Parttime Perfectionist

En anden ret gammel UFO :-)

I kassen med stoffer fra fjernlageret, som jeg fandt frem forleden, var der også en ret gammel UFO. Jeg kan ikke helt huske, hvorfor jeg gik i stå med den, men måske syntes jeg bare ikke, at det blev pænt, dette etui. Ud fra stofferne at dømme, så er det også fra slutningen af 90'erne eller begyndelsen af 00'erne.

Men jeg bestemte, at det da også skal gøres færdigt. På fjernlageret fandt jeg en pakke skråbånd (også det vintage) og i torsdags fik jeg syet første del på. PÅ MASKINE hele vejen! Det har jeg ikke gjort siden en gang i 90'erne, vil jeg gætte på, og det blev ikke kønt, så derfor har jeg siden, syet kantbånd/lukkekant til i hånden på bagsiden af det, jeg har lavet.

Jeg er vildt imponeret over, hvor usynligt jeg fik det syet til bagsiden. Der var et par steder, hvor man kunne se stingene, fordi jeg var kommet lidt for langt fra skråbåndet, men ellers ligger de smukt i "grøften" langs kantebåndet.

Jeg har dog pillet op igen, så et af de steder, hvor stingene kunne ses, er væk, for bagsiden var, i dette tilfælde, heller ikke for køn. I højre side måtte jeg klippe lidt af sømmerummet, for "ombukket" blev for bredt og så syede min maskine helt utroligt grimt. Jeg har bøvlet noget med at få spændingen til at passe, undertråden lå ind i mellem helt "løst" ovenpå stoffet. Nu er det vist endelig lykkedes mig at få det til at blive pænt igen.

Nu skal jeg have fundet noget sort broderegarn til øjne og knurhår på katten. Det skal gøres før hele baduljen skal samles med skråbånd. Men det skal dog sys til bagsiden i hånden. Det skal også befris for noget, som godt kunne ligne kattehår. :-)

En ret gammel UFO

For ikke så længe siden "fandt" jeg stoffet øverst i billedet i en af mine kasser med stof. Og det fik mig til at tænke på, at det var blevet købt til noget bestemt.

Jeg så, for måske 20-25 år siden, et billede på Nettet fra et japansk magasin eller en bog, af en lille kvadratisk quilt, som jeg blev meget begejstret for. Desværre er billedet kun inde i mit hoved. Jeg har forsøgt at finde det igen, men det lykkedes nu ikke.

Men "gensynet" med stoffet fik mig til at bestemme, at nu skal den UFO gøres færdig. Så flamingolåget, hvor romberne har siddet i et par årtier, blevet fundet i skabet i mit syværelse og kom med ned, hvor tingene sker.

Jeg kan som sagt ikke huske, hvornår jeg er begyndt på det. Måske er det ikke helt så længe siden, som jeg tror, for det er lykkedes mig at finde ud af, at stoffet, som skal bruges til kanter, og som hedder Seeds (det kunne jeg huske!) stammer fra den kollektion af Amy Butler, som hedder Belle og som muligvis kom i 2004.

Men jeg begyndte på romberne, før jeg købte kantstoffet. Under alle omstændigheder, så er det i hvert fald ikke nyt og det kan man også tydeligt se på stofferne. Langt de fleste er fra 90'erne.

Jeg kan også se (og huske), at jeg har været i gang med at gøre det færdigt senere, for det grønne med spirerne nederst i billedet, er et Denyse Schmidt stof fra kollektionen Flea Market Fancy, som udkom i 2005/2006. Der er også en rombe med Kaffe Fassett stof, oppe i hjørnet til højre, som er ny i forhold til de andre. Det vil jeg dog ikke have med, det er helt forkert i stil.

Stoffet med de blå blomster, som er af en ret ringe kvalitet, i forhold til de øvrige, husker jeg ikke noget som helst om. Men et par dage efter, at jeg havde fundet romberne frem, tog jeg en kasse med stof med ned fra mit fjernlager.

I den lå stoffet med de blå blomster. Og der er kun brugt af det én gang. Til en rombe. :-)

Jeg var vældig opsat på at komme i gang igen, men jeg fandt dog ud af, at der var et lille "problem". Romberne, jeg har syet over, er nogle jeg har klippet ud af et ark kardus. Og det gider jeg ikke mere. Men jeg var heldig. Solvejg* havde lige den samme størrelse. Ikke så blødt som kardus, men jeg skal heller ikke have syet så mange flere.

Jeg er en smule, for ikke at sige meget, forbløffet over mig selv. Jeg er pludselig blevet bidt af syning i hånden, over pap!

 

* Som har fået ny hjemmeside!

Nu har vi altså jul igen..

Der blev lidt stille her. Det var nu ikke kun pga. op/udrydningen i skabet, som skal rumme vores julepynt. Jeg har været lidt småskidt i et par dage. Det begyndte onsdag med feber, hovedpine og træthed. Torsdag var ikke meget bedre, men endelig i går var jeg feberfri hele dagen. Men stadig noget træt.

Pudebetrækket her har jeg syet for mange år siden. Til jul fandt jeg det frem igen og fik en pude puttet i, omkring d. 22. eller noget i den stil. Men jeg nåede ikke at få hullet i bunden lukket, før det blev jul.

I sidste uge lykkedes det mig dog at tage mig sammen til det. Så dette er årets første færdige ting. Jeg har endnu engang meldt mig til QuiltSkandinavias 5 før 5 (fem UFO'er færdige før 1. maj. Det har nu i de sidste mange år været udvidet til 1. juni).

Men det er nok at strække den lidt for langt at melde min pude til, som første færdige UFO i år. Selv om den skam opfylder kravet: tingene skal være påbegyndt før 1. januar. Jeg vil gætte på, at denne er syet for 15-20 år siden. Den har dog været med pude i, siden den gang. Men nu skal den i hvert fald frem til næste jul igen.

Tilføjelse til indlægget i dag

Jeg har tilføjet lidt til indlægget fra i formiddag. Jeg synes, det sluttede lidt abrupt.

Nu er quiltsandwichen skilt ad og jeg har fjernet 117.000 trådender - mindst.

Jeg har også brugt temmelig lang tid op at søge efter noget stof - via Nettet - som kan bruges som yderste kant, både herhjemme og i det store udland.

Der skal kun bruges en halv meter, har jeg regnet mig frem til.

Jeg har også fundet noget, som uden tvivl er helt fint, men det er hos en forhandler, som kræver, synes jeg, et ret ublu gebyr, hvis man ikke handler for et vist beløb - over 125 kr. Og så meget kommer mit stof ikke til at koste. Så derfor bliver det desværre ikke hos hende, jeg vil lægge mine slanter.

Gammelt guld

Denne quilttop/sandwich har jeg fundet oppe i soveværelset. Det er lige før den kan karakteriseres som vintage! :-) Jeg er ret sikker på, at den mindst er 25 år gammel, særligt, når jeg kigger på de stoffer, som er brugt.

Der har været syet en bort mere omkring. Men hvor den er blevet af, og hvorfor den er pillet af igen, står helt hen i det uvisse, jeg kan slet ikke huske noget om den.

Den har været riet sammen. De meget store sikkerhedsnåle vil jeg gætte på, er sat i, for at tøjre lagene, efter at jeg begyndte at pille op igen.

Mens jeg tog billeder opdagede jeg, hvordan jeg havde quiltet den. Med den - dengang - meget populære "usynlige" monofilament tråd, som aldeles ikke blev usynlig, medmindre man ramte præcis i "grøften" mellem to dele. Man kan for øvrigt stadig købe det.

Som man kan se, så er der lidt pletter her og der. De er dog nærmest usynlige i virkeligheden.

På et tidspunkt må den også have været udsat for lys (den lå foldet sammen med bagsiden udad) for der er et par stoffer, som er falmet temmelig meget.

Men uanset hvordan den ser ud, så vil jeg nu skille den helt ad, presse den og quilte den. Først vil jeg selvfølgelig finde noget stof, som kan bruges som den yderste kant. Jeg er ved at tro, at den mørkeblå næsten midt i billeder herover, til venstre for den med de små blade, var den, som oprindeligt var brugt. Men som sagt, hvorfor (og hvorhen) den er forsvundet, kan jeg ikke huske spor om.

Jeg er til gengæld ikke i tvivl om, at grunden til, at jeg ikke er kommet længere med den, er at jeg blev træt af at quilte med den elendige plastictråd. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg vil gøre nu, men det bliver i hvert fald ikke med den tråd. Jeg har ellers nogle 100 kilometer tilbage af det.. :-D

Et klenodie ☺️

Dette her, mine damer (og måske en enkelt herre), er det første patchwork jeg har syet. 

Jeg vidste, det skulle være et sted og da vi for nylig flyttede nogle apotekerdåser ned fra vores reol, fandt jeg det i en af dem. 

Det må være syet efter 1983, hvor jeg fik min første symaskine. Jeg var egentlig også ret sikker på, at jeg syede det, før vi flyttede fra vores lejlighed i 85, men på den anden side, så er der nogle af stofferne, som ser ud, som om de kunne være købt hos boghandler Hempel i Odense. Og der begyndte vi først regelmæssigt at komme i 1986, efter vi havde fået Emil. 

Det er/var en nålepude. Og det står måske lidt vagt for mig, hvornår det er syet, men jeg kan til gengæld tydeligt huske, at jeg et sted læste, at når man først havde prøvet at sy patchwork, så blev man bidt af det. Det gjorde jeg ikke. Jeg syntes, at det var det mest elendige, vinde og skæve bras, jeg nogensinde havde lavet. Men jeg brugte det da som nålepude i nogle år. 

Og senere, da jeg prøvede igen, gik det bedre, og man må jo sige, at det endte med, at jeg blev bidt af det. Apropos bidt, så ser det ud som om, der er blevet bidt i det. Det er sandsynligvis en hund.

Godt brugt

I går besøgte vi min mor. Vi skulle bl.a. have været ud at kigge på en ny sofa til hende. Det blev nu ikke til noget, for energien var ikke rigtigt til det.

Men den dag hun har en ny sofa, så skal jeg sandelig også sy en ny sofapude til hende. For denne her kan man vist godt sige er slidt op. Dvs. bundstoffet fejler faktisk ikke noget, men anemonerne, som er syet over pap og, som det fremgår, af silke, har ikke klaret årene lige så godt.

Det er sikkert også mindst 20 år siden jeg har syet den. Den står normalt med bagsiden udad. Men det hjælper nu ikke så meget, for en af sømmene der, er gået op.

Monteringspuden må være en nogenlunde god kvalitet, for den fejler i grunden heller ikke noget. Jeg må til at tænke lidt over, hvordan det nye betræk skal sys. For det bliver ikke franske anemoner i silke over pap, som skal pynte på det næste!

To gamle nålepuder

dukkede op, da jeg ryddede op  i min kurvekuffert forleden. Denne har min fars kusine Marianne lavet. Hun boede på Ærø og havde, i en periode, sin egen lille butik, hvor hun solgte de ting hun syede. Butikken hed Eenspænderen og skiltet sidder stadig på huset i Søndergade.

Ellers var hun, både før og efter tiden med Eenspænderen, med i kollektivet Kæphesten, som eksisterer endnu. Nålepuden har jeg, som man kan se, købt i Kæphesten. Og trods støvet kan man godt se, at forsiden er meget falmet, i forhold til bagsiden. :-)

Men den skal nu gemmes, for jeg er utrolig glad for, at jeg en dag, i 1982, efter lidt tilløb, gik ind i den butik, som hun dengang havde, men hvis navn jeg ikke kan huske, og sagde, at jeg troede, vi var i familie. Hvortil hun svarede, at det troede hun ikke. :-D Men da jeg forklarede hvem min far var, så måtte hun jo indrømme, at det var rigtigt nok.

Siden skrev vi sammen, jeg fik breve skrevet på maskine, på tyndt lyserødt papir. Før hun døde, alt for tidligt i 2002 nåede hun og hendes anden mand, som hun mødte sent i livet, at få en computer, men de var ikke på nettet, så det blev aldrig til emails, men brevene blev dog skrevet på computeren. Og hvor er jeg i grunden glad for det, for brevene har jeg stadig. Det ville jeg ikke have haft, hvis vi var gået over til emails.

Den anden nålepude er knap så gammel og helt uden nogen særlig historie. Jeg har selv syet den, over hånden i pap, som man jo tydeligt kan se. Det mest bemærkelsesværdige ved den, er at den er Amish inspireret i brugen af farver og ensfarvet stof.

Den er ikke så stor som den anden med fredsduen. Men den skal også gemmes.

Gensyn med fortiden

Vi fortsætter med at rydde op her og der. I sidste uge "gik det ud over" en kommode, som står i vores forgang. Den indeholder, ud over en skuffe med papirer, som vedrører Vesterhavsgruppen, en masse forskellige hobbyting, spil og andet "pjat".

Der dukker altid noget op, som er, om ikke glemt, så i hvert fald gemt godt og grundigt i hukommelsens dybeste lommer. Sådan var det med disse fire blokke, syet i en teknik, som falder ind under kategorien Quilt-As-You-Go.

Jeg havde lært at sy dem på et kursus med Lise Bergene i den for længst hedengangne patchworkbutik Knaphullet, som lå i Hvidbjerg på Thyholm. Mine første var syet i nogle helt andre stoffer - og jeg kan ærlig talt ikke huske, hvad jeg brugte dem til. Men meningen med de her var i hvert fald, at de skulle blive til et barnevognstæppe. Ikke til nogen bestemt, så vidt jeg husker, men bare fordi jeg ku'.

Jeg nåede længere end til bare de fire her, så et eller andet sted ligger der nogle flere og fjæler sig, men de dukker nok op, når vi når videre i vores oprydning.

Størrelsen på blokkene passer lige til, at fire sammen kan blive til en brødserviet. Så det vil jeg bruge dem til, når jeg får dem helt syet sammen. Jeg er gået i gang.

Stofferne og farverne repræsenterer på bedste vis min smag for 15-20 år siden. Den har ændret sig noget siden da, men jeg bruger dog stadig, ind i mellem, pangfarver, når jeg syr.

Og da jeg for nogle måneder siden ryddede op i nogle af kasserne med stof på fjernlageret (dvs. mit syværelse) havde jeg også taget stoffet med salamanderne fra, men det kom tilbage igen, for det var i flere år et af mine yndlingsstoffer og jeg synes i grunden stadig, at det er ret fint. Og det gule med prikkerne ude til venstre er stadig et af mine yndlingsstoffer! Der er efterhånden bare meget lidt tilbage af det. Kaffe Fassett-stoffet ved siden af er jeg heller ikke blevet træt af endnu.

Et færdigt pudebetræk - og dog...

I onsdags fik jeg syet det ene af de to pudebetræk, som jeg fandt toppene til, færdig. Eller syet sammen i hvert fald. 

Først blev det røde stykke hør, som jeg også fandt på mit fjernlager, skaret, så det passede i størrelse til pudestykket. Jeg havde også fundet et af stofferne, som er brugt til de små kvadrater, oppe på fjernlageret, så det havde jeg først tænkt, at jeg ville bruge til at skare med. Men det ligger tæt op ad hørrens farve, så det ville blive lidt småkedeligt. Jeg ville meget hellere bruge den rød/hvide Kaffe Fassett, som er brugt til hjørnekvadraterne. Og under over alle undere, da jeg åbnede den første kommodeskuffe, så lå posen med røde stoffer allerøverst og der var Kaffe stoffet også.

Så det gik nemt og smertefrit at gøre bagstykket stort nok. Undervejs bestemte jeg mig for, at der skulle være en lukkekant omkring betrækket.

Men jeg lavede den (i hvert fald for mig) klassiske fejl. Jeg syede stykkerne sammen ret mod ret. I første omgang bestemte jeg, at så blev det bare sådan. Men siden har jeg ombestemt mig, så senere i dag vil jeg sætte mig med min opsprætter.

Vintage patchwork

Jeg har været ved at rydde lidt op. Som altid dukker der ting op, som er blevet gemt og glemt. Bl.a. disse to ting. Stjernen er syet et et stof, som dengang - for mindst 25 år siden - var et af mine absolutte yndlingsstoffer. Det er måske grunden til, at jeg syntes jeg skulle bruge så meget af det. ;-)

Hvis jeg skulle gøre noget med det i dag, så ville jeg skille det ad og lave hver anden stjernespids i et andet stof, sandsynligvis et ensfarvet. 

Den lille krans, som egentlig mangler en makker, til bagside, kan jeg derimod snildt se applikeret på en pung eller et etui. Så det tror jeg, at jeg vil forsøge at få gjort, sådan at jeg måske kan komme på Fem før Fem listen hos QuiltSkandinavia (som nu er i færd med at flytte til Facebook fra Yahoo) Fristen er igen i år udvidet til d. 1. juni, så det skulle nok kunne nås.