Parttime Perfectionist

Endelig!

Forleden tog jeg mig sammen til at sætte min lille quilt, som skal forestille et udsnit af en større, i en ramme. Jeg var nærmest i chok i flere dage efter. Inden da havde den ligget på spisebordet i over halvanden måned - og færdig har den været i snart et år. D. 31. marts sidste år har jeg taget billede af den. 

Det blev noget ferskt, det kan jeg godt se. Men jeg havde lige et stykke fint karton, på mit lille lager, bag et skab. Så det tog jeg - rammen er arvet fra Bolette og Jakob. Jeg havde planer om at bruge en anden, men så skulle jeg først til at have det billede ud, som var i den. Og det var lukket inde med brun tape, så det gad jeg slet ikke gå i gang med. Denne ramme har desuden den meget store fordel, at der er en passepartout. Derfor bliver quilten ikke mast flad.

Nu lader jeg det hænge, for om et par måneder skal badedamen op og så kan jeg lave om på det, som jeg synes er forkert.

Den lille collage med fuglen har jeg købt hos Hanne Wind-Hansen for nogle år siden. Det er også første gang den er kommet op at hænge. Det har dog været i ramme i flere år, det har stået på gallerihylden over vores spisebord. Det ser ud, som om den sidder skævt i rammen. Men det er synsbedrag. Det er det til gengæld ikke, hvis man synes, at quilten sidder skævt i sin ramme. Men det bliver også først rettet om et par måneder.

På lageret fandt jeg også denne plakat, som jeg helt havde glemt, at jeg ejer. Jeg har en større skat af gamle plakater (gamle i den forstand, at de er købt for 45-50 år siden.) En dag vil jeg tage mig sammen til at kigge på dem, for der skal også nok være nogle imellem, som jeg har glemt, at jeg ejer.

En af dem kan jeg svagt huske og den vil jeg meget gerne have op at hænge igen. Motivet er af Saul Steinberg og det er muligvis dette her. Det er nok ved at være 30 år siden jeg sidst har set plakaten, så jeg er ikke fuldstændig sikker. :-D

 

Overskriften kan jo også hentyde til, at det er temmelig længe siden jeg sidst har skrevet. Jeg VIL blive bedre til det...

Jeg er i gang

med at rydde lidt op i reolen i baggrunden. Skålen på billedet har, i flere år, stået ovenpå en stak blade, på en hylde i reolen. Men billederne, som står i baggrunden, ved TV'et, har "skjult" den, så jeg havde faktisk helt glemt, hvordan den egentlig så ud. Da billederne blev flyttet, dukkede den frem i lyset igen.

Jeg havde tænkt, at jeg måske ville sende den til genbrug, før jeg genså den. Det vil jeg ikke. Tvært i mod vil jeg stille den frem et sted, hvor man rigtigt kan se den. :-)

Jeg kan ikke huske, hvor jeg købte den, men jeg kan huske, at jeg gav 10 kr. for den og at det tog  mig uforholdsmæssig lang tid (i betragtning af prisen) at bestemme mig for, om jeg skulle købe den.

Den er helt sikker 2. sortering (måske endda 3.!), for den er fuld af knaster i glasuren. Men jeg synes, den er fin - og jeg har i et stykke tid tænkt, at jeg ville prøve at finde en farvestrålende keramikskål på et loppemarked. Og så havde jeg selv en, som var næsten gratis.

Kaprifolium!

Jeg tror, at kaprifolier er mine yndlingssommerblomster. Og nu blomstrer de igen.

Ud over, at de er smukke, så dufter de jo også helt fantastisk. Særligt om aftenen. Det fascinerer mig meget, at en plante kan "vide", hvornår det er smartest at udsende mest duft.

I forgårs stod buketten i vores spisestue, men duften var tydelig, selv når man var et godt stykke fra dem. I går aftes var det næsten for meget at sidde så tæt på dem som her. :-)

Hovsa!

En formiddag i oktober, da jeg sad ved morgenbordet (vi spiser sent morgenmad, min mand elsker at sove længe) havde jeg min tablet med. Det er en dårlig vane, som jeg har tillagt mig, men som jeg heldigvis ikke "dyrker" hver dag. Så kunne det nemlig godt gå hen og blive dyrt i længden! :-D Min mand læser sommetider Anders And bøger, så når han gør det, så har jeg min Åse, som min nye tablet hedder.

Dagens opslag på Instagram, fra Anne Stange, var dette. Jeg kendte godt den fine tallerken, som er designet af Stig Lindberg. Bare for sjov, tænkte jeg, at jeg ville prøve at finde ud af, om man stadig kan købe den og til hvilken pris. Jeg har kigget på den før, for nogle år siden.

Den fandtes stadig, bl.a. hos DPH Trading. Hvor den var nedsat fra 295 til 99 kr. Det var jo slet ikke meningen, at jeg skulle have den, men da jeg så hvor meget "rabat" man kunne få, ja, så købte jeg den bare. Lige der midt i de blødkogte æg og yoghurten. Da jeg havde afsluttet handlen var jeg helt "rundtosset", for det var jo ikke meningen, at jeg skulle have den.

Ordren blev afgivet omkring kl. 10.15. Kl. 11.20 den næste dag fik jeg besked fra GLS om, at pakken var klar til afhentning.

Der gik et par dage før jeg pakkede op. For det føltes ærlig talt stadig lidt uvirkeligt, at jeg havde købt den.

Men efter jeg fik pakket op, er jeg blevet SÅ glad for den. I år står den på tallerkenrækken i køkkenet, men det er ikke godt, for man kan ikke se hele motivet, så næste år vil jeg have anskaffet en ophængsningsfidus til at klistre bagpå, så den kan hænge på væggen.

Decemberbilleder

I søndags var det atter tid til en ny #monthlymarker på Instagram. Man laver dem, fordi det gør det lidt nemmere at finde tilbage til et bestemt billede - hvis man altså kan huske, hvornår man tog det og lagde det ud. Billedet her blev min månedsmarkør med de gamle Lego træklodser hjemmefra. 

Jeg tog også et decemberbillede, da jeg skulle lave markøren for november. Men det blev lidt for kedeligt, da først kommoden var pyntet til jul. Tingene, som står der, hører alle til nogle af mine bedste juleting. Stagen købte jeg sidste år, da en veninde og jeg besøgte Café Savillas for sidste gang.* Der købte jeg også bingokortet. De små stager, som har facon som julestjerner købte jeg hos Fransk Livsstil.

 

* I teksten står der, at tingene ikke skal stå, som de gør på billedet. Det fandt jeg ud af, at de faktisk skulle. Og de står på samme måde, næsten, også i år.

Tid til forandring - måske

Fra mit sybord har jeg udsigt til min bedstemors gamle kommode. Det var den, som hun havde med, da hun var ude at tjene, før hun blev gift. Da jeg var barn stod den oppe i mine bedsteforældres soveværelse med en rulle ovenpå. Min bedstemor røg. Men når hun rullede, lagde hun smøgen på kanten af kommoden. Den bar tydeligt præg af, at hun (tit!) glemte, at den lå der, så der var brændemærker langs kanterne.

I 70'erne, hvor det eneste saliggørende var, at alt skulle afsyres, fik jeg lov til at overtage kommoden. Og den skulle selvfølgelig også afsyres. Det var ikke den smarteste idé. Selvfølgelig pga. brændemærkerne, men mest pga. at kommoden, under krigen, var blevet lakeret, med skibslak. Som var næsten aldeles umuligt at få af. Særligt på den højre side kunne man se det, det var trængt ind i træet og havde efterladt rødlige skjolder. Men det så jeg stort på. 

For 20 år siden, vil jeg gætte på, blev jeg træt af det afsyrede look. Så i stedet blev kommoden malet hvid. Nu var man blevet mere miljøbevidst, så alt skulle helst males med linoliemaling. Det blev min kommode også. Det tog en farlig tid, for sådan noget skal jo stryges tyndt på og det tager laang tid om at tørre. Men jeg var så tilfreds med resultatet, for brændemærkerne og ikke mindst skjolderne fra skibslakken forsvandt jo.

ourfrederiksberghome

Men så forleden, så jeg dette billede på Instagram. Og det gav mig en ubændig lyst til også at male min kommode blå. Den helt samme blå. Efter 20+ år kan den absolut også trænge til et nyt lag maling.

Malingen er fra Beckers, og farven hedder Enbär. Så langt så godt. Men Beckers har ikke så mange forhandlere, så den, som er nærmest os, ligger i Ulfborg. Det er ikke lige ved døren, men vi kommer da af og til forbi.

Værre var det egentlig med at finde farven på hjemmesiden. Jeg tænker, at det var fordi, jeg ledte efter det på min telefon, at det gik lidt i kludder. Men det hjalp, da jeg søgte på computeren.

Dette skulle, som man kan se, være farven Enbär. Den har jo ikke så meget tilfælles med den fine blå på billedet.

Men Norrsken ligner mere. Jeg skal forbi en butik og kigge på farvekort osv.

Det eneste, som er lidt skidt i forhold til at male kommoden, er, at jeg bruger den som "fotostudio", i den mørke del af året. Og det bliver jo ikke det samme med en mørkeblå baggrund!

Men Hector (lampen) kommer da til at tage sig meget bedre ud på en blå kommode og farven vil også '"snakke" godt med Nina Ferløv plakaten, som hænger over kommoden.

 

(Det er muligt, at lampen, som står på kommoden, på billedet, også har lidt med min begejstring for farven at gøre. Det er jo den, som jeg, for nylig, forelskede mig så hovedkulds i.)

I god tid!

Ja, ikke med dette blogindlæg, det ville jo være synd at sige, men jeg er i ekstra god tid med "julepynten" i år. For nogle uger siden fandt min mand en nisse, som var faldet ned fra skabet, hvor den plejer at stå sammen med alle de andre fra Keramikværkstedet. Jeg lagde den i en skål, men i denne uge satte jeg den op på skabet, for der kan den lige så godt være nu. 

I går fik jeg mine julerosekopper vasket af og da jeg ikke ved, hvor jeg skal gøre af dem (de skal pakkes ned med julepynten, når julen er ovre), så kunne de lige så godt blive sat der, hvor jeg vil have dem stående så længe det er jul.

I onsdags fandt jeg nogle ting frem, som skulle med på udstillingen i Skave. Og der dukkede dette pudebetræk også op. I formiddags har jeg flyttet en pude over i det. Nu mangler jeg kun at sy det sammen i bunden, det vil jeg gøre i aften.

I dag skal jeg nemlig først og fremmest have samlet en quilttop, som jeg kan quilte på i morgen, når det er min og Else Maries tur til at bemande vores arbejdende stand i Multihuset.

Jul med stil

I sommer var jeg og min veninde Jessie på tur til Ringkøbing. Vi har, i snart mange år, været på en årlig udflugt til et eller andet sted, som ikke ligger alt for langt væk, men som alligevel er spændende. Denne gang forenede vi det nyttige med det behagelige, for Jessie havde et ærinde i byen.

Da det var, delvist, overstået, kørte vi ud og kiggede på genbrugsbutikker. Vi fandt to og især den ene - Danmissions butik - blev vi meget imponeret af. Jeg blev især betaget af 6 par kopper og underkopper i Julerose mønstret fra Bing og Grøndahl. De kostede 75 kr. pr. sæt, det lød ikke så dyrt, syntes jeg, men jeg kunne bare ikke bestemme mig for, om jeg skulle købe dem. Eller bare nogle af dem. Det endte med, at jeg lod dem stå, så kunne vi se, hvordan jeg havde det, når vi havde været ude at kigge på byen osv. Vi skulle nemlig tilbage ad den samme vej.

Der var jo ingen sidetallerkner til og det gjorde udslaget. Så skulle jeg jo til at løbe rundt og lede efter dem og hvor svært kunne det ikke vise sig at være...? Så ingen kopper til mig. Og selvfølgelig fortrød jeg det, så snart vi var på vej hjem. Særligt da det slog mig, at man kan bruge juleplatter som sidetallerken, blev jeg helt trist. :-)

Men så forleden så jeg et opslag på Instagram fra Mettes loppefund. Hun holder til lige uden for Klinkby og i denne uge fylder hendes lille butik 6 år. I den anledning er der, til og med i dag, 20% på alt i butikken. I opslaget (en video) fik jeg øje på en masse dele til Juleroser.

Så i går var min mand og jeg på tur til Lemvig, hvor vi handlede, jeg var på Kabbel til Efterårsmarked og jeg fik købt stof til bagsiden til min Breaking Rules quilt hos Mosters stoffer. På vejen hjem var jeg så inde hos Mette og købte fire par kopper. Et sæt kostede 55 kr. til sammen. Og med minus 20%, så var det jo faktisk en meget bedre handel end det ville have været i genbrugsbutikken.

Jeg købte også et par små lysestager til min samling af dem. Hans Bundes trebenede har jeg allerede en af, som jeg har købt hos hans barnebarn, Helga Thodsen, som har butikken Maudes retro og vintage i Ribe. Den nye har en indgravering Reden 1963. Gad vide, hvad det hentyder til?

Nu skal mine nyerhvervelser gøres rene og så glæder jeg mig da helt til jul, hvor vi skal drikke kaffe (og te, for det er kopperne store nok til) af dem.

Rygende grise og elefanter - og hvad har vi!

For nogle år siden faldt jeg over denne - synes jeg - dybt mærkelige souvenir. Den kostede, så vidt jeg husker, en femmer og jeg skulle ikke betænke mig længe, før jeg satte de penge i den. For den gav mig idéen til en ny samling. Mærkelige souvenirs, fra steder jeg har været, vel at mærke.

Jeg må indrømme, at det er gået trægt med at få samlingen til at blive til en samling. Jeg har en rundkirke fra Østerlars, et eller andet sted, men den er der ikke noget usædvanligt ved.

Forleden blev samlingen dog drastisk udvidet. Jeg kiggede i min fars gamle kuffert, som jeg fik med hjem, da min mor flyttede for nogle år siden. Sammen med en masse andet, som hun ikke længere gad huse.

Desværre er der ikke nogle af dem, som er dukket op, som er lige så dybt mærkelige, som de tre små grise (for hvad i himlens navn har De tre små grise med Kerteminde at gøre?? Så vidt jeg husker, var Walt Disney af delvis tysk afstamning!)

Men jeg har dog været i Kelstrup og ved stranden utallige gange. Og min papbedstemor og en faster arbejdede begge, i flere år, i køkkenet på Victoriabad, som jeg er sikker på, er den bygning, som er afbildet på brevholderen.

Og så var der også denne klassiker. Som jeg tror er fra 50'erne. Da var mine bedsteforældre nemlig på tur til Thyborøn og besøgte Sneglehuset. Og ja, jeg er jo stort set i Thyborøn hver dag. Jeg har, til min mands store fortrydelse, ikke puttet denne her tilbage i kufferten. Den skal nemlig op og stå i vindueskarmen i vores soveværelse, som jeg stadig drømmer om at indrette i "badehotelstil".

Men hvad nu med de rygende dyr i overskriften??

Ja, det er selvfølgelig overdrevet at kalde dette en rygende elefant, for den holder jo bare fast på den overdimensionerede pibe. Den er hjemme fra mine forældre, og på siden af den står der Oddesund broen. Er jeg blevet enig med mig selv om. Den er nok blevet købt engang, hvor vi var ved Søndbjerg strand for at bade. Men den er da også temmelig underlig, må man nok sige!

Men grisen her, den ryger jo. Til gengæld er det ikke en souvenir. Der står i hvert fald ikke noget på den nogen steder. Men den er da virkelig dybt mærkelig. Jeg elsker den højt!!

Noget røg tilbage i kufferten, bl.a. en glassvane, som, i min erindring, blev købt på en skoleudflugt til Borgervold i Viborg. Men der står Himmelbjerget på den og en souvenir lyver vel ikke?

I kufferten var der også en plasticversion af Frihedsgudinden. Som desværre har knækket flammen på faklen. Måske meget symbolsk, når man tænker på, hvad der sker ovre i Guds eget land lige for tiden.

For et stykke tid siden havde jeg endnu en potentiel ting til samlingen. Men den lod jeg gå videre til et nyt hjem, for jeg har nemlig aldrig været på den campingplads som det krus reklamerer for. Og det kriterie skal jo (Gudskelov!) opfyldes for, at ting kan optages i min samling af underlige souvenirs!

Et kært gensyn

Det er efterhånden blevet en hel sport at rydde op. I sidste uge ryddede jeg op i en kurvekuffert, som har stået under det bord, hvor jeg syr, i adskillige år. Jeg syntes egentlig ikke, at det var så længe siden, jeg sidst har ryddet op i det, men jeg blev alligevel meget forbløffet, da jeg opdagede, hvad den gemte.

Jeg havde en vag forestilling om, at der hovedsageligt var hele og halvfærdige ting i den. Det var der også. Men der var også 100-vis af stumper stof, løse kvadrater, syet over karton og en hel del papir, breve, reklamer for diverse kurser og et par mønstre. Faktisk var der rigtig meget, som bare skulle smides ud. Det havde jeg også håbet, at der var, men jeg havde bare regnet med, at det var nogle af de projekter, som jeg nu er helt sikker på, at jeg aldrig får færdig, som skulle ud. Sådan nogle var der bestemt også.

I mellem al elendigheden var der nu også noget, som jeg aldrig vil smide ud, også selv om det måske aldrig bliver til en færdig ting. Til det hører blokkene her.

De er syet på et kursus med Lis Tønnesen, som blev holdt, da Vesterhavsgruppen havde overstået sin første sæson, i foråret 1993. Det blev fejret med pomp og pragt. Med dygtige undervisere, som Lisbeth Borggreen, Else Mikkelsen og, så vidt jeg husker, også Linnea Hassing Nielsen. Sidstnævnte holdt i hvert fald foredrag om alle hendes flotte og utroligt nøjagtigt syede quilte. Men tilbage til kurset, som hed 1 + 1 = 3. Jeg er lige ved at tro, at jeg valgte det, pga. den kryptiske titel. Vi vidste i hvert fald ikke på forhånd, hvad det gik ud på, andet end at vi skulle sy på amerikansk, hvilket vil sige i hånden, men ikke over pap, som ellers er den mest yndede håndsyningsmetode her i landet.

Der var desværre lavvande i kassen, så jeg fik kun det materiale, som fulgte med kurset. For lidt ekstra penge (jeg kan ikke huske, hvor få, men det har ikke været en voldsom pris) kunne man købe stof, så man kunne sy et lille ophæng med fire blokke af hver. Når man gjorde det, så var det tydeligt at se, hvordan der opstår et tredje mønster. Det ses ikke så nemt med bare to af dem.

Men i teorien kan jeg fortsætte. For i en pose, som også lå i kurvekufferten, ligger skabelonerne til, i hvert fald, nogle af delene. Plus de trekanter, som er skåret af, efter at jeg har syet et såkaldt hurtig-hjørne på stykket, som ligger herunder og som hedder en Snowball blok.

Jeg havde tænkt, at jeg ville bruge mine blokke til en æske. Stjernen skulle på låget og så har jeg muligvis tænkt, at Snowball blokken, skulle sidde i bunden af den. Det blev jo ikke til noget og i dag har jeg faktisk helt lyst til at sy videre.

Jeg kan huske, at jeg købte et ekstra stykke af det med bladene til at montere æsken med. Det findes sikkert et eller andet sted og kunne jeg finde det, så kunne jeg jo sy videre med det og noget fra lageret.

Jeg blev faktisk helt glad for gensynet, for jeg synes stadig, at det er fint. Det er ganske vist lidt plettet, men hvis nu det havde været 100 år ældre end det rent faktisk er, så ville der jo ikke være en kat, som havde gøet over det. Så ville det bare være charmerende og et tegn på tidens tand (hvilket det jo i virkeligheden nok også er.)

Loppemarked i Holstebro

I dag, fra klokken 10 til henad 16-17 stykker er der loppemarked på Broagervej i Holstebro. Der er flag og skilte ude, så det skulle ikke være til at overse.

Det er vores svigerdatter, som skal hjælpe sine forældre med at tømme hendes farmors hus. Hun var en stor samler, så der er stadig mange gode ting tilbage. Man kan bl.a. blive husdyr- og gårdejer, hvis man er hurtig, for der har allerede været en del interesse for bondegårdene, efter at billedet blev slået op på Facebook.*

 

*Det øverste indlæg på Louises profil. Jeg ville lave et direkte link til opslaget. Det kan man også, via Facebook, hvor det ser helt fint ud, når man ser forhåndsvisningen. Men når man klikker på linket her i indlægget, så kommer man bare til Typepads/mit dashboard, hvor man kan se, hvilke indlæg jeg har lavet i årenes løb. Og det var jo ikke det man ville se...