eller mundbind, som jo er det officielle danske navn. Jeg synes, det er et underligt ord, som om vi alle går rundt med et sår, der hvor vores munde er.
Men uanset navnet så har jeg syet dem i det sidste halve år. Det er overdrevet, det er kun et par uger eller tre siden jeg begyndte, men det føles meget længere. Jeg synes, det er kedeligt at sy dem, men dels er det jo mere miljøvenligt og dels er det billigere i længden. Og måske endda også pænere. Disse er måske ikke de smukkeste, men det er bare prøver til Bolette og Jakob.
Jeg sendte dem til Vejle i går, så nu er jeg spændt på at få svar på, om de passer. Jeg sprang med et kvikbrev.*
Der findes utallige modeller, som man kan sy selv. Disse er fra @japanessewingbooks, og de er ret hurtigt lavede, det er først til sidst, hvor man skal folde enderne ned, så man får den helt rigtige facon, at det bliver en lille smule bøvlet.
Jeg begyndte først med en model fra Burda, men ud over, at jeg bøvlede gevaldigt, med at få fat på beskrivelsen, som ikke kunne gemmes hverken her eller der, så var de også alt for besværlige at sy.
Jeg har opdaget, at også Svetlana Sotak har lavet en model, som minder om den japanske, den vil jeg også lige prøve. Men den japanske model er fin (og findes i flere størrelser) og hvis ikke japanerne skulle have forstand på at lave masker/mundbind, så ved jeg ikke hvem der skulle. De går jo ofte med dem i storbyerne, corona eller ej.
*hvem kan huske dialogen Almindelig eller festblanket med Preben Kaas og Jørgen Ryg, hvor PK ringer for at sende et telegram til frk. Sonja Zimsen? "Jeg springer med et telegram, en telefonsamtale glemmer hun hurtigt".
