Parttime Perfectionist

Glædelig jul!

Jeg vil ønske jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår - med min yndlingsversion af Have Yourself a Merry Little Christmas. Originalen med Judy Garland er den bedste, men af nyindspilningerne kan jeg rigtigt godt li' denne her.

Jeg håber meget, at jeg kommer til at skrive lidt mere på bloggen. Det går desværre let i glemmebogen. Og det er egentlig ikke fordi, jeg ikke har nok at skrive om. Der var jo f.eks. det der indlæg om besøget i Skals for et halvt års tiden siden! :-)

Klar til påske

De sidste 10-12 år jeg har stort set ikke købt nyt påskepynt. Men i år har jeg. For sidste år sad jeg og sukkede over det ene fine billede efter det andet af påskepyntede stuer, hvor Bungalows papiræg spillede hovedrollen. Jeg købte ingen dengang, af den simple grund, at det var for sent. Man havde i hvert fald ikke meget at vælge mellem i de butikker, som havde nogle tilbage. 

Derfor bestemte jeg, da jeg så et opslag* på Instagram fra No217, at i år ville jeg have nogle og jeg ville helst selv bestemme størrelse og farve.

Det er ikke nemt at bestemme sig, for der er så mange fine. Jeg bestemte først, at jeg bare ville have to poser med to forskellige grønne. Men dagen efter, da jeg ville bestille, så var jeg ved at overveje, om jeg skulle have en pose med grønne og en pose med....en anden farve. Jeg holdt fast i min første beslutning. Sikkert en god idé, ellers kunne det være, at der nåede at blive udsolgt igen i år, før jeg fik mig bestemt.

Som man jo kan se, så har jeg hængt dem op. Jeg blev enig med mig selv om, at når man kan begynde at pynte til jul sidst i oktober eller begyndelsen af november, så kan man også godt pynte til påske en god måneds tid i forvejen. Jeg har dog ikke fundet resten frem.

 

 

* Nu hvor jeg ser billedet igen, kan jeg da godt fortryde, at jeg ikke købte to limegrønne.

Hurra!

Jeg skrev i går, at det kunne blive lidt stille her. Jeg kunne også have skrevet, at det måske blev lidt kedeligt! :-D

Men lige for tiden får jeg ikke syet og det jeg strikker er, om ikke kedeligt, så i hvert fald ikke færdigt. Og det skal det være, før jeg laver et opslag om det.

I går fik jeg den første kasse på plads i skabet, det synes jeg egentlig fortjener et blogindlæg. Men for Søren, et rod vi har i spisestuen og stadig er det lidt uoverskueligt.

I sommer smed jeg ud med hård hånd, men min hånd er blevet blødere, så der er meget, som kommer i kælderen, selv om det egentlig lige så godt kunne komme til genbrug. Jeg har dog puttet nogle ting i den kasse, som jeg har ejet i over 35 år og som jeg nok ikke havde tænkt, at jeg nogensinde skulle af med. Nu hvor jeg skriver om det, har jeg vældig lyst til at løbe ind og hive det op af "kassen til genbrug".

Jeg gemte længe på en vase af "sølv", som jeg troede kom fra mine svigerforældre. Men så opdagede jeg et prisskilt under bunden på den, så den er kommet i genbrugskassen.

Jeg troede egentlig kun jeg havde 2 af de små klapkasser (de her er vist fra Hay), men der var tre, så det var jo aldeles fortræffeligt. Jeg har fået puttet lidt mere i nr. 2. Og jeg har snart en af vores "bedrollers" (som jo, som sagt, er for høje til at komme under en seng og de har heller ingen hjul, så navnet er fuldstændigt misvisende!) klar til at komme tilbage til kælderen. Så er der kun 4-5 kasser tilbage.

Bedre sent....

I løbet af december tænkte jeg et par gange, at i år ville jeg have årets u-landskalender. For det var jo et dukketeater (som det hed i min barndom) og det har jeg altid været lidt fascineret af.

Jeg kan stadig huske, at der en overgang var figurer, som man kunne klippe ud og sætte fast i en korkprop, forsynet med en pind, så man kunne bevæge figurerne hen over scenen, på bagsiden af pakkerne med Foska gryn (tror jeg det var, eller måske var det Guldkorn. Måske var figurerne fra Flintstone tegnefilmen. Dem kunne man i hvert fald også klippe ud på et tidspunkt). Jeg kan dog ikke rigtig huske noget om et teater til at spille på.

Men u-landskalenderen gik i glemmebogen, indtil sidste weekend, hvor jeg blev mindet om den efter at have set dette billede på Instagram. Jeg googlede, for at finde ud af, om man overhovedet kunne købe kalenderen efter jul. Det kunne man, hos Saxo, hvor jeg fluks lagde en bestilling. Og samtidigt kunne jeg, på Ekstrabladets hjemmeside, læse mig til, at det faktisk havde været temmelig svært at købe kalenderen i almindelig handel. Den var simpelthen udsolgt, så folk havde efterlyst den via de sociale medier. I hele Solrød kommune havde den f.eks. ikke været til at opdrive!

Jeg havde tænkt, at jeg skulle have den samlet, når den nåede frem, men det ser lidt mere kompliceret ud end som så, så jeg pakker den bare ned igen, så kan den blive samlet til næste jul.

Selve kalenderprogrammerne har jeg ikke set. Bolette og jeg forsøgte, for en uges tid siden, at se første afsnit, men vi gav op ret hurtigt. Selv med en udmærket hørelse, så havde hun svært ved at følge med i, hvad der blev sagt. Og jeg kunne slet ikke. :-D Min hørelse er nemlig alt andet end udmærket.

Men apropos TV, så genudsender DK4 fra på tirsdag Historien om et teater. Det er nogle helt usandsynligt fantastiske programmer (11 i alt) om Martin Spang Olsen og hans families arbejde med at restaurere et gammelt dukketeater (eller modelteater, som det hedder nu. For det skal åbenbart også være politisk korrekt. Eller noget...) De kan varmt anbefales, hvis man kan se den kanal!

Nytårsfejring i Skotland

Over hele verden er det nye år blevet fejret på alternative måder. På nær i New Zealand, hvor det foregik helt som det plejer, uden én eneste corona-restriktion.

På Instagram følger jeg den skotske skuespiller Allan Cumming. I går aftes postede han første del af Fare Well, som er et digt af Jackie Kay, der både handler om den megen sorg og de mange afsavn i 2020, men også om det sammenhold, som blev nærmest verdensomspændende. Og naturligvis bydes der også velkommen til 2021.

Digtet er ledsaget af en fantastisk smuk film med droner, som danner figurer og ord. Sekvenserne med dronerne er optaget i det skotske højland. Pga. coronarestriktioner er disse optagelser derefter sat ind i billederne af landskaber og byer. Det er som erstatning for det fyrværkeri, som Edingburgh er kendt for.

Digtet bliver læst af kendte skotske skuespillere. Det er i tre dele, det første kan man se her på bloggen. Anden del er her og tredje del her. Husk at vælge Fuld skærm!

Vil man vide mere om digtet og tilblivelsen af filmen kan man læse om det på den officielle Edinburgh Hogmanay* 2021 side.

 

*Det skotske ord for årets sidste dag.

 

Godt nytår!

Via Cofoco

Det bliver sagt overalt på de sociale medier, og jeg vil også sige det. Lad os dog håbe, at 2021 bliver et bedre år end 2020 (som der ellers var så store forhåbninger til, ved denne tid sidste år) Det kan også dårligt blive andet end bedre!

Nu er der jo først og fremmest vaccine i sigte, så på et tidspunkt kan vi måske vende tilbage til lidt mere normale forhold. Men det bliver nok først et stykke hen på året og muligvis først i 2022. Men én ting er sikkert. Var vaccinerne ikke kommet, så tror jeg ærlig talt ikke, at vi var sluppet af med den virus (og dens afarter) overhovedet. 

Jeg vil ønske alle mine læsere et rigtigt godt nytår. Vi "ses" helt sikkert også i 2021.

Juleblomster

I år blev det ikke til så mange afskårne blomster til jul, men til gengæld er jeg vældig godt tilfreds med dem det blev til. De er alle købt i Rema 1000 og indtil videre står de også alle rigtig fint.

Tulipanerne står så smukt på min nye reol. Det ser lidt minimalistisk ud, men det er fordi, mandelgaverne lå der juleaften. Nu er de taget med den nye ejermand (Emil) med hjem, så derfor er det lidt sparsomt med pynt. Det så vældig fint ud med pakkerne, men jeg glemte at tage billeder.

Min fine engel fra Aluminia, som også i år bærer på snoede lys, og derfor er helt trendy, pynter dog ganske fint (næsten) alene.

Det blev også til en enkelt afskåret amaryllis. Og man må da sige, at for den beskedne sum af 20 kr. så fik jeg rigtig meget juleblomst. Der gemmer sig en fjerde knop bag de udsprungne blomster. Her på vores gamle skab fra Lemvigbanen er det også lidt småt med pynten.

I år synes jeg, at jeg lidt mistede overblikket over min pyntning, da jeg nåede hen mod de sidste dage før jul. Jeg gemte ting og sager væk igen og pludselig opdagede jeg så, at nu manglede der i grunden noget. :-)

På sofabordet står der også en afskåret amaryllis. Men den begyndte ikke sine dage som afskåret.

Jeg købte en i potte i begyndelsen af december. I lang tid stod den noget i stampe, men så kom der endelig gang i den. Men den voksede skævt. Da der kom en ekstra knop, gik det helt galt, så til sidst gjorde jeg kort proces og klippede den af, for den hang efterhånden helt nede ved kanten af potten, den stod i. Stænglen var nemlig nærmest knækket.

Billedet er lidt underligt beskåret, men da jeg tog det 1. juledag, var det for at tage billede af solen på puder og stole.

Årets træ

Sådan kom vores juletræ 2020 til at se ud. Bolette har stået for pyntningen. Også den alternative topstjerne.

Sådan en har vi ikke haft i mange år. Men i år, da vi havde købt juletræet, syntes jeg pludselig, at vi skulle have en igen. Træet blev købt i søndags, så der var ikke rigtigt tid til at finde ud af, hvad man kunne købe. Det har jeg ingen føling med, for jeg har ikke fulgt ret meget med i, hvad der er kommet på markedet af topstjerner i årenes løb. :-)

Men så fandt Bolette på dette her. Og det er da ærlig talt helt fint til i år, hvor ikke ret meget har været, som det plejer at være.

Billedet er ikke det bedste. Det skyldes, at det er taget med hendes telefon, sendt via SMS og derfor har jeg taget et skærmbillede af telefonskærmen (det er nærmest platumuligt at dele billeder via SMS fra min telefon) Da jeg beskar det, så man ikke skulle se alt det, som stod på telefonskærmen, så blev det forstørret en del og derfor mere utydeligt.

Juleevangeliet

fortalt af Ane, 4 år og med tegninger af hendes bror, Kristian på 9.

Med den gode historie, suverænt fortalt, vil jeg ønske alle mine følgere en rigtig glædelig jul!

Bagud!

Sidste år købte jeg et forkert kalenderlys. Det kunne ikke være i vores stage fra Kunstindustrien. Lyset kommer samme sted fra, men jeg havde altså glemt, hvor stor diameteren skulle være. Derfor var vi selvfølgelig straks klar, da først vi havde fået kasserne med pynt op fra kælderen og lyset var lokaliseret.

Det gik også fint i den første tid. Vi kom selvfølgelig lidt bagud, mens vi var i Vejle, men de par dage fik vi snart indhentet.

Men så gik det galt. Lyset blev stillet op på det gamle skab fra mine svigerforældre. Der så det rasende godt ud, men det blev også "usynligt", så pludselig en dag var vi noget længere bagud. Billedet er taget d. 20.

Nu har det været tændt hver dag siden, så nu er vi næsten med igen. Vi er i hvert fald nået til d. 22. :-) Heldigvis er vi ikke så meget bagud med forberedelserne til juleaften, som skal holdes her.

Og næste år skal vi ikke have et kalenderlys fra Kunstindustrien. Forrige år lavede det års lys en kæmpe fedtplet på spisebordet, da det løb ud over det hele. Det samme skete i år, blot gik det ud over vores sofabord og pletten blev Gudskelov ikke helt så stor. Det skete fordi lyset brændte skævt og lavede en slags bro til den ene side. En dag faldt den af og så havde vi miséren. Så nu skal det være slut med at købe de, forholdsvis, dyre lys, som ikke brænder helt så fantastisk, som jeg havde forestillet mig.

Jul hos Jan

I sidste uge var vi på en kort, men rasende hyggelig, visit hos Bolette og Jakob i Vejle. På vejen hjem tog vi en omvej over Middelfart, så jeg kunne komme ind og se, hvordan Jan Munch og co. har pyntet butik, vognport og gård til jul i år.

Måske var det vejret, som var ualmindeligt november-agtigt med støvregn hele vejen, måske var det det faktum, at siden mit første besøg i 2016, så er alle de senere julepyntninger blegnet i sammenligning med det (fordi det var første gang og man blev helt overvældet), men i år var jeg næsten lidt uimponeret. Det var stadig overdådigt og smukt, men der manglede lige det sidste.

En helt tredje ting, som måske har farvet mit indtryk, kan være tidernes ugunst. Jeg synes faktisk, det er en pestilens med håndsprit og mundbind. Særligt når man har poser med indkøb i hænderne, mens man går fra butik til butik. Så kan det udvikle sig til et helt akrobatiknummer at få sprittet hænder...

Her var der dog den fordel, at det meste, som er at kigge på, er udendørs, (butikken er lillebitte) så jeg havde ikke så meget bøvl med duggende briller. Jeg har netop været hos Fransk livsstil. Der blev det så galt, at jeg tog brillerne af, for jeg kunne intet se. :-) Det hjælper meget at trække vejret gennem næsen, men det kunne jeg ikke helt finde ud af i går.

Træet her, som jeg synes, er aldeles fantastisk, var pyntet med røde æbler sidste år.* I år var der kogler. Og ikke ret mange, som man kan se, men det skyldes nu nok, at folk har købt dem, så det er derfor det ser lidt sølle ud.

Men selvfølgelig var det også smukt, særligt i vognporten. Som dog ikke var helt så fantastisk flot, som da der hang appelsiner i trængsel, ned fra loftet.

Disse overdimensionerede afhuggede barnehovedet er tilsyneladende det nye sort i år. Jeg så også et enkelt i en butik, som jeg var i, senere på turen hjem. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene om dem. :-) Lige der, passede de sådan set fint, men jeg kan ikke rigtigt forestille mig dem hjemme i min gård.

Disse trompeter blev jeg lidt forelsket i. Men den lille kostede 199 kr. så jeg lod være med at kigge på den store, som var den mit hjerte bankede mest for.

Til gengæld var det svært at lade en af de fine grønne potter fra Erik Bendtsen stå. Jeg har fortrudt, at jeg ikke købte en. Måske særligt fordi jeg købte en anden grøn potte i den før omtalte butik, som faktisk var lidt dyrere end de her - også håndlavede, men i Italien. Er de her stadig i butikken til næste år, så må jeg have en til min samling.

For selv om jeg var en lille smule skuffet over julen hos Jan Munch i år, så forestiller jeg mig bestemt, at jeg også skal forbi næste år i december.

 

*Hvor jeg til min forbavselse ikke har lavet et indlæg om besøget.