I begyndelsen af januar kom Emil hjem med den quilt, som jeg syede (og endda fik færdig) til hans konfirmation. Den trængte til lidt reparation.
Nu er det ordnet. På et tidspunkt skal den også vaskes, for det trænger den frygteligt til. Han ville godt nok helst ikke have det gjort, da jeg fortalte, at den nok kom til at se krøllet ud, fordi vattet og stoffet ikke krymper på samme måde. Men det skal nu gøres.
Jeg har tænkt at prøve at gøre det i maskinen, men med koldt vand. Det vil muligvis ikke være så "skadeligt". Det vil muligvis heller ikke gøre den særlig ren, men det må komme an på en prøve. :-)
Det skal bare blive lidt bedre tørrevejr. Og det er i hvert fald ikke i denne uge. :-)