Parttime Perfectionist

Glædelig jul!

Jeg vil ønske jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår - med min yndlingsversion af Have Yourself a Merry Little Christmas. Originalen med Judy Garland er den bedste, men af nyindspilningerne kan jeg rigtigt godt li' denne her.

Jeg håber meget, at jeg kommer til at skrive lidt mere på bloggen. Det går desværre let i glemmebogen. Og det er egentlig ikke fordi, jeg ikke har nok at skrive om. Der var jo f.eks. det der indlæg om besøget i Skals for et halvt års tiden siden! :-)

Pludselig april

Jeg ved godt, at jeg har sagt det mange gange før, men tiden flyver stadig alt for hurtigt, og jeg synes særligt marts var ovre, før jeg fik set mig om.

Og nu har det allerede været april i over en uge. Min monthlymarker på Instagram så sådan ud, sidste fredag. Der skulle selvfølgelig noget med, som kunne symbolisere, at påsken, i år, falder i april. 

Det kunne næsten ikke være andet end nogle af de træ-æg, som vi genfandt for nogle uger siden, da vi ledte efter noget helt andet. Jeg siger vi, normalt er det mest mig, som leder efter et eller andet. Men denne gang skulle der ledes i højden, så min mand var indforskrevet til at kravle op på en trappestige. 

Vi skulle have lokaliseret en krukke, som jeg ikke havde set siden jul. Jeg var nået frem til, at den måske stod i en stor skål, som står oven på bogreolen. Det gjorde den ikke. Men til gengæld fandt min mand nogle længe savnede træ-æg.

Så sent som aftenen før, havde jeg klaget over, at jeg ikke kunne forstå, hvor de var blevet af. Jeg kunne nemlig lige se, hvor fint nogle af dem ville passe sammen med min nye Kähler vase. 

Det passer så fint sammen. Vasen er jo nyfremstillet, men har bestemt et vist retrolook. Mens æggene er ægte retro, for dem købte vi, som noget af det allerførste påskepynt, i P. P. Madsens blomsterbutik i begyndelsen af 80'erne.

Årets julebog

Det er nu ikke, fordi jeg køber en bog til jul hvert år. Men i 2021 gjorde jeg. Denne fine billedbog, som Anne Stange - helt uforvarende - kom til at lokke mig til at købe.  

Jeg skulle købe en julegave gennem Gyldendals bogklub og opdagede, at man der kunne købe den danske version af Astrid Lindgrens fortælling om julen 1913. Det var kun den næstbedste løsning, for jeg ville meget hellere have haft den på svensk.

Men fin er den og historien er sød (og jeg kan også godt høre ALs stemme, når jeg læser den, men jeg er sikker på, at jeg ville høre den meget mere tydeligt, hvis bogen var på svensk!)

Jeg har også allerede besluttet mig for, hvilken bog jeg skal købe til julen 2022 - og jeg må i grunden hellere gøre det allerede nu, for ellers har jeg uden tvivl glemt det, når det er jul igen. Om ikke så længe... 

Det skal være denne version af Charles Dickens' Et juleeventyr. Jeg har en gammel version på dansk, oversat af Eva Hemmer Hansen. Denne jul hørte jeg Hugh Grant læse historien (helt og aldeles fantastisk!), så nu vil jeg også have en engelsk udgave af den evige klassiker.

For nogle år siden så jeg denne og tænkte, at den måtte jeg have. Det gik i glemmebogen, men da jeg ville finde den igen, fandt jeg så den anden, som jeg synes, er endnu finere (og da den skal "ligge til pynt" så betyder det jo noget, at forsiden er flot!)

 

Billedet af A Christmas Carol er lånt hos Penguin Australia.

Glimt af vores jul

som allerede begyndte d. 23., hvor vi holdt julefrokost hos min mor. Da vi kom til Aulum begyndte det at sne, og det blev det ved med, så det blev så fint og hyggeligt at sidde inde og kigge ud på det.

Hjemad var det lidt træls at køre fra Aulum til Holstebro, fordi der ikke var ryddet, men resten af vejen gik det fint. Og da vi nåede til Thyborøn var der, selvfølgelig, ikke mere sne.

Vi fik både Jakob og Bolette hjem til jul. Han fik lavet en PCR test hos et privat firma i Vejle og da den også viste negativ, var der jo ikke mere at være bekymret for. Bolette var blevet vaccineret for tredje gang, d. 22., og med dobbelt dosis, fordi hun var krydsvaccineret (Astra-Zeneca først, derefter Moderna). Det fik hun ekstra ondt i armen af og for at både Jakob og hendes far skulle huske, at de ikke skulle daske til armen, fik hun et lille advarselsskilt på.

Juleaften var vi hos min søster og svoger. Og det blev heldigvis en helt stille og fredelig aften. Dvs. fredelig og fredelig. Da lysene skulle pustes ud gik både den almindelige røgalarm og den, som er forbundet til deres husalarm i gang, så pludselig var der to røgalarmer, som hylede og en telefon, som ringede. Det var et værre tabernakel, lydene sidder mig stadig i ørerne. :-D

Vi havde Vicky med hjem d. 24. - men vi fandt ud af, at det var en lidt dårlig idé, for da vi skulle gøre klar til julefrokost 1. juledag, var det meget vanskeligt at komme til i køkkenet for en hund, som er ualmindelig madglad og som tigger døgnet rundt - næsten.

Billedet med støvsugeren (og julegaverne i IKEA posen), som er taget kl. 13, er et godt billede på, hvordan dagen ellers gik. Min mand blev pludselig svimmel og kvalm, så meget, at han måtte ligge det meste af dagen og jeg var forberedt på at skulle ringe til vagtlæge. Så galt gik det heldigvis ikke.

Vi havde, længe før jul, snakket om, at nu skulle vi have støvsuget. Men det endte med, at det først blev gjort 1. juledag. Men hva', så var der da også pænt og rent til gæsterne kom.

Min mand fik det bedre op ad dagen, så meget bedre, at han stod op og stegte både rødspættefileter og medister.* Han var dog ikke meget med ved bordet om aftenen.

Bolette fik den brillante idé at sætte nogle af mine Kivi stager på trappen. Så det så smukt ud, (billedet yder dem slet ikke retfærdighed), da gæsterne kom. De så dem nu først rigtigt, da de skulle hjem igen :-)

De sidste dage, mens Bolette og Jakob var hjemme, blev heldigvis mere fredelige. Tirsdag kørte vi dem til Struer, så de kunne komme med toget til Vejle. Jeg tog billedet af Marylin Anne og Sarpsborgpigen**, da vi kørte hjemad. Med en indlagt handletur i Lemvig og Harboøre.

Onsdag blev vi vaccineret, det gik lynhurtigt, vi var ude 5 minutter efter, at min mand skulle have været til. :-) Og nu skal vi ingenting de sidste tre dage af året. Men i det nye år, fortsætter vi lidt, hvor vi slap. Søndag skal min mand testes, før han skal til Skejby i næste uge.

Billedet af min fine juleengel fra Aluminia midt i rodet med Covid-19 hjemmetest (og andet, som jeg flyttede, før jeg tog billedet!) passer aldeles glimrende til at fortælle om vores jul 2021.

 

 

* I forgårs kom jeg endelig i tanke om, hvad det mindede mig om. Denne scene (og den efterfølgende) fra Lunefulde måne. Min mand lå heldigvis ikke for døden, men da Johnny Cammareris mor rejste sig fra dødslejet, gav hun sig også til at lave mad til alle, både de sørgende, Johnny og hende selv. Der var ligheder. :-)

** Modellen til pigen hed Molly Pedersen. Hun kom oprindeligt fra Norge, men boede en overgang i Aulum.

Glædelig jul!

I år er jeg tidligt ude i forhold til alle de forudgående år. Men dengang jeg skrev hver dag, var der ikke så meget mening i at skrive et "glædelig jul" indlæg før d. 24.

Der er mange, som får en alternativ juleaften i år. Som det ser ud nu, bliver vores sikkert lige så hyggelig, som den plejer at være. Til gengæld har vores december været alt andet end hyggelig. 

For at gøre en lang historie lidt kortere, så havde jeg gæster d. 2. Vi havde en rigtig hyggelig aften, men glæden over det, blev overskygget af, at en af mine gæster næste dag, sendte SMS til os alle, om at hun og hendes mand var testet positive. Det satte os i et særligt dilemma, for min mand skulle på sygehus, både mandag og tirsdag. 

Vi fik bestilt tid til PCR test søndag formiddag (egentlig en dag for tidligt i forhold til, hvornår vi havde været udsat for potentiel smitte. Men det var der ikke noget at gøre ved!) Vi nåede heldigvis at få svar, inden vi kørte mod Holstebro. De var begge negative. Tirsdag satte vi kurs mod Herning, klokken midt om natten (det syntes min mand i hvert fald! 😊). Han skulle stødes, så hans hjerte kunne komme i normal rytme. Jeg skulle med som chauffør, for man er kortvarigt i narkose og må derfor ikke køre bil lige efter. 

Det gik desværre ikke efter planen. Efter et par timer hoppede hjertet nemlig ud af takt igen. Så i stedet for at hente ham, måtte jeg køre alene hjem. Jeg må indrømme, at jeg blev både skuffet, ked af det og frustreret. Vi havde i måneder set frem set til, at få det ordnet, så min mand kunne komme tilbage til sin normale form. Og hver gang vi så pressemøder om corona-situationen, var jeg nærmest ved at skrige, når der blev snak om pukler og udsættelser af behandlinger, for nu var vi så tæt på målet.

De beholdt ham, fordi han skulle af med en masse væske. I løbet af en eftermiddag og nat tabte han sig 4 kg. Hvilket var temmelig fantastisk, men han havde skullet stoppe med sin vanddrivende medicin, før behandlingen. Oven i skuffelsen over det mislykkede første forsøg, gik en tur til Vejle, til Jakob og Bolette, også i vasken. Vi skulle have besøgt dem for første gang i et år, og Jakobs forældre skulle også komme, så det havde vi set meget frem til. 

Efter et par dage kom min stakkels mand hjem igen - og blev dårligere og dårligere, både fysisk og psykisk - humøret var i hvert fald virkelig dårligt. Han havde fået en ny tid, d. 21. og det var selvfølgelig dejligt, men da han ikke havde fået nogen reel forklaring på, hvorfor det ikke gik, som det skulle, var vi selvfølgelig også ret nervøse for, at det heller ikke gik næste gang. Det var tredje gang, det skulle gøres. De to første gange, for år tilbage, var det gået helt uden problemer, så derfor kom det jo så meget bag på os, at det ikke var sådan tredje gang. 

Men det gik - anden gang var lykkens gang. Så nu ser vi frem til et par delvist rolige dage sammen med vores familie. Vi skal allerede holde jul i dag. Min mor kommer ikke længere hjem til nogen af os til jul, så Tobias foreslog, at vi skulle tage hjem til hende til frokost. Det syntes vi var en god idé, vi ændrede det bare fra d. 24. til d. 23. (som varhans oprindelige forslag).

Det hører for øvrigt med til historien, at mens vi stod i hele tabernaklet, faldt Emil på sit arbejde og brækkede en knogle i hånden. Så han måtte have assistance til indkøb og indbæring af varerne. Min mor havde også lidt problemer undervejs. 

Min test nr. 2 var også negativ. Min mand nåede at blive testet fire gange i løbet af en lille uge. Der var nemlig også en smittet patient på afdelingen. Men der var gevinst hver gang. Han var negativ.

Alt i alt tør jeg godt sige, at dette er den værste december jeg har oplevet indtil dato. Og indtil d. 21. var mødet i syklubben d. 2. det eneste hyggelige i en måned, som ellers traditionelt opfattes som årets hyggeligste! 

Mens jeg, i går aftes, har været i gang med at skrive dette indlæg, har jeg snakket med Bolette. Jakob var taget til stationen, for at rejse hjem til jul. Fire minutter før toget gik, fik han besked om, at hans bror er testet positiv, og da hans forældre har været sammen med ham, så vendte Jakob næsen hjemad igen.

Han har selv haft lidt ondt i halsen. Indtil videre har han taget tre hjemmetests og en kviktest, som alle har været negative. Jeg ved godt,  at de ikke er helt pålidelige nogen af dem, men jeg synes nu alligevel, ikke det kan passe, at fire tests ikke skulle vise bare én gang positiv, hvis man var smittet. I skrivende stund er situationen stadig ikke helt afklaret.

Billederne, som ledsager denne roman, er af de værtindegaver, som jeg modtog d. 2. Sjældent har jeg været så begejstret. Jeg fik også et strikkekit til en klud, som skal strikkes i hørgarn. Det var en vellykket aften. Indtil den ikke helt var det længere.

Jeg håber, at I alle får en rigtig hyggelig, men måske utraditionel juleaften. Jeg har læst om flere, som må undvære familiemedlemmer eller som skal fejre aftenen alene.

Glædelig jul, alle sammen!

 

En særlig vellykket kombination

synes jeg dette blev, i vinduet i vores gang. Som er uden varme og derfor velegnet til alpevioler. 

Men i år havde jeg næsten opgivet at få en lille hvid. Enten var der ingen hvide eller også var de i normal størrelse. Og jeg bryder mig faktisk ikke ret meget om alpevioler, bortset fra de mindste, som altså skal være hvide. 

Derfor blev jeg næsten barnligt begejstret over at finde én. Men det kan man måske godt forstå, når jeg fortæller, at jeg fandt den, hos den ene af de to lokale købmænd, der hvor vi ikke handler mest. Allerbagerst i en bakke. Og det var den eneste hvide overhovedet. Jeg skulle endda kun betale 5 kroner mere end hos Gartneriet Lemvig!

Glæden over at finde den, blev forhøjet af, at jeg havde haft potten til at stå tom et stykke tid. Jeg havde forestillet mig, at jeg skulle have en juletazet i den. Men dem har jeg simpelthen ikke set ét eneste eksemplar af i år.

Jeg skulle desuden have gæster dagen efter, så det kunne ikke være bedre. Jeg duer ikke til alpevioler, og denne har været vandet lidt for meget, men selv om jeg har fjernet en del halvvisne blomster, så ser den stadig fin ud. Og jeg har haft den siden d. 1. december. :-)

 

 

Til hverdag tænker jeg ikke over mærket i vindueskarmen. Men når jeg ser billeder, bliver jeg - igen - lidt træt af, at der ikke var nogen, som kunne fortælle os, for 26 år siden, at man ikke skal stille metalgenstande tilbage, når man lige har tørret over med en våd klud.

Vi nærmer os...

Tiden flyver og farer af sted og vi nærmer os med hastige skridt den "rigtige" julemåned. Selv om omkring halvdelen af november efterhånden også er blevet inddraget til pyntning osv. Vi venter dog stadig til omkring 1. søndag i advent. Så nu er vi så småt i gang!

I fredags var vi på en af vores turnéer med masser af ting på programmet.* Jeg var bl.a. til tandlæge. I løbet af det sidste halvandet år har jeg fået ny frisør, ny læge (op til flere gange...), ny sygeplejerske hos lægen, ny fodplejer og nu også ny tandlæge. Nu håber jeg meget, at de nye holder ved et stykke tid. Fælles for dem alle er i hvert fald, at de er noget længere fra pensionsalderen end de fleste af de andre, som har "forladt" mig. Jeg skal nu nok blive glad for min nye tandlæge (tandplejer er han), så det var ikke så slemt.

Alligevel syntes jeg, at jeg havde fortjent en lille belønning. Og jeg vil gerne indrømme, at når det kommer til Black Friday, så er jeg noget så dobbeltmoralsk anlagt. For jeg synes det er noget f.., at vi skal adoptere endnu en amerikansk skik, og at der bliver pøset penge ud på én enkelt dag (eller uge). Over en milliard gange blev dankortene motioneret i vores lille land i fredags.

Jeg vælger dog at tro, at nogle af alle indkøbene er julegaver, som blev handlet i god tid. Og jeg kan også se fordelene for de butiksansatte, hvis det hjælper på den værste travlhed i de allersidste dage før d. 24. december. Men om det gør det, ved jeg ikke. Men jeg svang altså også kortet hos Seaside Living og tilføjede endnu en Maileg nisse til min samling. I mange år havde jeg kun et par, som de sidste 3-4 år har holdt mig ved selskab i sofaen. De er sikkert omkring 20 år gamle. For et par år siden blev jeg fristet af en lille nisse med magneter i hænder og fødder, han hænger på lampen, her hvor jeg skriver nu.

Da jeg købte de første nisser, var deres påklædning ærligt talt lidt småkedelig, så da man begyndte at kunne få dem med striktrøjer osv., havde jeg vældig lyst til at få endnu en. Men jeg har holdt stand i mange år. I år gik den bare ikke længere.... og han er da også sød. Han skal have sin faste plads på en gammel stol, som vi har arvet fra min svigermor.

 

* Vi var også på kirkegården. Min svigerfar kunne være blevet 96 i torsdags, men vi udsatte besøget til fredag, hvor vi jo alligevel skulle ud at vifte med ørerne. Og jeg klippede, som sædvanligt, nogle kviste af, især en, af de i alt fire kristtjørn, som er plantet på graven. Min svigerfar var ikke havemand og derfor ikke så opfindsom. :-) En af kvistene bliver bundet på den gamle juleklokke, som vi også har arvet. Det, synes jeg, er en rigtig fin tradition. Og i år var træerne (det er nu nærmest buske, de har stået i snart 25 år, men er ikke vokset højere end hybenhækken, som vokser mellem rækkerne af grave) helt overdådigt fyldte med bær. Jeg tror aldrig, at de har været så flotte, som de er i år.

Ingen jul uden...

Ja, I ved nok hvem. I år er der premiere d. 30. november på svensk TV4.

Billedet er fra sidste års programmer. Som var usædvanligt kedelige, synes jeg. Og jeg er sikker på, at det var fordi, det var en Corona-version af programmet. Ernst var muttersalene i alle de fire programmer. Det har også været lidt små-kedeligt i sommer, men i år skulle juleprogrammerne blive mere som normalt. Man kan læse lidt om det her.

Man kan se programmerne fra de foregående år på TV2 Charlie. I næste uge bliver programmerne fra sidste år sendt.

Igen!! 😳

Jeg vidste det jo godt. Jeg har svært ved at vænne mig til, at jeg ikke skal skrive på bloggen. Så jeg tænker, at der måske - det kommer meget an på Typepad - godt kan komme nogle spredte indlæg, inden så længe (jeg har et til at ligge, som kommer om nogle dage. Det har været programmeret til at skulle postes længe, før jeg skrev det forrige indlæg)

Grunden til, at jeg tænker, at det kan ske nærmere før end siden, at der kommer noget, er, at jeg ind i mellem også glæder mig til at skrive et indlæg. Og det er da absolut et positivt tegn, tænker jeg.

Til dette indlæg havde jeg lavet en meget enkel kladde (Fødselsdagsindlæg! Billedet fra 1. august!), men jeg synes da heller ikke det skal gå til spilde. Og det ville jo være sært at poste det i september.

Billedet er min monthlymarker fra Instagram. Som jeg denne gang var særligt utilfreds med. Man kan ikke stave hele ordet med klodserne (som det eneste af årets måneder) og jeg har brugt flagene en gang før. Men det er dog et par år siden.

Måske skyldes min utilfredshed bare, at det er "min" måned, som jeg ikke kan skrive helt ud og at jeg simpelthen ikke kunne komme på en ny idé til, hvad der kunne symbolisere august. Det skulle ikke undre mig, om det var grunden... :-)

Men i dag er jeg et år ældre - og det er fint. Dagen bliver sikkert stille og fredelig, sådan må det være lige for tiden.

Påskeharer (eller kaniner)

Disse søde filtkaniner, designet af Lauren Wright, kan man nok nå at sy et par stykker af, før det bliver påske, måske sammen med et barn. Mønstret findes gratis her.

Indtil påskedag er der 20% på Lauren Wrights PDF mønstre, bl.a. den søde kanin (eller hare, jeg ved ærlig talt ikke, hvad forskellen er!).

Farv æg til påske

Helena Lyth er en meget kreativ kvinde, som jeg også før har "reklameret" for her på bloggen.

Hun havde i går et opslag på Instagram om, hvordan man kan farve æg med det man har i køkkenet. Der er også et indlæg på hendes blog, hvor der er opskrifter på de forskellige farvebade.

Jeg tror, jeg skal prøve. Men vi må have nogle andre æg. I går kom min mand hjem med en bakke, og de var, til min begejstring, brune. Det er sjældent man ser dem efterhånden, de er jo så smukke. Men altså ikke egnede til at farve. :-)