. Men det meste af det han har lært er ting, som på den ene eller den anden måde, er til hans egen fordel - f.eks. at man skal ud at gå hver formiddag, når "far" er hjemme. At gå pænt i snoren er til gengæld ikke lige så nemt at finde ud af....

(Billedet her stammer fra den samme serie, som jeg viste nogle af i sidste måned. Jeg skylder at sige, at det billede, som jeg syntes var bedst, er taget af Jakob og ikke, som der står, af Bolette.)

Hvad var det mon

Oskar syntes var så interessant i dag til morgen?? Jeg tog en hel serie billeder, hvor han står med snuden "limet" til trappen.

Men jeg ved det forresten godt. Det er en afdød tæge, som Louise fjernede fra ham i går eftermiddag.

11 måneder i dag

og, i hvert fald ifølge foderet han får, klar til at gå over til voksenfoder. Vi er nu ikke helt enige - der mangler stadig noget i at kunne kalde denne her hund for en voksen hund. Men han bliver bedre - ikke for hver dag, men efterhånden som dagene går. 

Bolette har taget en hel serie billeder af ham, med Jakobs spejlrefleks-kamera, dem må jeg lige vise nogle stykker af.

Det suverænt bedste!

Og et sidste, med "den lille snor", som han tyggede i stykker i går aftes. Meget til "faderens" store forargelse, for det var yndlingslegetøjet og han vidste selv, hvilket et det var, når han fik at vide, at han skulle finde det. Der er blevet købt nye i dag, men det er jo ikke det samme, som den gamle.

10 måneder

Der er stadig flag i vinduerne, for i dag har vi også en fødselar - og også en slags rund fødselsdag, for i dag er Oskar 10 måneder - og i de sidste 14 dage godt og vel, har han faktisk, 7-9-13 og bank under bordet, opført sig rigtig pænt. Så nu håber vi, at det går den rigtige vej!

Når vi er færdige med at spise, og går i gang med at rydde af bordet, så smider han sig her. Og han er da ikke spor i vejen! :-) Slet ikke, når opvaskemaskinen bliver åbnet. Så er der mindst en halv kvadratmeter at rutte med.

8 måneder i dag

Denne her hund skulle have heddet Henry eller Edward - eller faktisk begge dele. Efter hhv. Dr. Jekyll og Mr. Hyde.

For når man ser billedet her, så har man jo svært ved at forestille sig, at han kan forvandle sig til en gøende maskine, som kan holde den gående meget længe... men at det sker, er der flere som kan bevidne, senest i går aftes, da min søster og svoger var på besøg. Vi forsøger at ignorere, som man jo skal, men selv den mest tålmodige kan blive træt og glemme alle godt fortsætter.

Men når vi bare er os selv, så siger han stort set ikke et pip herhjemme.

(Det betuttede udtryk skyldes kameraet. Bolette havde Jakobs spejlreflekskamera med hjem og det er åbenbart temmelig skræmmende!)

Strandtur

i sol og blæst. Det var - endnu engang - en kold omgang, men det var ved at være så længe siden, vi havde været dernede, og vi havde snakket om det i flere dage, men vejret havde været så ringe, at det ikke lokkede til at være ret meget udendørs.

Men det var forfriskende - og der kom en helikopter forbi. Oskar var ikke imponeret. Han syntes vist egentlig bare, vi skulle tage hjem igen, så hurtigt som muligt.

Men vi skulle nu lidt længere, nu vi endelig var kommet af sted.

Men efterhånden blev det lidt for koldt, og vi vendte næserne tilbage mod boldbrædtet* og bilen.

Det var lidt svært at forcere alle de gamle fyrretoppe, som danner faskiner om sommeren, så sandet bliver liggende, så nogenlunde, hvor det er lagt.

Blæsten har været stærk i vinterferien, det var også tydeligt på hele stranden, hvor sandet ikke længere lå, hvor det var blevet lagt. Under dyngerne her, er der en betongangsti.

Vi nåede velbeholdent tilbage til bilen. Det samme må man håbe for de kajakroere, som var ude og som man lige kan skimte på billedet her, hvis man klikker på det. Vi syntes, det så noget voveligt ud, selvom strømmen gik indad.

* Det lokale navn for p-pladsen.

Godt nytår alle sammen!

via studiofrey.nl

Jeg vil lige ønske jer alle et rigtigt godt nytår, inden det er "for sent". Og det ville da klæ' mig, eftersom jeg aldrig fik ønsket glædelig jul!

Året, som snart er gået, har egentlig været ret fredeligt. Vi skulle dog ikke forskånes for sygdom. Også denne gang var det min mand det gik ud over, men nu er der blevet gjort noget ved både hjerte og tarmsystem, så mon ikke han kan slippe for mere elendighed i et godt stykke tid?

Det var også i år vi måtte sige farvel til Rumle, men i august sagde vi så goddag til Oskar. Vi måtte sande at det var som at komme fra asken i ilden - at få en (mere end almindelig) livlig hvalp i huset i forhold til at have en gammel adstadig hund, som var ret bovlam hele sit liv.

Vi har haft et noget ambivalent forhold til ham, men i løbet af de sidste uger er han (vistnok) blevet mere medgørlig. Problemerne har sikkert haft rod i rod. At min mand blev indlagt to gange og derfor pludselig var væk. Der var meget "uro" i den første tid, så forhåbentlig hjælper det altsammen, når vi kommer ind i en mere normal gænge efter nytår.

Men en ting er vi rigtigt glade for. D. 24. december var Bolette en tur ved havet med ham og da tissede han sør'me uden for sit eget matrikelsnummer! :-) Det var ellers ved at kunne udvikle sig til et større problem, for han kan holde sig rigtig længe. Så havde det ikke ændret sig, så kunne det blive noget besværligt at tage ham med på ture, hvor vi skulle overnatte. Men nu håber vi, at det er et overstået kapitel. Han er i hvert fald fortsat med at lave søer andre steder, siden. :-D

Jeg plejer jo også at have et indlæg om de ting jeg har fået syet eller strikket i årets løb, men det må komme lidt senere. Sammen med et indlæg om julen her i huset. Som jo her, som bekendt, varer til d. 6. januar!

(Linket går forresten til en side, hvor man kan printe nogle fine kort. Som er julekort, men jeg synes nu de er ret fine til nytår.)