Parttime Perfectionist

Jeg glæder mig

Søndag så jeg et opslag fra Birthes blomster om juleudstilling. 

Jeg synes ærligt talt, at de forretningsdrivende er noget for tidligt i gang i år, men måske tænker man, at fordi det hele er lidt trist med høje priser og lave temperaturer, så skal vi have lidt ekstra lys, hygge og julestemning i år. 

Derfor kom det i grunden helt bag på mig, at se det opslag, selv om jeg godt ved, at det er snart og at julen jo har det med at komme bag på én. 

Men jeg glæder mig meget! Det er virkelig blevet en fast juletradition. Lige for tiden er vi ofte i Herning, så i år er der vist ingen chance for, at jeg går glip af det! 

Det' snart...

Forleden fik jeg et reklameopslag fra Lemvig/Thyborøn Handel og Turisme i mit feed på Instagram.

Der er, som altid, en masse spændende at kigge på. Og når man, som her, får en samlet oversigt, over hvad der bl.a. foregår, og overskriften er Magisk blomstrende jul, så virker det helt eventyrligt, synes jeg.

Personligt kunne jeg godt tænke mig at besøge Hotel Lidenlund og Julemarkedet i Thyborøn. De dage, d. 3. og 4. december skal jeg, og min mand, noget andet, så det kommer til at knibe. Men at jeg skal besøge Karsten Andersen, P.P. Madsen, Gartneriet Lemvig og LoPe er nærmest en selvfølge, men der kan man jo også komme i hverdagene.

Her kan man se opslaget på Lemvig/Thyborøn Handel og Turismes hjemmeside. Det er bl.a. lidt nemmere at se åbningstiderne hos de forskellige butikker og arrangører.

Test

Typepad har været nede i 10 dage, opdagede jeg i mandags. Jeg havde fundet ud af, at der var noget galt et par dage før. Men jeg vidste ikke, at det havde stået på så længe.

Nu lader alt dog til at være normalt igen. Så jeg satser på, at der kommer et indlæg en af dagene - så har jeg da ikke lovet for meget! 😉 

Efterårsmarked på Kabbel Hovedgård

Fra i dag kan man besøge det traditionsrige efterårsmarked på Kabbel Hovedgård i Lemvig, arrangeret af Dansk Husflid Lemvig og Kabbel Hovedgård.

Som man kan se, er der meget spændende at kigge på og evt. købe!

Det var bedre!

For et stykke tid siden fandt jeg mit broderi med kornblomster og aks frem igen. Jeg syede lidt på det, men opdagede, at jeg, tidligere, havde syet et af aksene med den forkerte farve. Der var ikke mere tilbage i pakningen, af den rigtige farve, men jeg har siden fundet den i mit udmærkede lager af Dansk blomstergarn. 

Jeg havde overvejet, at få diagrammet forstørret, men var blevet enig med mig selv om, at det ikke var nødvendigt, når jeg manglede så forholdsvis lidt i at være færdig. Men det var før jeg kom til at kigge nøjere på de to kornblomsters midte. Som jeg ikke har syet på nogle af dem.

Det er et værre gnidder af halve korssting, både lodret og vandret og stikkesting i forskellige farver. Så jeg besluttede, at skulle det være færdigt, så måtte der en forstørrelse til. Og det fik jeg!

Nu burde det ikke være et problem at kunne se, hvad man skal gøre og hvor!

Helt genialt!

Ja, det synes jeg, at dette værktøj er. En lysplade, som kan bruges til mange ting, også til når man syr patchwork.

Jeg har skåret flere stykker stof til midterne af mine Wensleydale blokke. Nogle af dem er såkaldt fuzzy cut. Det vil sige, at de skal placeres temmelig præcist, for at ligge rigtigt, når man syr sammen.

I begyndelsen holdt jeg papiret med den tøjrede rektangel op mod lyset, men det var ikke så nemt at se, hvordan det egentlig kom til at se ud. Fordi stoffet ikke "hang fast" på papiret hele vejen, så man kunne simpelthen ikke se, om det nu også sad helt præcist. Det krævede ind i mellem adskillige justeringer, og mange knappenåle, og det gav mig idéen til at finde en lysplade.

Dem kan man købe mange forskellige af. Og til mange forskellige priser. Jeg nøjedes med den mest skrabede version, jeg kunne finde, hos CDON, for jeg tænker ikke, at jeg kommer til at bruge den så meget, når jeg engang er færdig med min Wensleydale quilt.

Da jeg altså ikke ville give flere hundrede kroner for den, måtte jeg nøjes med en, som ikke kan lades op. Det kom jeg nu ret nemt om ved. Jeg satte den til en powerbank og det fungerer selvfølgelig lige så fint, som hvis den var sat til en computer eller en almindelig stikkontakt. Fordelen er bare, at jeg ikke er afhængig af at være i nærheden af en stikkontakt. Noget, som man ikke altid er, når man bor i et gammelt hus.

Og det tog ingen tid at få placeret ræven lige der, hvor jeg ville have den.

At det godt kan lade sig gøre, at placere noget helt nøjagtigt uden lysplade er begyndelsen til denne blok bevis på. Men det krævede mange justeringer og det er næsten mere held end forstand, at det blev så godt!

Men jeg er virkelig glad for min lysplade!

Highline

Er navnet på dette lille sjal eller tørklæde, designet af Susie Haumann. 

Via Instagram havde jeg fulgt med i hendes teststrik og kort efter opskriften var blevet udgivet, købte jeg den. Jeg havde også en plan om hvilket garn jeg skulle bruge. 

Yaku garnet fra CaMaRose, som jeg havde købt til mit strandede Hortensia sjal, og som jeg langt om længe har indset, at jeg aldrig får færdigt.Jeg havde gemt det stykke, som jeg havde nået at strikke, før jeg, modstræbende, måtte erkende, at det var alt for besværligt for mig at strikke.

I mellemtiden var jeg faktisk begyndt på at planlægge andre projekter med garnet, og i et tilfælde også begyndt at strikke af det, men ideerne var blevet forkastet én efter én, på nær det, som jeg var begyndt på.

Det var jeg dog også gået i stå med, fordi det krævede en omgangstæller, da jeg ellers ikke kunne holde styr på ind- og udtagninger. 

Jeg begyndte i første omgang på Highline i et andet garn. Men efter et stykke tid fandt jeg ud af, at jeg havde lavet en fatal fejl (ikke samme antal masker på begge sider af midten) og da man strikker nedefra og op, så var der ikke andet at gøre end at trævle op.

Samtidig fandt jeg ud af, at der muligvis ikke var garn nok og så var det jeg greb til Yaku. Og jeg er ganske godt tilfreds med resultatet. Jeg synes, det er så fint, men desværre bliver det nok kun til det ene, for det er rædsomt kedeligt at strikke. Det tager en evighed, inden man får taget så mange masker ind, at det begynder at gå lidt hurtigere at strikke en pind og i det sidste stykke med "lusene" skal man strikke tre vrangpinde i træk. Det er jo ikke til at holde ud! :-D

Ret fantastisk

synes jeg. Helt tilfældigt fandt jeg ud af, at min, nu aflagte, telefon kan lave fotografier om til sådan en flot "tegning".

Originalbilledet ser sådan ud. Som man kan se, så er vores beskidte vindue også smukt gengivet på det øverste billede. :-D

Billedet er taget sidst i juni, hvor min Dronning Ingrid ikke var nær så stor, som den senere er blevet. Nu er den endda blevet større endnu.

Sidste besøg i Vejle

I hvert fald hos Bolette og Jakob, som nu er flyttet tilbage til Odense. 

Denne gang var vi på en lille bytur. Jeg skulle nå at besøge Fabrikanterne. Og særligt Møbelstoflageret. Det viste sig dog, at der var der ikke åbent. Men man kunne kigge på deres stoffer, for butikkerne ligger i åbent plan i samme bygning. 

Jeg havde håbet, at de havde nogle stoffer, designet af Josef Frank, for Svenskt Tenn. Det har de tidligere haft. Men der var desværre kun det, som man kan se på billedet herover. 🙂 

Der var meget at kigge på i begge butikker, men jeg blev særligt betaget af afdelingen med lampeskærme, som Lampeværkstedet står for. Kvinden bag,  Lone Pedersen var i butikken, så hende fik vi en længere snak med.

Jeg er så ærgerlig over, at jeg ikke tog flere billeder end jeg gjorde. Men jeg fik et af den skærm, som jeg allerhelst ville have haft, hvis jeg havde haft en fod, som passede til den. 

Jeg fik også helt lyst til at få fat i en Heiberglampe. 😊 Og efter jeg skrev kladden til dette indlæg, kiggede jeg på DBA og fandt ud af, at det sandelig nemt kan lade sig gøre at købe en Heiberglampe. Endda meget billigt.

Men også i Fabrikanternes afdeling fandt jeg noget, som jeg næsten ikke kunne leve uden. Disse frie broderier af Rita Ballegaard. Særligt det til venstre, synes jeg, er utroligt fint!

Men der var meget andet at blive fristet af. Vi holdt os dog i skindet. Men efter besøget hos Fabrikanterne besøgte vi Bolettes yndlingsgarnbutik, og der købte jeg lidt garn med hjem.

Til min fødselsdag

fik jeg Jen Kingwells bog Quilt Recipes, som jeg har ønsket mig lige siden den udkom.

Og lige siden jeg så de første billeder af bogen, har jeg også tænkt, at jeg skal sy en version af Wensleydale quilten, som er på forsiden.

Jeg lavede først en testblok. Som blev ret ringe, men jeg har siden gjort den færdig, så måske får den lov til at komme med i den færdige quilt. Det hjalp gevaldigt med den sidste omgang, men midten er ikke god, alt for lidt kontrast mellem de to første omgange. Det ser værre ud i virkeligheden!

Nr. 2 blev absolut bedre. Men også her er midten ikke helt god. 

Men, indtil videre i hvert fald, er jeg mest begejstret for nr. 3. Alt passer så godt sammen, synes jeg.

Jeg har desuden gjort de indledende øvelser til blok nr. 4. Det bliver vist heller ikke helt dumt.

Den originale version består af 60 blokke. Jeg vil nøjes med 45, fem vandret og ni lodret. Det har jeg vist lige papir nok til.

At sy på papir er absolut ikke det bedste jeg ved, men jeg hygger mig nu ret godt med det. Og jeg syr konsekvent første søm med lange sting, så jeg ikke skal sidde og slås med nogle småbitte sting, hvis/når jeg skal sprætte op. :-D