Parttime Perfectionist

Udstilling i Den gamle smedie

Fra d. 10. til d. 16. juni har Vesterhavsgruppen udstilling i Den gamle smedie i Jernbanegade i Thyborøn.

Det er i anledning af vores 30 års jubilæum, som var i oktober sidste år. 

Vi synes selv, at vi har fået hængt en fin udstilling op, hvor der både er noget af det allernyeste og også (men ikke helt så meget) noget af det ældste. 

Kom gerne forbi og kig. Entréen er gratis!

Kreativ weekend i Lemvig

I dag og søndag er der Kreativ weekend i Den lille kirke i Lemvig. Det er Solvejg - Mosters stoffer som er arrangør. 

Vesterhavsgruppen er også med. Vi har en lille udstilling og så skal nogle af os demonstrere forskellige teknikker i hånd og på maskine. Jeg står for håndsyning og til den ende er jeg begyndt på et nyt projekt. 

Inspireret af Emma de Stefano, som har butikken Treehouse textiles og som har syet en sommerlig top, er jeg gået i gang med et projekt, som skal blive til et sommerligt pudebetræk. 

Der er åbent fra klokken 9 til klokken 16, både lørdag og søndag. 

 

D. 26. oktober

afholdt vi det første møde i Vesterhavsgruppen, efter årsmødet i september. I arbejdsgruppen var vi ret spændte på, hvordan fremmødet ville blive, for d. 26. oktober var jo en onsdag. Vores møder har altid ligget lørdag eller søndag.

Men til årsmødet, hvor vi var fem deltagere, var der ingen, som kunne i de weekender, som var til rådighed i oktober. Så derfor blev vi enige om, at nu skulle det prøves, om det var en god idé med et møde en hverdag. Ingen af vores medlemmer har nemlig længere tilknytning til arbejdsmarkedet.

Det viste sig faktisk, at det slet ikke var en dårlig idé. Vi var ikke så mange flere end til årsmødet, kun 2, men da deltagerantallet til vores møder, længe har ligget omkring 4-5 stykker, så syntes vi faktisk, at dette var helt fantastisk!

Emnet var jul. Det er længe siden vi har haft et arrangement med det tema. Vi skulle ikke have undervisning i noget specifikt, men bare medbringe noget af det, som vi har syet gennem årenes løb, så det kunne være til inspiration.

Det betød et hyggeligt gensyn med flere gamle modeller, specielt fra Dorthe Jollmanns bøger. Lillian har syet englen her. Løberen i baggrunden er Else Marie mester for, ligesom det også er hende, som har syet det lille ophæng med grantræer på billedet ovenover.

Et lille show and tell var der også. Jeg havde mine juleophæng med, som jeg har vist før. Så det var kun Margit, som havde større ting med, som hun viste frem. Ophænget med nissen i skoven har hun selv komponeret.

Mens løberen her er en ældre model fra et tysk patchworkblad.

Alt i alt havde vi en hyggelig eftermiddag, hvor alle kom i gang med at sy en eller anden lille ting til at pynte op med i juletiden.

Det var så stor en succes, at vi, i arbejdsgruppen, blev enige om, at vi, i den nye sæson, godt kunne lægge nogle af vores møder på en hverdag. Tidligere var det i løbet af ugen man ikke kunne, nu er det næsten omvendt, det er i weekenderne man er mest optaget.

Posedamer i Vesterhavsgruppen

Det var vi for knap 3 uger siden, da vi havde et kursus i at sy to forskellige poser. Den ene en indkøbspose og den anden, som tidligere nævnt, en pose til f.eks. strikketøj.

Indkøbsposen er syet efter denne tutorial, hvor man så bare har forstørret målene.

Som man kan se, så var der ikke så mange tilmeldte, faktisk kun en til hver model, men vi havde det nu hyggeligt. Bitten har syet den fine Abies projekttasche med garnnøgler og pinde og Lisbeth har syet den forstørrede Lunch Box Bag til venstre.

Endnu en brødserviet!

Jeg har fået endnu en ældre UFO gjort færdig. I et par etaper - eller 3-4 stykker.

I maj 2019 underviste jeg i, hvad jeg (og andre) kalder for vendelapper, i Vesterhavsgruppen. Til det lavede jeg nogle prøve-lapper i forskellige stadier af "færdighed", for at kunne vise kursisterne, hvordan man konstruerer blokken, i tilfælde af, at de skulle have glemt det. Det var nemlig en gammel kending, som vi tog op igen.

De helt eller halvfærdige blokke blev læggende helt eller halvfærdige, men på et tidspunkt fik jeg dem gjort helt færdige, dvs. syet sammen enkeltvis og quiltet.

Så gik det i stå igen, indtil jeg for nylig fik syet to lapper sammen. Og gik i stå igen igen. Der manglede nemlig pludselig en, men den fandt jeg i forrige uge og nu er de alle genforenede.

Jeg synes, resultatet er blevet glimrende og nu har vi endnu en brødserviet.

Hvad i alverden

tænkte jeg mon på, da jeg satte dette her sammen? Sikkert ikke andet end at det var det, som var tilbage og som jeg kunne bruge. Og laves, det skulle det uanset hvad! Ser det ud til...

Makværket er lavet på et kursus i Vesterhavsgruppen, hvor vi skulle sy omslag til notesbøger. Foreningen havde købt hør i forskellige farver, som medlemmerne kunne bruge af. Det var mig, som havde stået for indkøbet - og der er sådan set ikke noget i vejen med farven på hørren, men den passer jo da slet ikke sammen med farverne i broderiet. For at sige det mildt!

At jeg ikke fik det færdigt, er der sådan ikke noget at sige til. Men nu vil jeg gå i gang med den helt store redningsaktion. Broderiet skal pilles ud og sættes i noget andet, som passer bedre i farve. Men idéen med korsstingene, som er drysset ud over det og omgivelserne, vil jeg beholde, for det, synes jeg stadig, er en god idé. Jeg må desværre også pille dem op på broderiet, for jeg har ingen anelse om, hvilken lyserød DMC farve det er, jeg har brugt. Båndet vil jeg måske også beholde.

Men et er sikkert, det skal blive til noget andet, sikkert et etui, end et bogomslag, for det skal være noget mere anvendeligt.

Jeg beklager billedkvaliteten. Den var ikke for god på forhånd, men den bliver ikke bedre af at komme gennem Typepads billedmakulator - fristes man til at kalde den.

Griseri!

I går, da jeg kiggede efter stof til at udbedre min fiasko fra forleden, fandt jeg en meget gammel kursusprøve. Nu har jeg nemlig bestemt, at jeg vil slagte den. Det "hjalp" da jeg så billedet fra Garni-ture. Min er sandt for dyden alt for tantet!

Ud over nogle meget bedre stoffer til tanten, fandt jeg altså også dette forlæg til et penalhus. Jeg har desværre glemt navnet på den blog, hvor det stammer fra, men da den ikke længere eksisterer, så er det egentlig lidt lige meget. Men vi havde i hvert fald et kursus i Vesterhavsgruppen, hvor vi skulle lære at sætte et broderi ind - på den mest primitive måde.

Jeg har kigget tilbage på bloggen og jeg har ikke kunnet finde et indlæg om det, så prøven har i hvert fald ligget ufærdig i over 12 år.

Men i går besluttede jeg, at det skulle have en ende, så jeg fik det gjort færdigt. Som man kan se på det øverste billede, så havde prøven ikke taget skade af at ligge i en pose med stof, som af og til bliver endevendt. Kanterne omkring hullet ser i hvert fald fine og skarpe ud.

Jeg bestemte, at grisen skulle have lidt mere plads, så der skulle klippes mere af, så hullet blev større. Og så skulle der pyntes på en eller anden måde, så det ikke længere så så tamt ud.

Det greb jeg nok desværre forkert an. Jeg fortryder i hvert fald, at jeg ikke zigzaggede rundt om hullet. Men min symaskine zigzagger ikke særlig pænt, så derfor valgte jeg det fra. På billedet her over, har jeg ikke fået kanterne soigneret, men det kan se pænere ud:

Da jeg var færdig med at klippe ud og gøre ved, var det ret hurtigt gjort, at sy hele balduljen sammen. Den ene halvdel af lynlåsen var selvfølgelig syet i med en anden tråd, så stikningerne langs den er ikke ens. Men pyt med det.

Jeg fandt ud af, da jeg var færdig, at det stadig så lidt for tamt ud, jeg havde kun syet en omgang risting rundt om grisen. Selv om det, særligt til sidst (i højre side) blev lidt besværligt at sy, så blev det betydeligt bedre med en omgang mere, som jeg afsluttede med et korssting, mest fordi det var lidt bøvlet at få stingene til at ligge pænt der.

Jeg ville selvfølgelig gerne have stingene til at ligge lige over hinanden, det ville jo blive pænest. Men at sy dem ét ad gangen, så at sige, ved at stikke op og ned i stoffet, viste sig at være ret besværligt, så jeg bestemte, at så måtte de bare ligge forskudt. Så jeg syede dem i stedet bare "ud i én køre". Og det viste sig at være meget nemmere. Særligt de to øverste rækker ser jo helt brillante ud!

Båndet i lynlås-skyderen satte prikket over i'et og jeg er i grunden ganske godt tilfreds med resultatet.

Stoffet med grisen(ene). Der er flere) købte jeg sammen med nogle andre, som det allerførste, via Internettet. Hvor det var, fortaber sig i tågerne, men det er også noget over 20 år siden, for jeg havde tænkt, at jeg skulle sy noget til Bolette, som dengang var betydeligt yngre, af grisestoffet. Jeg kunne bare ikke få en god idé (eller også kunne jeg ikke nænne at skære i det!) så derfor er "billedet" til penalhuset, det første og eneste jeg har brugt af det!

Hvordan syr man

lynlås-tabs, det er dagens emne for Vesterhavsgruppens kursus. Og så skal vi også lære alt (næsten da) om afstivning og "indlæg".

Desuden skal kursisterne lære et nyt afstivningsmateriale at kende.

Vi bliver ikke så mange, men det er sådan set fint nok, nu hvor vi kun må være 10 sammen (jeg ved godt, at det først er fra mandag, men så er vi jo bare på forkant med udviklingen.)

Skåle af snor

Lige før landet lukkede helt ned, d. 7. marts, havde vi, i Vesterhavsgruppen, det, der skulle vise sig at være sæsonen 2019/2020's sidste kursus.

Bitten viste os, hvordan man syr skåle af snor. Vi har før haft et kursus i teknikken, men det var dengang man snoede x-antal meter stof omkring x-antal meter snor. Det er den teknik, som er brugt til skålen forrest i billedet. Inden i er der noget snor fra Lidl, som er af en helt enestående kvalitet. Skålen er i hvert fald næsten "massiv" og giver sig ikke det mindste.

Nu er teknikken blevet opdateret, man bruger nu en bomuldssnor, som er pæn nok til at kunne ses og pynter i stedet med lidt stof her og der eller man syr med en tråd som er i kontrast til den hvide snor.

Her ses Lillians undervejs. Man syr med nogenlunde brede zig zag sting.

Her er resultatet af dagens "anstrengelser". Billedet, som er taget af Margit, viser fra venstre Lillians, Margits og øverst Elses.

Jeg var også tilstede, men ikke lige da. Jeg har taget de andre billeder. Men jeg syede ikke den dag. Jeg tænkte nemlig, at min symaskine helt sikkert ville stejle (og måske endda også udstøde et lille vrinsk) og stoppe op, hvis jeg forsøgte at overtale den til noget så avanceret.

Det skulle vise sig, at jeg tog helt fejl. Det gik som en leg. Så jeg har købt 15 meter snor mere hos Bitten og for et par uger siden fik jeg endelig fat på en rulle quiltetråd, som passer i farve til snoren.

Det er ikke svært at sy skålene, bortset fra midten, som godt kan drille, fordi man har så lidt at holde fast på, så længe man syr de første omgange.

Det kan også være lidt svært at beregne, hvor man får de forskellige strimler placeret. jeg ville f.eks. gerne have haft den lyseste blå til at være lidt længere væk fra den mørke i højre side. Men skidt, det betyder ikke noget.

Der findes flere tutorials, hvis man kunne tænke sig at prøve. Her er en af dem.

Nytårstaflet 2020

I går afholdt Vesterhavsgruppen sit årlige nytårstaffel. Hvor vi, som sædvanligt, fik noget rigtigt godt at spise. Da vi, efter et par timer (vi holdt pauser ind i mellem) var færdige med "hovedretterne", spillede vi pakkespil. 

Vi var ikke så mange, kun fem, men vi havde besluttet os for, at vi ville afholde det, fordi vi ikke har haft et møde siden oktober. Derfor var der heller ikke så mange gevinster på bordet, efter at pakkerne havde været sendt rundt et par gange eller flere, til det obligatoriske billede.

Men som man kan se, så var indholdet af alle pakkerne rigtig fint. Tove havde skålen oppe i hjørnet til venstre (det var den pakke, som der var "kamp" om) og sættet med coastere med, Bitten har lavet den fine "bog" med en stak huskesedler indeni.

Hun er også mester for den flotte æske, som vi burde have taget låget af, før fotograferingen, så man kan se det fine japanske papir, som den er foret med.

Mine to gevinster (vi fordeler altid pakkerne, så alle får to hver!) var disse. Som jeg er meget godt tilfreds med! Æsken er fra Lillian og nålene fra Margit.

I æsken var der en karklud af Søstrene Grenes de bedste og en pakke kakaonibs. Det har jeg aldrig smagt før, så jeg er meget spændt på at komme til at bruge dem.

Mit bidrag var - igen igen - nålepuder. Næste år vil jeg lave noget andet. Dels har de fleste vist vundet mindst én (Margit vandt den ene af disse, så hun er nu den lykkelige ejer af tre!) og dels synes jeg ikke ligefrem, at det er kedeligt at sy dem, men det kunne da også være interessant at prøve noget andet.

Det havde jeg også tænkt, at jeg skulle denne gang, men jeg kom for sent i gang med at spekulere over, hvad jeg så skulle lave, til at det kunne nås, uden at det ville blive lidt for forjaget.

Jeg er heller ikke helt tilfreds med disse. Enderne trak sig, da jeg syede hullet til i dem, værre i den ene end i den anden. Jeg ved ikke helt, hvordan det kan være, for den jeg selv har, ser helt fin ud. Den er dog syet med hør, så måske ligger forskellen der. Det er jo lidt grovere og kan måske bedre tåle at blive "trukket" i.

Alt i alt havde vi en rigtig hyggelig dag, så det var godt, at vi ikke aflyste igen i år, sådan som vi gjorde sidste år, fordi vi kun kunne blive fem deltagere. :-D

Vesterhavsgruppen på Efterårsudstillingen i Skave

Tænk, det er allerede en uge siden, at jeg var med til at bemande Vesterhavsgruppens stand på Efterårsudstillingen i Skave Multihus.

Jeg tog hjemmefra i meget god tid, for jeg havde ikke helt fornemmelse af, hvor lang tid det ville tage at køre fra Thyborøn til Skave (og jeg tænkte ikke på at spørge Google Maps) men det gjorde ikke så meget, for jeg ville gerne være der i god tid, så jeg kunne nå at få mine ting arrangeret på bordet (jeg skulle være alene den første times tid), så der så ordentligt ud, når der kom besøgende fra kl. 10.

Derfor havde jeg også tænkt, at jeg skulle have taget masser af billeder, for det var der i hvert fald tid til. Men jeg blev distraheret af et eller andet undervejs, så jeg fik kun taget fire i alt. Hvoraf de to er ens... Men heldigvis havde Margit taget nogle af standen, da hun og Lillian var ude for at sætte op om fredagen.

Jeg fik dog taget af de to små quilte herover. Det er Lillian og Margit, som har syet dem, af blokke fra et kursus i foldet log cabin, som vi havde i Vesterhavsgruppen for nogle år siden. Det er Lillians øverst og Margits nederst.

Jeg fik heldigvis også taget af det fine skilt, som Lillians mand Knud er mester for.

Billederne er, som sagt, taget fredag, så derfor mangler der en quilt på dette billede. Men den kom op om lørdagen, da Lillian og Margit stod for bemandingen af standen.

Den fine quilt, ude til venstre, som i virkeligheden er i blå nuancer, har Margit syet efter et mønster fra Kirsten Juhl.

Jeg synes, at det blev en rigtig fin stand med mange forskellige ting, og med både moderne og lidt mere traditionelle quilte.

Her er udsigten fra min plads. Det var før klokken 10. For det meste af dagen var der faktisk mange mennesker det meste af tiden. Det var rigtig hyggeligt at snakke med de besøgende, som var meget interesserede, men som, hvis ikke ligefrem de selv syede patchwork, stort set alle sammen mente, at det måtte være et stort stykke arbejde.

Og det er det jo også i nogle tilfælde (det kommer jo an på størrelsen af det færdige arbejde) men det tænker man i grunden ikke over, når man syr. Måske bortset fra, når en stor quilt skal lægges sammen og, måske, quiltes på maskine.

Vi havde også en gevinst med til det amerikanske lotteri. I posen er der et bundt bomuldsgarn i en farve, som stort set matchede farven på foret.

Alt i alt var vi udmærket tilfreds med de to dage. Om det giver nye medlemmer er måske lidt tvivlsomt, men vi har snakket lidt om, at vi måske også gerne vil være med næste år.