Parttime Perfectionist

Mit Århus-sjal

For en måned siden blev jeg færdig med mit Århus-sjal, og det er nu slet ikke så tosset. Særligt ikke i betragtning af, hvor grimt, jeg syntes det var, da jeg begyndte på det i september 2017.

Jeg har kigget lidt sporadisk i mine billeder, men der findes vist ikke et af den smule, jeg dengang fik strikket, og som fik lov at ligge i snart 5 år. I et gammelt blogindlæg er der billede af det allerførste forsøg. Det var slet ikke kønt!

Men når man ser på billedet, som jeg tog undervejs, mens jeg strikkede den endelige version, så ser det nu slet ikke så farligt ud. Og jeg er også ganske godt tilfreds med det endelige resultat. Det er dejligt at være blevet færdigt med noget, som flere gange var tæt på at blive trævlet op, og det er dejligt, at der er blevet ryddet ud i nogle af mine utallige små og store nøgler Supersoft.

Sjalet er designet af Susie Haumann og findes i hæftet, som hedder Urban.

Kolding

Jeg fandt lynhurtigt ud af, at mit Geilsk tynd uld slet ikke egnede sig til at strikke det fine sjal Seedling, sådan som jeg ellers havde forestillet mig, at det ville.

Garnet købte jeg i juni 2012, da vi var tre, som var på tur til Silkeborg, til Grib garnet strikkefestival. Det var et kit til et sjal, som Bente Geil havde designet i anledning af festivalen. I det indlæg jeg skrev om turen, skrev jeg bl.a.: Jeg er lidt betænkelig ved det, fordi det er dominostrik og det er jeg aldrig blevet grebet af, men det håber jeg, at jeg bliver, når jeg går i gang. Til det kan jeg kun sige, dét gjorde jeg ikke. Tværtimod. Jeg kunne overhovedet ikke finde ud af at strikke sjalet. Når jeg kiggede på diagrammet, så syntes jeg nærmest, at det var spejlvendt, at jeg skulle gøre præcis det modsatte af, hvad jeg mente, man skulle gøre. Så jeg gav meget hurtigt op. Og garnet fik lov at ligge - i næsten 10 år!!

Men da jeg havde konstateret, at det ikke duede til Seedling, så besluttede jeg mig for, at jeg ville finde en anden sjalsopskrift. Jeg søgte på Ravelry, med garnet som udgangspunkt. Og faldt ret hurtigt over et sjal, som hed Kolding.

Jeg gik ind og kiggede på de mange udgaver af det, som var blevet strikket. Og syntes i begyndelsen, at det var en underlig sag, ja, nærmest grim. Men så så jeg billeder, hvor det var vist på et menneske* og så kunne jeg pludselig se dets dyder. Det så ud til at sidde fantastisk godt. Og de forskellige teknikker, bl.a. rib og patent, blev fremhævet på smukkeste vis.

Så jeg købte opskriften. Og svært er det ikke, men jeg bøvler nu alligevel en del med det. I går opdagede jeg, at jeg har tabt en maske - for et godt stykke tid siden (den sidder tøjret med den gule markør til højre i billedet). Men den bliver nu bare hæftet sammen med strikket.

Egentlig er det lidt værre, at jeg har opdaget, mens jeg har skrevet indlægget, at jeg også har gjort noget forkert i ribkanten. Jeg skulle have fortsat med at lave et hul på hver 6. pind. Men det er jeg nu helt og aldeles ligeglad med, at jeg ikke har gjort. Det er en lidt besværlig måde man skal strikke det i venstre side (slå om og to drejet vrang sammen...) så det bliver først i den anden ende jeg giver mig til det igen. Og det tror jeg faktisk bliver lige så pænt.

I det hele taget er der mange af de, som har strikket det, som har eksperimenteret med det. Jeg har lige set et, hvor kanterne er strikket som i-cord (hestetømme) og det ville jeg da ønske, at jeg også havde gjort. Dels er det så smukt og dels er det nemt - og virkelig meget pænere end den kant, som man strikker på originalen - et ret, en vrang to gange. Det ser også ud som om den kant har en tendens til at vippe bagud, selv efter sjalet har været vasket og spændt op.

Lidt kommer jeg til at afvige fra opskriften, med vilje ;-). Jeg har ikke tænkt mig at strikke med en ekstra farve i den ene ende. Dels synes jeg ikke det er særlig pænt og dels har jeg så rigeligt garn. Fem bundter har jeg, for jeg købte et ekstra ud over de fire, som fulgte med kittet, jeg købte, dengang for ret længe siden.

 

*Billederne, som var på siden, hvor opskriften kunne købes, var ikke særligt inspirerende syntes jeg. Den surmulende unge dame kunne i hvert fald ikke sælge det til mig!

Jeg har givet mig selv en boggave

Jeg lånte 52 Weeks of Shawls på biblioteket før jul. Efter adskillige ugers ventetid (vi taler om et par måneder) blev det min tur til at låne den. Og jeg blev så begejstret for den, at jeg, på årets næstsidste dag, bestilte den hos Tante Grøn, min yndlingsgarnbutik.

Jeg havde først ringet og spurgt, om de skulle kende til den hos den lokale boghandler i Lemvig. Det gjorde de, måske ikke så overraskende, ikke. Den foregående 52 Weeks of Socks er oversat til dansk, men sjalerne er ikke. Den skulle bestilles hjem fra England, og da den unge mand jeg snakkede med, heller ikke lød alt for entusiastisk, bestemte jeg mig for at købe den lidt længere hjemmefra.

Bogen er konstant lånt ud, så derfor var det selvfølgelig også umuligt at genlåne, da tiden var udløbet. Det bibliotek, som havde den lånt ud længst, havde den først hjemme igen d. 26. september! De fleste andre havde den først igen i februar eller marts.

Så længe varer det dog næsten også, før jeg får min. For efter nogle dage blev jeg ringet op fra butikken, først fordi man ville fortælle mig, at den kom sidst i uge 1 (og ikke efter 1-3 dage, som der stod på hjemmesiden) Og et par dage senere fik jeg så endnu et opkald. Bogen er udsolgt fra forlaget, der skal trykkes nye eksemplarer, så midt i februar skulle den gerne være her.

Det gør nu heller ikke så meget. Jeg har et par ting på pindene lige nu. Jeg ville egentlig have strikket et sjal fra bogen, som hedder Seedling. Men jeg fandt hurtigt ud af, at det slet ikke blev så fint og skarpt i uldgarn, som det var i den hørblanding, som er brugt i originalopskriften. Så den idé blev skrottet og i stedet købte jeg en opskrift til et andet sjal. Mere om det senere...

About Town Mitts

Lige for tiden får jeg ikke syet så meget. Til gengæld får jeg strikket så meget desto mere. For et par uger siden blev jeg færdig med disse fingerløse vanter, som hedder About Town. Jeg har strikket dem før, i Sanne Fjallands Knitwear 100% uld. Dem har jeg ikke blogget om det før, har jeg opdaget, så det må jeg da have gjort noget ved.

Disse er strikket i G-ulds merino og nylon, som giver et meget mere elastisk stykke strik, og dermed også en bedre pasform på vanten.

Farven er helt forkert på det øverste billede. Det her ligner mere virkeligheden. Jeg er rigtig godt tilfreds med resultatet, også selv om jeg fandt ud af, at jeg havde strikket tommeltotten helt forkert. Men det gør nu ikke noget, den sidder fint alligevel.

Og nu har jeg fået taget hul på endnu et af mine mest skattede bundter garn. Der blev en temmelig stor rest, som jeg dog ikke lige ved, hvad jeg skal gøre med. Men jeg kunne jo altid købe et nyt bundt i en anden farve. På et tidspunkt. 

Dette her

det kræver et blogindlæg.

For nogle uger siden fandt jeg Seton Portage Cowl på Ravelry og besluttede straks, at den skulle jeg strikke. Og ikke i et hvilket som helst garn.

Jeg ville tage hul på et af de bundter Loft, som har ligget til pynt i min kurv med garn i adskillige år. Det er også god til at ligge til pynt, men da jeg købte de to første bundter, og senere fik Bolette til at købe et par mere, var det selvfølgelig meningen, at jeg skulle strikke noget af det. 

Sidste mandag vandt jeg et bundt op - og i fredags (altså fem dage senere)  var jeg færdig med at strikke min version af halsedissen! 

Det er flere ting som er bemærkelsesværdige i denne sammenhæng. For det første, selvfølgelig at jeg har fået strikket noget af et af de bundter garn, som jeg ikke kunnet nænne at bruge. For det andet, at jeg fandt noget, som passede til garnet og sidst men ikke mindst, at jeg rent faktisk fik strikket det, som jeg havde bestemt, jeg skulle strikke. Og så gik det da også bemærkelsesværdigt hurtigt.

I det hele taget gik det hele op i en højere enhed. Farven på garnet hedder Snowbound (altså sneet inde) og det passer jo lige til en halsedisse med snefnug på.

Jeg er svært godt tilfreds med resultatet. Nu skal den bare lige vaskes og spændes op. Det kommer nok til at vare lidt længere end det tog mig at strikke den. Hvis jeg kender mig selv ret...

Hallo Monterings-Åge!

Hvor er du, når man har brug for dig?!? :-D

Jeg har efterhånden en frygtelig stak ufærdig strik liggende. Noget af det har jeg gjort færdigt (altså strikket færdigt!) for nylig, men der er også noget af det, som har ligget nogle måneder. En enkelt ting har endda ligget i flere år og kun manglet at få hæftet nogle ender.

Det er sjalet, som man lige kan ane til venstre i billedet. Lieselotte hedder det og jeg kan huske, at jeg havde noget besvær med at strikke det. Mønstret blev ikke symetrisk - eller noget i den stil. Da jeg endelig var færdig med det, var det for lille. Det er strikket af tre nøgler garn, jeg havde, så det kunne ikke blive større end det er.

For ikke så længe siden hev jeg det med ned oppe fra mit syværelse, hvor det havde ligget i næsten alle de år, der er gået siden det blev (næsten) færdigt. Jeg ville trævle det op og bruge garnet til noget andet og mere anvendeligt. Men det kan jeg alligevel ikke nænne. Så nu vil jeg få hæftet de 10(!) ender, vasket og spændt det op og så vil jeg give det til min mor, for jeg tror, at det er stort nok til hende.

De her er strikket i løbet af den sidste måneds tid. Den blå klud skulle være mit feriestrikketøj, men den blev færdig før vi tog af sted, i stedet havde jeg den limegrønne med. Til højre ligger to små håndklæder, som jeg har strikket hhv. før og efter vi var på ferie. Så jeg har da været flittig, synes jeg nok. Især i betragtning af, at jeg har haft en temmelig lang periode, hvor jeg ikke gad strikke overhovedet. Men det er, heldigvis, gået over.

Nu skal jeg altså bare have det gjort helt færdigt. Min undskyldning for, at jeg ikke er kommet i gang, er, at min yndlingsnål til strik, er forsvundet. Den sad i et af de ting, som skulle have hæftet ende. :-) Jeg kan kun finde nogle meget store nogle, som jeg ikke er så glad for at bruge. 

Uha, det var nær gået galt!

Forleden dukkede der et billede op i mit Instagram feed*. Det var fra strikkedesigneren Sanne Fjalland.

Det var af tørklædet Squares. Og det var kærlighed ved første blik. I går aftes kiggede jeg lidt mere seriøst på det. Man kan købe et kit med garn og opskrift og i et kort (svagt) øjeblik var jeg ved at overveje, om ikke jeg skulle sætte penge i det. Men jeg besindede mig, for garn mangler jeg ikke! Jeg har bestemt, at jeg ikke skal købe mere, før jeg har fået brugt noget mere af mit lager og det går kun langsomt for tiden. Men (langt om længe) kom jeg på, at jeg har noget på lager, som kan bruges.

For et par år siden gik jeg i gang med Hortensia sjalet. Men jeg havde et farligt mas med at strikke det. Jeg fik lært mønstret udenad, men der skete jo hele tiden noget nyt ude langs kanterne, fordi man skal tage ud. Så derfor var jeg tvunget til, hele tiden, at følge med i diagrammet. Og jeg må sige, at det ikke er helt gennemtænkt fra opskriftudviklerens side, hvordan diagrammet, som er delt i to, er sat op på siderne. Jeg blev i hvert fald helt forstyrret af at skulle hoppe frem og tilbage mellem de to stykker papir, hvor højre halvdel af diagrammet, som jo er begyndelsen, var på side to. Det havde været mere logisk, hvis det var på det første side, synes jeg.

Sjalet fik lov at hvile og efter et stykke tid indså jeg, at det aldrig blev færdigt. Så sidste år gik jeg i gang med et andet sjal af garnet (sjalets navn kan jeg ikke huske, så trods en længere eftersøgning på Ravelry, i mappen med strikkeopskrifter på computeren og i mit Google drev, er det ikke lykkedes mig at finde det, så jeg kan linke til det)  Det er ganske vist ikke et nær så kompliceret hulmønster, men jeg havde alligevel et farligt besvær (og nok også for lidt tålmodighed) med at lære det udenad, så det bliver heller aldrig færdigt.

Men for at gøre en, alt for, lang historie kortere, så søgte jeg på løbelængden på originalgarnet fra Sanne Fjalland og fandt ud af, at det måske vil vise sig at tredje gang er lykkens gang, for Yaku har næsten den samme løbelængde, som Sanne Fjallands smukke uldgarn. Og det smule hulmønster, som er brugt i denne opskrift, tror jeg da lige, at jeg kan finde ud af...

 

 

* Billedet jeg så på IG var dette. Jeg er nok ikke den eneste, som forelskede mig i det, for den gule version, som man kan købe nu om dage, er udsolgt for tiden. :-)

Green Shoots

Kate Davies har designet et par vanter, som passer til hendes smukke Green Shoots hue. Hvis man modtager hendes nyhedsmail kan man få opskriften til vanterne gratis med en kode, som oplyses i nyhedsmailen.

Hvis man ikke allerede modtager den, så kan det nås endnu, for koden gælder helt til d. 10. februar. Man kan tilmelde sig lige her.

Bernies verdensberømte vanter

De fleste har nok set billeder (og memes. Jeg lo højt af denne her!) af Bernie Sanders, da han var til Joe Bidens indsættelse i sidste uge. Hvor hans vanter straks blev et verdensomspændende fænomen. Oprindeligt er de lavet af Jen Ellis, skolelærer fra Vermont, som syede dem af bl.a. en gammel sweater. Men man kan skam selv strikke et par. Der er masser af opskrifter på Ravelry. Dette par synes jeg ligner originalen mest og det er sågar på dansk - og gratis. 

Men i dag så jeg den hæklede udgave af Bernie, designet af Tobey Perales King og den er jeg faktisk ret betaget af. Hvis man kunne tænke sig at få sin egen lille Bernie Sanders, så er opskriften her. Den er på engelsk.

Originalen blev solgt på en auktion til fordel for Meals on Wheels America. Den indbragte 20.300 dollars!

Powerflower mittens

Jeg er gået i gang med et nyt strikkeprojekt. Powerflower mittens fra Duchati. Catharina Duden er det borgerlige navn på designeren af de fine halvvanter. Hun har også designet de meget populære Baker's Twine grydelapper, som var en "landeplage" sidste år og som jeg også har strikket et par af.

Jeg har strikket i nogle rester Flora fra Drops. Jeg manglede kun en kontrastfarve til den grå og råhvide. Desværre var der ikke så meget at vælge i mellem hos Hobbygarn, så jeg valgte den farve, som jeg syntes var pænest. Men der er for lidt kontrast mellem den grå og den petroleumsfarvede. Det er især svært at se de små "prikker" mellem bladene.

Mit valg af garn kan designeren selvfølgelig ikke klandres for. Men hvor ville jeg ønske, at man kunne få et diagram med symboler i stedet for farver. Jeg har vildt svært ved at abstrahere fra de farver, som er i diagrammet (mine hvide er f.eks. de grønne og de hvide i diagrammet er mørkegrå hos mig).

Så i begyndelsen strikkede jeg ikke så meget på dem om aftenen, for da var jeg for træt i hovedet til at kunne skille tingene ad. Nu har jeg stort set lært mønstret udenad, så nu er problemet ikke så stort længere. Men i begyndelsen overvejede jeg seriøst selv at tegne et udsnit op på kvadreret papir.

Opskrifter med rabat

 kammebornia

I denne uge får man 20% rabat på vanteopskrifter fra Sofia Kammeborn på Ravelry med koden MITTENS.

Vanterne på billedet hedder Lysa/Shine og hver gang der er rabat, tænker jeg, om det er nu jeg skal købe opskriften. Måske er det denne gang.