Egentlig har jeg gået og tænkt på det, men jeg vil da helst ikke.
Jeg er efterhånden helt træt af at skrive indlæg som handler om diverse benspænd. På den anden side kunne jeg heller ikke drømme om bare at stoppe uden forklaring.
Forklaringen denne gang er en opdatering til Windows. Jeg har en meget sart computer, så den vil ikke med til den slags pjat. Trods utallige forsøg på at få den i gang, er den lige tillukket og denne gang er jeg i grunden ved at tro, at det bliver mig, som giver op.
Så kunne jeg skrive på vores stationære (som jeg gør nu og det er gået fint indtil videre) Den er udstyret med et trådløst tastatur, som er mere sart end min computer. Den kan selvfølgelig forholdsvis billigt udskiftes. Men da det er min mand, som bruger denne computer mest og stort set kun spiller på den, så synes han forståeligt nok(?) ikke, at det er problem.
Jeg er meget glad for min mand, men han har arvet flere karaktertræk fra sin far, de fleste glimrende (interesse for at lave mad bl.a.) men der er ét kedeligt træk, som bliver mere og mere fremtrædende. Min svigerfar syntes ikke, at der var grund til at smide noget ud, så længe det virkede - det meste af tiden. Han havde en grill, som i sine sidste leveår (den blev næsten 30) meget ofte havde behov for et besøg af en elektriker. Han var der så tit, at han selv foreslog, at han kunne slå en seng op ude ved siden af den, når det var rigtigt skidt. At reparationsomkostningerne kunne have betalt mindst én ny grill, tror jeg i grunden slet ikke min svigerfar tænkte over. Den gamle virkede jo, så hvorfor smide penge ud til en ny??
Hvis jeg skal blive ved med at bruge denne computer og dens sarte tastatur, så skal der helt sikkert et nyt til. Men det bliver nok mig, som kommer til at skyde penge i det. Hvilket min mand sikkert vil synes er helt i orden. Det er jo mig, som bruger det (mest)! :-)
Nu mangler der egentlig kun een ting, nemlig et billede. Intet blogindlæg uden billeder. Så bliver det da alt for kedeligt!

Fra vores tur til Svendborg i vinterferien. På vejen hjem fik vi benzin på i Fåborg, som vi plejer. Uden for butikken stod dette bord med fine forårsbebudere. Jeg blev lidt betaget af de turkise potter. Jeg tog billedet fra bilen, men for at finde ud af prisen måtte jeg ud. Jeg syntes i grunden ikke de var helt så fine, da jeg fandt ud af, hvad jeg måtte ryste op med, hvis jeg ville have en. Men billedet er da ret pænt.
Save
Save
Save
Save