Parttime Perfectionist

Ret fantastisk

synes jeg. Helt tilfældigt fandt jeg ud af, at min, nu aflagte, telefon kan lave fotografier om til sådan en flot "tegning".

Originalbilledet ser sådan ud. Som man kan se, så er vores beskidte vindue også smukt gengivet på det øverste billede. :-D

Billedet er taget sidst i juni, hvor min Dronning Ingrid ikke var nær så stor, som den senere er blevet. Nu er den endda blevet større endnu.

Tredje gang er lykkens gang

siger man jo.

Jeg fik mine første høreapparater i 1994. De hjalp ikke meget på mit høretab, som ligger i basområdet. Jeg blev bare træt af at høre min egen stemme forvrænget på en underlig metallisk måde, når jeg talte. Så jeg kom aldrig til at bruge dem.

I 2005 fik jeg et nyt par. Jeg havde fantastiske forventninger til dem, for i mellemtiden måtte der jo være sket en udvikling. Det var der også, men desværre ikke indenfor det, som var det vigtige ved at bruge høreapparater, nemlig lyden. Der var kommet en fjernbetjening og vha. den kunne man rette lyden bagud, hvilket kunne være smart, når man kørte bil, så kunne man f.eks. høre, hvad passagererne på bagsædet sagde. Men ellers hørte jeg ikke meget bedre og min stemme var stadig træls at høre på. Så de blev heller ikke brugt meget.

I de senere år synes jeg, at jeg var kommet til at høre dårligere, så sidste sommer blev der lavet høreprøve hos min læge og jeg blev henvist til høreklinik i Holstebro. Derfra blev jeg henvist til høreklinikken på sygehuset i Holstebro, hvor jeg i marts var til endnu en høreprøve (og hvor jeg fik at vide, at min hørelse faktisk ikke var blevet ringere end den var i 2005). D. 4. maj skulle jeg så have udleveret mine nye høreapparater.

Denne gang var mine forventninger, naturligt nok, ikke så tårnhøje, som i 2005. Dengang forestillede jeg mig nærmest, at jeg ville få en hørelse som en flagermus. :-D

Det fik jeg jo ikke, og det gjorde jeg heller ikke denne gang. Men der er sket en kolossal udvikling indenfor området i de sidste ca. 10 år, så denne gang var der forskel. Nu kan jeg høre, hvad min mand mumler til mig og jeg kan også holde ud til at høre mig selv snakke, for lyden er blevet mere naturlig.

Jeg har slet ikke skulle vænne mig til at bruge dem - det var det bedste ved det.

Som man kan se på billedet af de nye og de gamle (dem fra 2005), så er der også sket en udvikling med selve apparaterne.

Desuden er teknologien også fulgt med. Man kan nu downloade en app, som gør, at man kan bruge ens telefon, som fjernbetjening, så man f.eks. kan skrue op og ned for lyden. Og så glæder jeg mig meget til at komme i teater eller kirke, for der er også forbindelse til teleslynge i de her.

Jeg vil ikke sige, at mit liv blev forandret for en måned siden, men det blev absolut forbedret.

Årh, for pokker!

Dette indlæg skulle egentlig have været postet i går, men da havde jeg ikke noget billede. Nu har jeg billeder, men billedredigeringsprogrammet på min computer vil ikke samarbejde.

Jeg håber, at det kan lade sig gøre i morgen eller måske senere i dag. Lige nu er det i hvert fald umuligt at få det til at gøre noget som helst... og jeg vil, som minimum, have mine billeder til at vende den rigtige vej!

Hvis ikke det var fordi, at det er jævnt kedeligt med disse indlæg, så er det lige før der skal laves en ny kategori, som kunne hedde noget i stil med Intet blogindlæg i dag (eller måske %#&//¤"!!!!!!)! Men der er nok ikke så mange, som vil søge på det. :-)

1. april

Dette billede skal være min monthlymarker på Instagram.

Nu er vi jo allerede nået til april. I år har jeg virkelig syntes, at januar var lang og langsom. Siden er det gået vildt hurtigt. Jeg ville egentlig gerne have januars langsommere tempo tilbage.

Men måske skulle jeg bare gå i gang med et nyt oprydningsprojekt. Det kan nemlig godt være, at det var det, som var med til at sætte tempoet i januar. Der er også nok at gå i gang med, rundt omkring.

Hønen på billedet, som selvfølgelig skal symbolisere, at april, i år, er påskemåned, er f.eks. (også) dukket op, da der blev ryddet op i en skuffe. Det er jo egentlig en æggevarmer, men den slags bruger vi ikke så ofte her i huset (aldrig - er det korrekte ord. Jeg tror faktisk, at denne er den eneste vi har).

Men den er for fin til at ligge gemt i en skuffe hele året, så nu skal den pynte til påske. Den er stoppet ud (med en tilfældig plasticpose, som alligevel skulle ud i skuffen med genbrugsposer) så den bedre kan stå.

Jeg er sikker på, at det oprindeligt er en norsk høne. Og jeg er faktisk rigtig godt tilfreds med, at den er kommet frem i dagens lys.

Om igen - igen!!

I dag havde jeg lidt svært ved at bestemme mig for, hvad jeg skulle skrive om. Men jeg havde slet ikke behøvet at spekulere ret meget over det, for svaret var: ingenting.

Ind i mellem bliver det sommetider en tand for broget, når jeg skal lave et indlæg. I dag måtte jeg først slås med redigeringsprogrammet til mine billeder - det sker af og til, at det ikke vil jeg som vil. Men det lykkedes mig da at få det til at samarbejde. Desværre kan man jo ikke se, hvordan billedet kom til at se ud efter redigering.

Ofte må jeg slås med Typepad (det sker næsten dagligt) og i dag gav jeg op efter fire forsøg på at sætte billedet ind i dagens indlæg. Underligt nok kunne jeg sætte skærmbilledet ind. Det var egentlig en tanketorsk, som gjorde, at jeg forsøgte, for det burde jo heller ikke have kunnet lade sig gøre.

Måske prøver jeg senere i dag. Ellers bliver det i morgen.

Curiouser and curiouser said Alice

Ja, det bliver mystiskere og mystiskere. I går købte jeg en e-bog hos Saxo. En engelsk sådan. Jeg har lånt en lydbog, Smoke and Mirrors af Elly Griffiths (hende med bøgerne om dr. Ruth Galloway, som jeg tidligere har fortalt om). Da jeg havde lyttet til den et stykke tid, fandt jeg ud af, at det var en fortsættelse. Som e-reolen Global ikke har på hylderne. Så derfor købte jeg den første i serien, så jeg kunne følge ordentlig med. 

Jeg har købt e-bøger to gange før. Med mindre held. Da bøgerne er på engelsk kan de ikke læses på Saxos egen eller andre af de mest gængse apps. Man kan bruge et Adobe produkt. Det fik jeg installeret første gang (med lidt bøvl, for man skal have et Adobe ID, for at kunne gøre det, så det måtte jeg også skaffe mig.)

Jeg har læseren på både telefon og tablet. Jeg ved ikke, om det er fordi jeg har købt de to bøger, jeg ejede i forvejen, via hhv. telefon og tablet, men faktum er i hvert fald, at den ene ligger i biblioteket på telefonen, den anden samme sted på min tablet. Det var lidt træls at læse en hel bog på telefonen, men jeg kunne ikke finde ud af at få den flyttet til min tablet.

I går blev det dog en tand mere mystisk. Den bog jeg købte optrådte nemlig hverken her eller der. Uanset hvor mange gange jeg trykkede på download HER, så skete der ikke noget.

Da jeg på et tidspunkt satte mig ved computeren, tænkte jeg, at jeg da lige kunne prøve at se, hvad der skete der. Og der skete flere ting. Jeg kunne downloade bogen, jeg blev spurgt om, hvad jeg ville åbne med og da jeg valgte Overdrive, som er e-reolen Globals læser, så blev den nok så fint åbnet der. Selv om det altså heller ikke skulle kunne lade sig gøre.

Det er også lidt bøvlet at læse via computeren, men jeg er da nået en fjerdedel ind i historien.

Mens jeg var i gang i går, fandt jeg også ud af, at man kan hente en Kindle app, så man kan læse bøger i det format, uden at eje en Kindle. Så nu kan jeg købe mine e-bøger hos Amazon i stedet for Saxo. Jeg synes ganske vist ikke, at jeg behøver bidrage til Jeff Bezos' voksende formue, men det andet er nu for bøvlet. Der er nemlig (snart) 6 bøger i serien The Brighton Mysteries, så jeg skal nok have købt nogle flere. E-reolen Global ejer nemlig kun bind 2 i serien.

Hurra!

Jeg skrev i går, at det kunne blive lidt stille her. Jeg kunne også have skrevet, at det måske blev lidt kedeligt! :-D

Men lige for tiden får jeg ikke syet og det jeg strikker er, om ikke kedeligt, så i hvert fald ikke færdigt. Og det skal det være, før jeg laver et opslag om det.

I går fik jeg den første kasse på plads i skabet, det synes jeg egentlig fortjener et blogindlæg. Men for Søren, et rod vi har i spisestuen og stadig er det lidt uoverskueligt.

I sommer smed jeg ud med hård hånd, men min hånd er blevet blødere, så der er meget, som kommer i kælderen, selv om det egentlig lige så godt kunne komme til genbrug. Jeg har dog puttet nogle ting i den kasse, som jeg har ejet i over 35 år og som jeg nok ikke havde tænkt, at jeg nogensinde skulle af med. Nu hvor jeg skriver om det, har jeg vældig lyst til at løbe ind og hive det op af "kassen til genbrug".

Jeg gemte længe på en vase af "sølv", som jeg troede kom fra mine svigerforældre. Men så opdagede jeg et prisskilt under bunden på den, så den er kommet i genbrugskassen.

Jeg troede egentlig kun jeg havde 2 af de små klapkasser (de her er vist fra Hay), men der var tre, så det var jo aldeles fortræffeligt. Jeg har fået puttet lidt mere i nr. 2. Og jeg har snart en af vores "bedrollers" (som jo, som sagt, er for høje til at komme under en seng og de har heller ingen hjul, så navnet er fuldstændigt misvisende!) klar til at komme tilbage til kælderen. Så er der kun 4-5 kasser tilbage.

En snedag

Vi fik en lille smule sne onsdag og torsdag, men det var snart væk igen. Men, i hvert fald til min overraskelse, så var der kommet mere i løbet af natten mellem torsdag og fredag. 

Det pynter jo alt sammen! Naboens søn bor i huset med de fine lyskæder ved vinduerne. De er med til at gøre vores vej ekstra julehyggelig i december.

Jeg skulle til fodterapeut i Lemvig, så derfor var vi lidt tidligt ude.

Egentlig havde vi forestillet os, at der ville være mere sne i og omkring Lemvig, men det var der ikke, der var noget nær lige så meget som hos os. I byen var der ikke noget - og meget få åbne butikker.

Novembermorgener

Billedet af vores Venus kalipygos i morgensol blev taget i søndags. Jeg opdagede hendes fine skygge på væggen og måtte straks have et billede af det.

I går skinnede solen lige så smukt på puderne i kurvestolene.

Men i dag er historien en helt anden. Det er en mere typisk novembermorgen, hvor det stadig er halvmørkt. Billedet her er taget for et kvarters tid siden. Med natindstilling på kameraet. Derfor ser flammen så smuk ud, uden den sædvanlige "glorie".

Om en uge er det december. Jeg synes, at november er fløjet af sted. Med solskins- og mørkemorgener. I går tog vi julepynten op fra kælderen, for nu er det ved at være ved de tider.

Isabellas

Nu er det også muligt at låne magasinet Isabellas, i digital version, via biblioteket. Det nyeste nummer er lige kommet på "hylden".

Man skal være registreret som låner på ens lokale bibliotek og have app'en RBdigital installeret, for at kunne læse bladet, men når det er på plads, så går det som en leg. Man kan vælge at få besked, når det næste nummer kommer, så er det bare at klikke på billedet i mailen, logge ind og gå i gang med at læse.

I dette nummer er der masser af idéer til pynt, både indendørs og udendørs, opskrifter på juleaftens mad, knas og småkager og reportager fra forskellige julehjem.

November!

Så er vi nået til november, som sammen med januar, af mange anses for at være årets kedeligste og længste måned. Min #monthlymarker på IG ser sådan ud. 

Men med en kop the, kaffe eller varm kakao, så går det nok. Og så er november jo efterhånden også ved at være mere end en forløber til julemåneden december. Ikke bare hos detailhandlen.

Jeg har set det første billede på IG af et grantræ med lys på en terrasse. :-) Men 2020 er jo også et sært år, så jeg synes egentlig ikke, at det gør noget, at man, i år, tager lidt mere forskud på julens glæder, end man normalt gør.

For nogle år siden besluttede jeg, at jeg ville gøre mit til, at november ikke skulle blive ved med at være så ildeset, men det er nu så som så, hvor godt det er gået med det. I år må jeg prøve at gøre mig lidt mere umage og poste nogle indlæg, med gode opskrifter på simremad eller andet, som kan gøre november lidt kortere.

Og så må vi jo ikke glemme, at der er valg i USA. Hvis nu amerikanerne sørger for, at verden slipper af med Donald Trump, så synes jeg faktisk, at november har gjort det helt godt allerede fra d. 3. eller 4. eller hvornår de nu bliver færdige med at tælle de mange brevstemmer.