I aften skal vi saftsus'me have en godnatsang. Jeg har jo, i nogle år, haft In th Bleak Midwinter, fast på repertoiret i december. Sådan skal det også være i år og i dag er det jo den sidste søndag før jul.
Jeg ville gerne have sangen i versionen fra sidste års Carols from King's. Men, igen, spændte Typepad ben for den plan. Jeg fandt i stedet, blandt andre, en smuk naturfilm, hvor melodien var brugt - men uden sang. Så den duede altså ikke.
Nu blev det denne, som er fra King's College, Cambridge fra 2008.
I aften skal vi have en godnatsang igen. I denne uge døde endnu et af de medlemmer, som var med, da bandet Status Quo blev dannet, nemlig Alan Lancaster. Så vi tager Margurita Time, som vist er det nummer, som bedst egner sig til godnatsang. :-)
I aften bringer vi en genudsendelse fra d. 23. juli 2011 (som var en lørdag). Hvor nyhederne var specielt triste og hæslige.
Det er allerede 10 år siden angrebet på Utøya og regeringskvarteret i Oslo, som foregik d. 22. Og det er altså også 10 år siden Amy Winehouse døde, d. 23. juli.
Man kan ikke lade være med at tænke på, hvad hun og de unge mennesker, som døde på Utøya og ved bombesprængningen i Oslo, kunne have drevet det til, hvis de havde fået lov at leve videre.
I aften spekulerede jeg lidt over, hvad der skulle være godnatsangen denne søndag. Men mens jeg lavede morgendagens mosaik, dukkede den op helt af sig selv.
Jeg må have set eller læst et eller andet på Flickr, som gav min hjerne associationer til denne sang. Og den er da rigtig god som godnatsang. Både melodi og tekst er beroligende og "søvndyssende". Særligt slutningen. :-)
Den estiske komponist Arvo Pärts Spiegel im Spiegel har før været godnatsang. Men forleden så jeg et afsnit af Sommer med Ernst, hvor han lavede et spejl. Som på svensk hedder spegel - og da jeg havde hørt ham sige det adskillige gange, kom jeg på, at nu skulle vi høre dette fine stykke musik igen.
Sådan kan inspiration opstå på de forunderligste måder. :-)
For tiden viser DR endnu en gang Poirot. Jeg har ikke set ret mange af dem, for det er for kort tid siden de sidst blev sendt.
Men nogle af historierne er mere se-værdige en andre. En af dem er, synes jeg, Døden på Nilen.
Motivet for det første mord er penge, men bag det ligger en kærlighedshistorie. Og underlægningsmusikken er Love is the Sweetest Thing, helt sikkert i denne version med Al Bowlly, akkompagneret af Ray Nobles orkester.
Indspilningen er fra 1932 og den passer derfor meget godt, i forhold til tiden. Mordet på den rige arving Linnet Doyle foregår, i følge forfatteren til tv-historien, i 1936. Den passer også perfekt som godnatsang!
I aften skal vi høre et instrumentalnummer, som godnatsang. Tom Waits' Closing Time fra albummet af samme navn. Det var hans debutalbum og det udkom i marts 1973. Da var han 24 år! Pladen indeholder ikke et dårligt nummer og mange af sangene kender de fleste i dag, næsten 50 år efter udgivelsen.
Denne video viser desuden nogle af Edvard Hoppers malerier - som passer så eminent til alle numrene på denne plade og stemningen i Tom Waits' sange i det hele taget.
Egentlig havde jeg en helt anden sang i tankerne, men den viste sig også at være lidt for livlig som godnatsang. Så i stedet bliver det Summertime med Ella Fitzgerald og Louis Armstrong.
Det er jo så som så med sommervejret, medmindre man, lige i de her dage, bor ovre østpå. Men i følge kalenderen er det jo Summertime, så vi tager den alligevel, for det er jo en aldeles fantastisk sang.
Egentlig havde jeg tænkt, at vi skulle høre A String of Pearls, men den er nu lidt for livlig som godnatsang, så i stedet bliver det Moonlight Serenade. Som jo er uforlignelig som godnatsang! 🙂
Jeg er i færd med at se filmen A Good Year med Russell Crowe, instrueret af Ridley Scott (det nævner jeg kun, fordi denne film er en diamentral modsætning til Blade Runner filmene, som han jo er mest kendt for at have instrueret. )
Jeg har fundet aftenens godnatsang i denne film, How Can I Be Sure of You skrevet og sunget af den brillante Harry Nilsson.